Forside www.vivit.dk
Oversigt - Søgemaskine

Herre, hvis du vil, kan du …!


hør prædiken
hør gudstjeneste

3. søndag e. hellig tre kongers dag, 27.1.2019 i Kbh. LGJ. Salmer: 33,1-3, 478, 31, 33,4-7

Matthæus 8,1-4
Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren." Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil, bliv ren!" Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem."

Matthæus fortæller, at en spedalsk kommer til Jesus. Han er vokset op i den jødiske tro. Men har er blevet syg, døds syg. Her er et menneske, som har brug for hjælp. Og han kommer til Jesus i bøn. Derefter fortæller Matthæus, at en romersk oberstløjtnant eller general, som ikke har nogen troende baggrund, også kommer til Jesus. Han er selv rask og stærk. Men han har en tjener, som lider forfærdeligt. Sammen viser de os Jesus Kristus. Det de siger og gør, og det Jesus gør for dem, bliver en prædiken til os. Gud vil i dette evangelium give os deres tro og hjælpe os at bede, som de bad. Og vi vil nøjes med afsnittet om den spedalske.

1. Og se, en spedalsk kom, kastede sig ned for ham.

Spedalskhed er en sygdom, som rammer hårdt. Den breder sig langsomt og giver sår over hele kroppen. Huden dør, det sætter sig på øjnene, og man bliver blind med tiden. Man mister tæer og fingre. Og oven i den legemlige lidelse rammes man af ensomhed, fordi spedalskhed smitter, og man er tvunget i isolation.

Når vi ser os selv gennem den spedalskes sygdom, har vi meget fælles med ham. For ingen af os undgår sygdom. Ligesom spedalskhed begynder med en plet på huden og derfra breder sig, sådan er det med os. Livet igennem rammes vi af forskellige sygdomme. Og ingen er garanteret aldrig at få en livstruende sygdom. Også ensomhed kan ramme os. Sygdom kan gøre ensom. Ensomhed kan også skyldes, at vi har stødt andre fra os. Og vi oplever ensomhed, når en af vore aller kæreste dør fra os. Derfor stiller vi spørgsmål om lidelse og ensomhed. 

Nogle gange søger vi hjælp hos Gud ligesom den spedalske. Men hvad er det egentligt han siger til Jesus? ”Hvis du vil, kan du hjælpe mig.”

Nogen vil måske mene, at han ikke tror ret meget på Jesus, når han siger ”Hvis du vil…” Og der er sekter og falske prædikanter, som vil kritisere hans tro og mene, at han burde have sagt: ”Helbred mig!” Men sådan beder den spedalske ikke. Og kritiserer Jesus ham for det? - Nej. Jesus bad jo også selv i Getsemane på den måde. Han sagde dengang i sin lidelse: ”Om det er din vilje, så fri mig fra denne lidelse. Men ske ikke min vilje, men din vilje.”

2. Hvis du vil, kan du …

Vi har noget at lære af denne spedalske mand: Han beder troen rette bøn. ”Hvis du vil, kan du…” – Det er jo en trosbekendelse. Det er udtryk for tillid. Han siger jo til Jesus: ”Du kan.” Det tvivler han ikke på. Spørgsmålet er kun, om Jesus vil.

En sådan tillid til Jesus er ikke udbredt. Troen på, at Gud er almægtig og kan hjælpe os med alt her i livet, en sjælden gave.

Vi er som danskere måske hurtige til at sige til os selv og hinanden: ”Hvem ved, hvad Gud vil? Det kan ingen jo vide!” Vi stiller spørgsmål ved Guds eksistens og kærlighed. Og nogle forsøger måske at bede for at se om Gud er til. De beder så: ”Hvis du er til, så gør mig rask! Og hvis du ikke gør det, vil jeg ikke tro på dig! Da må du klare dig uden mig. Da er du nok slet ikke til.”

Den spedalske er ydmyg. Han indrømmer i sin bøn, at han ikke forstår sig på, hvad der er Guds vilje med ham her i livet. Hans år som spedalsk har ikke været meningsløse år. Gud har været hans Gud alle årene. Og nu beder han: Hvis du vil Jesus, så kan du. Vil du? Er det din vilje?

Ligesom den spedalske vi ved heller ikke, hvordan Gud vil føre os her i livet. Og vi forstår os ikke på den måde, han har ført os på indtil i dag. Men vi har nogle faste holdepunkter: *Gud har skabt os. Han vil, at vi lever. *Og Gud har døbt os og lovet at sørge for os. Han har grebet ind og renset os fra vore synder. *Og Gud har på grund af Jesus lovet os evigt liv, når vi dør. Men har ikke lovet, at vi ikke skal dø. Tværtimod, så har han sagt, at vi skal dø og skal lære at tælle vore dage, så vi får visdom i hjertet. Og han har heller ikke lovet, at vi ikke skal blive syge. Og når vi bliver det, må vi betro os i Guds gode hånd. Og vi kan frimodigt bede: ”Herre, hvis du vil, kan du helbrede mig.”

3. Gud har vist os, hvad vi skal!

Selv om der meget, vi ikke ved om Guds vilje, er der også meget, vi ved helt sikkert.

Gud dog åbenbaret for os, at vi skal leve i kærlighed til andre og i lydighed overfor Gud. Det er måske ikke indlysende for os danskere i vores tid, at vi kan kende Guds vilje. Men det var indlysende for den spedalske og for jøderne på Jesu tid. For dem havde Moseloven havde absolut gyldighed.

Som kristne er vi ikke bundet til ceremonier og spiseforskrifter i Moseloven. De gjaldt kun til Jesus kom. Men vi er bundet til De 10 Bud, sådan som Jesus har udlagt dem for os. Og det var det, han havde gjort umiddelbart før den spedalske kom til ham. Der lærte han folk og sagde: I har hørt, at der er sagt. ”Du må ikke slå ihjel!” Det er Guds vilje med jer. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, er skyldig for domstolen - og enhver som siger 'Du dåre!' er skyldig til Helvedes ild." (Matt.5,21-22).

Det er Guds vilje, at du ikke taler ondt til din broder og ikke forbander ham. Hvis du gør det, er du skyldig til helvedes ild. Det er Guds vilje, at du handler i godhed og kærlighed! Og hvis vi ikke gør det, da bliver vi ramt af Guds dom! Det ved vi fra Jesus!

Den spedalske i beretningen i dag er hårdt ramt. Ved første øjekast hårdere ramt end vi er. Men vi er måske også hårdt ramt? Ramt fordi vi ikke har holdt os til Guds vilje, men misbrugt vores liv på selviskhed og overfladiskhed og fordi vi har tænkt og talt ondt om vor næste. Du er ramt af sygdommen til døden, fordi du har levet i ulydighed.

4. Gud har også åbenbaret sin frelsesvilje!

Gennem hele bibelen går det som en rød tråd, at Gud vil frelse os fra synden, døden og dommen. Derfor sendte han sin Søn til os. Selv om livet på jorden kan være vanskeligt og lidelsesfuldt, står det helt fast, at Gud ønsker at frelse os alle fra synd og død og dom.

Johannes 3 16: For således elskede Gud verden, at han …. Hvad vil Gud her? Frelse enhver, som tror på Jesus, ligesom den spedalske!

Og 1 Thess 5: Gud bestemte os ikke til at rammes af hans vrede, men til at få frelsen i eje. … Hvad vil Gud her? At vi får frelsen i eje.

Og 1 Tim 2,4: Gud vil at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelses af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Jesus Kristus, som gav sig selv som en løsesum for alle.

Når hører disse klare ord, kan vi bede til Gud og sige: ”Frels mig – ikke, hvis du vil, men fordi du vil.” Det er ikke et krav, vi kommer med. Men det er troens bøn, fordi vi har fået troen på, at Gud vil gøre det. Og vi kan takke Gud for det i den samme bøn. For Jesus har frelst os. Han har vundet over dødens magt.

Derfor vil vi bede, som den spedalske bad. Hjælp os Herre. Ske din vilje som i Himlen, således også på jorden. Og Gud svarer med at fortælle os, at han tilgiver os, når vi hører ordet, at han renser os i den hellige dåb, og at nadverens vin og brød er Jesu legeme og blod, som er et pant og et bevis til os personligt, at han tilgiver og frelser os. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke.. post@vivit.dk