Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener


21

DK ENG

Elsk fuldt ud!

18. søndag e. trinitatis, 19.10.2025. (LGJ)

Salmer: Kbh: 690, #5, 448, 600 // 536, 430, #7
Aarh: #7, #5, 600 // 536, 703

Matthæus 22,34-46
 Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: "Mester, hvad er det største bud i loven?" Han sagde til ham: "'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne." Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: "Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?" De svarede: "Davids." Han sagde til dem: "Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder? Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?" Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.

1. Livet uden lov er meningsløst!

Forestil dig, at der ikke kræves noget som helst af dig. Ingen forventer noget af dig. Ingen venter, at du gør noget. Og hvis du gør noget, er der ingen, som lægger mærke til det, og det har ikke betydning for andre end dig selv. Og ikke engang for dig selv. Du kan gøre det ene eller det andet. Gud er ligeglad. Så: ”Gør, hvad du synes. Eller lad være at gøre det.” Din nabo er ligeglad. Alle er ligeglade med dig.

Vi er klar over, at det er helt forkert. Det er ikke ligegyldigt hvad vi mennesker gør. Det var ikke ligegyldigt, hvad mine forældre gjorde og ikke gjorde for mig da jeg var spæd og voksede op. Det var ikke ligegyldigt, hvad jeg selv gjorde i barndom, ungdom og gør i voksenliv. Og Skaberen har forpligtet os.

Nogle kalder det ”frihed”, når man lever uden lov. Men det er jo faktisk ”ensomhed” og at være ”fortabt”. Det er at leve uden Gud og uden håb og uden fællesskab. For i alle fællesskaber gælder kærlighedens lov.

2. Kærlighedens lov er livet mening!

I evangeliet blev Jesus spurgt: Hvad er det største bud i loven? Han svarer med to gange “Du skal ...!” I du-form! Det giver livet mening. Du skal ikke vente på, at meningen med livet kommer til dig i dine tanker. Livets mening er ikke en teoretisk mening. Ikke en mening, du kan læse om og dyrke intellektuelt. Nej, det er en helt konkret mening som hænger sammen med to andre personer i dit fællesskab: Din Gud og Skaber og din Næste, som du står i nærheden af! Du er ikke alene! Gud har givet dig livet i kærlighed. Og han har vist og viser dig sin kærlighed direkte ved at give dig livet og opretholde dit liv. Og han gør det indirekte gennem andre mennesker i den omsorg, han viser dig gennem din næste. Derfor ELSK HAM FULDT UD. ELSK DEM FULDT UD!

3. Elsk HERREN din Gud!

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind! - Gør det, sæt alt ind på, at det sker. Derfor lever du denne dag. ELSK! HERREN DIN GUD for alt det, han har gjort og gør for dig!

”HAN HAR SKABT DIG!” Det har han. Du gav ikke dig selv livet. Det gjorde han. Og med de skabninger, han har sat rundt om dig, har han givet dig omsorg og fællesskab. ELSK HAM for disse gaver, for venner og naboer, for familie, ægtefælle og børn og for det samfund, han giver dig! Elsk ham for dem! Ær ham for dem! Tilbed ham for dem!

”HAN HAR FRELST DIG!” Han døde på et kors for at bære vore synder. Han sejrede over død og grav ved sin opstandelse. Elsk ham for det! Ær ham for det! Tilbed ham for det! Og han gav dig sit navn og lovede at beskytte dig hele livet i den PAGT, han sluttede med dig i dåben. Tak ham for det. Ær ham for det.

Og oven i denne frelse giver han dit liv mening, når han giver dig en opgave og et livs-kald i barndommen, ungdommen, voksenlivet og i alderdommen. Hans kald er, at du følger hans gode bud om kærlighed!

Elsk ham af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind. Hjertet er dit inderste jeg, din person. Sjælen er det liv, som pulserer i din krop. Sindet er dine personlige egenskaber som bestemmer din væremåde. Lad dit hjerte, din sjæl og dine tanker blive fyldt af hans omsorg for dig idet du bruger og lever af nådens midler: Evangeliets ord, din dåb og ved at deltage i den hellige nadver. Sådan bryder Jesus ensomheden på en helt anderledes måde end ved at vi mennesker forsøger at gøre livet meningsfuldt ved at arrangere fællesskab og hygge med dem, vi synes godt om, eller ved at forsøge at finde livets mening teoretisk ved at arbejde med tankens kraft og logikken, mens vi glemmer, hvad Gud har åbenbaret for os i sin Lov og i sine frelsesgerninger for os.

4. Elsk din næste som dig selv!

Og han føjer til: Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.'

Der kommer et menneske til dig. Det menneske giver sig hen for dig i uselvisk kærlighed. Hvorfor? Fordi hun skal! Fordi han er nødt til det! Det menneske elsker dig! Ikke fordi du har gjort dig fortjent til det. Du er bare elsket.

Sådan kan det også være for dig i forhold til et andet menneske. Du mærker og ved, at du skal elske et menneske. Ikke for selv at få noget ud af det. Men for den andens skyld, som du viser kærlighed: For din mors skyld, for dit barns skyld, for din vens skyld, for din ægtefælles skyld, for dem på dit arbejde, for deres skyld. Og for dit samfunds skyld. Du SKAL.

Men hvem er min næste? Hvor langt rækker denne pligt? - Der flytter en nabo ind i min opgang og nabolag. En fremmed i første omgang. Er det min næste? Skal jeg tage mig af vedkommende? Skal jeg ligefrem elske vedkommende, opsøge og hjælpe?

I Loven fortælles om tre grupper, som vi særligt skal tage os af: Enken, den faderløse og den fremmede! 2 Mos 22: 20 Den fremmede må du ikke udnytte eller undertrykke. I var jo selv fremmede i Egypten. 21 Enken og den faderløse må I ikke behandle hårdt. 22 Hvis du alligevel gør det, vil jeg høre, når de råber til mig, 23 og da flammer min vrede op, og jeg dræber jer med sværd, så jeres koner bliver enker og jeres børn faderløse. Og 5 Mos 10,17-19: For Herren jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, den vældige og den frygtindgydende Gud, som ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men som skaffer den faderløse og enken ret, og som elsker den fremmede og giver ham føde og klæder. Derfor skal I elske den fremmede, I var jo selv fremmede i Egypten.

Loven er tydelig. Elsk dem fuldt ud! Se, hvordan Jesus Kristus talte om dem og tog sig af dem. Af samaritanere. Af enker. Af børnene. Og han går endnu videre: Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, 45 for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. (Matt 5,44-46)

Når vi svigter, da kommer ensomheden hos dem, vi svigter. Og tomheden og skylden hos os, som svigtede. Og når vi overvejer alt dette, og hvordan vi har været, hvad vi har gjort og forsømt, hvem vi har taget os af og hvem vi har svigtet, og at vi har elsket os selv uden at elske vor næste, hvad så?

5. KRISTUS – har elsket og elsker fuldt ud!

Da hjælper Jesus os ved at flytte fokus hen på KRISTUS, hen på sig selv som vores Frelser og HERRE. Han spørger: Hvad mener I om Kristus! Hvis søn er han!

Selv om det dobbelte kærlighedsbud kalder stærkt på os for at rive os ud af ensomhed og skyld, så afhænger det alt sammen dog af, om vi virkelig også gør det! Elsker! Og at vi gør det fuldt ud! Og desværre! Vi har ikke gjort det!

Det dobbelte kærlighedsbud er fantastisk godt. Men det kan ikke frelse os, for vi yder ikke den kærlighed. Da er vor redning, at vi har en Herre, som har gjort det for os. KRISTUS!

”Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?”, spørger Jesus. De svarer: ”Davids!” Men så viser Jesus dem, hvad Salme 110 siger om Kristus: At han er Davids søn, og samtidig Davids Herre!

Hvordan kan Kristus være både Davids søn og Davids Herre? Fordi han er menneske, født af jomfru Maria i Davids slægt! Og han er Gud Søn fra evighed af, født af Faderen i evighed. Han blev menneske for at slå hul på din og min ensomhed og gudløshed. Han blev vor broder for at redde os fra den falske frihed, vi giver os selv, når vi vil elske os selv i stedet for at elske Gud og vor næste. - Der sidder du med skylden.

Men Gud nu hos dig som Davids Søn og din Herre, som Menneskesøn og Guds Søn. Han kom til os efter syndefaldet – midt i synden - fordi vi var uden Gud. Nu kommer han som vores bror, som vores næste.

Se nu på ham, din kære HERRE: Han satte sin Far i Himmelen i centrum. Han levede for sin Far, for at udføre hans vilje, og for os mennesker, for at blive vores tjener og frelser. Han underviste og vejledte, forkyndte og prædikede, trøstede og tilgav. Og han bar alle vore synder. Og vi har i dag hans ord og Helligånden, så vi kan øse af denne rigdom ind i vore hjerter, ind i ensomheden, menigheden, familien, vort eget hjerte.

I Jesus er det største og første bud opfyldt. Og det andet bud, som er lige med det første – har han også opfyldt - fuldkomment. Så kan vi hvile hos vor kære Herre, som har elsket os fuldt ud. Og vi må takke ham, at det er os, han har elsket. Og elske vor næste – fuldt ud. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk