Jeres lys

Alle helgens søndag, 4. november 2018 i Martinskirken. Leif G. Jensen
Salmer: 363, 643, 661, 286, 645

Matthæus 5,13-16
I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene..

Nåde være med jer, og fred fra Gud vor Fader og fra vor Herre Jesus Kristus. Amen.

1.

1. ”Lad jeres lys skinne for mennesker!”

Sådan sagde Jesus til de mennesker, som han kort forinden havde kaldt ”salige!” Han havde sagt: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes!” Jesus lyste for dem og gav dem håb og fremtid. Og sådan lyser han også for os i dag. I kapitlet forud skriver evangelisten: 16 Det folk, der sad i mørket, har set et stort lys, og de, der sad i dødens land og skygge, for dem brød lyset frem. 17 Fra da af begyndte Jesus at prædike: «Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!» (Matt. 4,16-17).

Når lyset rammer og oplyser os, ser vi virkeligheden på en ny måde. Jesus viser os mørket i os og mørkets gerninger hos os. Det gør han fx i bjergprædikenen, som ugens tekst er en del af. Her udlægger han nogle af de ti bud: ”I har hørt, at der er sagt: Du må ikke begå drab!” Og vi tænker måske, at det har vi da heller ikke. Men da forklarer Jesus, at onde ord og had også er overtrædelse af dette bud (Matt 5,22). Og han siger: ”I har hørt, at der er sagt: Du må ikke bryde ægteskabet!” Og igen tænker vi måske, at det har vi da heldigvis aldrig gjort. Og da viser Jesus mørkets gerninger hos os, når han siger: ”Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.” (Matt 5,28). Jesus afslører!

Hvad er der da blevet af dette mørke i os? Det er jo en ringe trøst at blive afsløret. Da kan vi jo bare vente på straffen. Svaret får vi i slutningen af Matthæusevangeliet, hvor der fortælles om Jesu død på korset: Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time (Matt 27,45). Da Jesus bar vore synder og tog vor straf og døde i vort sted, blev han ramt af vores mørke. Den retfærdige døde som en uretfærdig. Han blev dømt i vort sted. Sådan er han blevet verdens lys. At være kristen er at vide sig afsløret og tilgivet af ham. Når evangeliet og tilgivelsen ved Jesu død og opstandelse er vort lys, kan vi lade det skinne for mennesker. Det opfordrer Jesus os til.

2. "… så de ser jeres gode gerninger"

Jesus taler om de saliges gode gerninger. Hvad tænker han på? Hvad er gode gerninger? Det er er alt det, Gud har bestemt os til at gøre her i livet: Det står i de 10 bud. Det er de gode gerninger. Budene sammenfattes i to bud: Du skal elske Herren, din Gud! Og du skal elske din næste som dig selv! Så enkelt er det. Vi skal gøre det, Gud har sagt. Og Jesus viser os det i bjergprædikenen (Matt 5-7). Der er bare lige den vigtige detalje, at Jesus i samme prædiken også siger, at vi ikke skal gøre gode gerninger, for at blive set af mennesker. Det siger han i Matthæus 6, når han underviser om bøn, almisse og faste. ”Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. … Når du beder, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. … Når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig” (Matt 6).

Og det kan hjælpe os til at høre, hvad Jesus siger i søndagens evangelium: Han siger ikke: ”Lad jeres gode gerninger skinne for mennesker, så de ser hvor gode I er!” Han siger derimod: ”Lad jeres lys skinne for menneskene, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres far, som er i himlen!” Vi skal ikke vise vore gode gerninger for mennesker, men lade vort lys skinne. Lyset er Jesus og alt det, han har gjort for os. Da vil det gode, du gør for andre, fremstå netop i dette lys. De vil se, at du er blevet tilgivet af Gud, og at de vil mærke, at det, du gør for andre, stammer fra ham og egentlig bliver gjort for ham.

Jesus fortæller et andet sted sådan om ”gode gerninger”: ”Jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at spise, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig” (Matt 25,35-36). Det er de gode gerninger. Og da skal de retfærdige sige: ”Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke. Hvornår så vi dig fremmed og tog imod dig, eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?” Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.” (Matt 25,37-40). De så det ikke selv. De gjorde det heller ikke for at blive set af andre. De gjorde det bare.

Detaljen er, at vi ikke skal VISE nogen gode gerninger for andre, men GØRE dem. Hvis vi viser vore gode gerninger, bliver det OS, der kommer i centrum, og ikke Gud og vor næste. Da bliver bønnen demonstration af min kristendom. Gode gerninger skal ikke vises, udstilles eller på anden måde præsenteres for andre mennesker. Gode gerninger skal gøres, og de skal gøres helt uden hensyn til dig selv og med fuldt fokus på din Far i himmelen og på medmennesket, som er hos dig. Derfor kan vi midt i livet glemme os selv, sådan som man jo kan glemme sig selv, når man er optaget af en bog eller af en opgave, hvor man udelukkende fokuserer på at få udført den bedst muligt. Sådan skal vi holde gudstjeneste, gå på arbejde og vi sammen med hinanden i familie og samfund.

3. ”… og priser jeres Far, som er i Himlen.”

Når vores liv leves i denne tryghedens selvforglemmelse, i hjemmets tryghed som Guds børn, da peger ALT hen på Gud som vor Fader i himlen. Alt. Han godhed skinner til os. Og lyset, han tændte for os, er et varmt og varigt lys, som bringer os nåde, barmhjertighed og frelse.

Uden dette lys, vil vi falde tilbage i selvkærligheden, og de gode gerninger vil ophøre på et øjeblik og i stedet blive til selvforherligelse. Alt, hvad Jesus gjorde, var et vidnesbyrd om hans Fader i Himmelen. Mennesker priste Gud pga. af Jesus. De så hans gode gerninger og så sammenhængen, og de priste Gud. De så Gud gennem Jesus.

Når Jesus siger, at vi er verdens lys, bruger han denne sammenligning: ”En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.” Byen lyser ikke med projektører ned over dalen. Byens lys er meget snarere lyset i husene og på gaderne. Lyset fortæller om livet, som byens indbyggere lever med hinanden i husene og på gaderne. Sådan skal vi lade vort lys skinne for mennesker, nemlig leve i Guds by, som er den kristne menighed, og bruge det lys, han giver os, når han viser os, hvordan vi skal leve, og når han tilgiver os vore synder og er hos os med sin barmhjertighed.

Jesus fortæller her til slut, at Gud er ”jeres Fader”. Det betyder jo, at vi hører samme hos den ene og samme Far. Han er vores. Vi er fælles om at være hans børn. Vi er sammen i hans hus og by. Vi lever til ære for ham. At være med i en kristen menighed er at leve i Guds by på bjerget. Det er Guds gave til os. Og han bor selv midt i byen. Amen

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 05.11.2018. post@vivit.dk