Forside www.vivit.dk
Oversigt - Søgemaskine

Sammen med tre venner i bøn


hør prædiken
hør gudstjeneste

Sidste søndag efter Hellig 3 Konger, 10. februar 2019 i Gratiakirken, LGJ.
Salmer: 44, Sl 118, Stjerner engle, hyrder og de vise, 149, 550, 113

Lukas 9,28-36 (læses i løbet af prædikenen)

1. Brug for støtte før en vanskelig opgave

v28 Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede.

Forestil dig, at du står overfor en meget vanskelig opgave, som du skal løse alene. Andre kan ikke hjælpe dig. Det er dig, der skal gøre det. Da kan de være, at du spørger nogle af dine nærmeste venner om at tage med dig et sted hen, hvor I kan være sammen en dag eller to i et sommerhus eller på en vandretur, for at de kan bede til Gud sammen med dig. For det er en vanskelig opgave, du har foran dig. Og du har ikke tænkt dig at svigte.

Det var baggrunden da Jesus tog 3 venner med op på bjerget for at bede. Evangelisten Lukas fortæller jo, at det skete omtrent otte dage efter, at Jesus ”havde sagt dette”. Og hvad var det så, han havde sagt? Han havde talt med dem om, at han var Kristus, og fortalt dem om den store opgave, han skulle udføre: «Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.» (v22). Det var første gang, han havde fortalt sine apostle, at han skulle forkastes og slås ihjel og opstå. Det var den vanskeligste opgave, et menneske kan få: At lide meget og blive forkastet. Forkastet. Smidt væk, kasseret, ikke regnet for noget. De slog ham ihjel. Og han opstod igen og vandt over døden! Han ville på den måde sørge for, at du aldrig skal kasseres, aldrig! Aldrig skal du forkastes af Gud, aldrig. Når du har gjort noget forkert og er skyldig, så har Jesus lidt for dig. Han elsker dig. Og han opstod fra de døde for at give dig evigt liv.

Er det så mærkeligt, at Jesus trak sig tilbage for at få styrke til dette? Han gik op på bjerget for at bede. Og det vi må vi også gøre, når vi står overfor noget vanskeligt og store opgaver. Bede. Gå i kirke og finde stilheden hos Gud og spørge et par af vore nærmeste kristne venner om at tage med.

2. Bøn forvandler

v29 Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide.

Kunne de ske for nogen af os? Nej. Men det skete med Jesus. Han er både Gud og menneske: Guds Søn fra Evighed af og Menneskesønnen, født af jomfru Maria. Disciplene vidste jo godt, at Jesus true det brusende hav til at være stille. De vidste også, at han kunne give 5000 mennesker mad med fem brød og to fisk. Nu så de, at det var, fordi han var både menneske og Gud.

Selv om det ikke kunne ske for nogen af os, så sker der meget godt, når vi beder. Da er vi jo hos Gud og taler ind i hans hjerte, og han hører os. Når du læser et stykke i bibelen og folder hænderne, står du med den ene fod i himlen hos Gud. Du hører jo i Bibelens ord om, at Gud elsker dig, at Gud er nådig og barmhjertig og tilgiver. Og at Gud vil bruge dig i sin kærlighed til at hjælpe andre mennesker. Du får nye kræfter til det. Du ser dig selv på en ny måde. Du bliver overbevist om, at det er det, du skal: Du skal være kristen. Du skal ikke være som dem, der lever uden Gud i verden og følger deres lyst og instinkter. Hvis vi aldrig beder, vil vi ikke rigtigt indse det. Men når vi taler til Gud om det, han har sagt til os, bundfælder det sig. Der sker noget godt med os.

3. Venner, som forstår og støtter

v30-31 Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem.

Her sker noget mærkeligt. Jesus er sammen med to mennesker, som ikke længere er på jorden. Den ene er Moses, den anden er Elias. Moses var ham, Gud brugte til en ufattelig vanskelig opgave: at befri sit folk, israelitterne, fra slaveriet i Egypten. Den anden hed Elias. Han var aldrig død, men var af Gud blevet hentet i en ildvogn og taget direkte ind i Himlen, uden at han døde. Også Elias havde en meget vanskelig opgave på jorden. Han skulle tale Guds ord til Guds folk i en tid, hvor folket dyrkede afguder, penge og sex i stedet for Herren. De levede i nydelsessyge og svigtede de svageste i samfundet.

Moses og Elias vidste, hvor vanskeligt det kan være, når Gud kalder til en opgave, men også, at det er ufatteligt godt. De fik kræfter til at gøre det. Og nu støttede de Jesus i hans kommende tunge opgave. Der står jo, at de talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. De talte om, at Jesus skulle lide meget og blive forkastet, blive slået ihjel og opstå. Det ville ske i Jerusalem inden længe. Sådan fik Jesus nye kræfter til at gøre det, han skulle.

4. Venner, som overvældes af træthed

v32 Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham.

Det er bare typisk. De tre venner, Peter, Jakob og Johannes, faldt i søvn. De lagde sig ikke til at sove, men blev ”overvældet”. Sådan kan dine venner også svigte dig, når du behøver dem mest. Ikke fordi de ikke vil bede med dig, men fordi de bliver overvældet af træthed. De forstår dig ikke. Og det er næsten for vanskeligt at tale om det, du deler med dem. Men måske de forstår senere. Jo. Og det er en trøst, at de trods alt er taget med dig!

Men i dette tilfælde var det jo ikke dig eller mig, som skulle på en vanskelig opgave, men Jesus, Guds Søn. Og efter nogle timer vågnede de tre venner og så, at Jesus virkelig har himlens herlighed i sig. Og de så også Moses og Elias, som var i herligheden. Så var Jesus altså både i himlen og på jorden, både i evigheden og her i tiden. Han var både Guds Søn og Menneskesønnen. Sådan faldt meget på plads. Så var det derfor, at Jesus kunne helbrede syge, stille stormen på søen. Det var derfor, han kunne forvandle vand til vin og sørge for mad til 5000 med fem brød og to fisk. Det så de på bjerget. Det blev øjenvidner. Jesus er virkelig Gud og menneske i samme person.

5. Bønnen forbereder til opgaven

v33 Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: «Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.» Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde.

Det er ikke underligt, at Peter kom med dette forslag. Han tænkte vel: ”Hvor ville det være fantastisk, hvis det her kunne var ved. Her skal vi blive. …” Men det kunne de jo netop ikke. For Jesus skulle videre til Jerusalem og opfylde sin opgave for os. Derfor blev der ikke bygget nogen hytter den dag.

Sådan også med os: Det herlige er fantastisk at opleve: At bede og at være halvvejs i himlen. Men Gud vil bruge os til opgaver her på jorden. I morgen skal du på arbejde og hjælpe mennesker med tunge ting. Du skal smøge ærmerne op i menighedens arbejde og hjælpe med forskellige ting. Også i din familie. Tag dig tid til bøn. Og derefter må du gå i gang med det, der er så vanskeligt.

6. Jesus bliver i vores verden

v34-36a Mens han sagde det, kom der en sky og overskyggede dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. Og der lød en røst fra skyen: «Det er min udvalgte søn. Hør ham!» Og da røsten lød, var kun Jesus at se.

Her fik Peter, Jakob og Johannes at vide, at de frem for alt skulle høre på Jesus! Og det bliver også sagt til os. ”Hør ham!” Og da står der det fantastiske: Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Jesus forsvandt ikke ind i herligheden sammen med Moses og Elias, men blev i disciplenes verden her på jorden. Det gælder også for os: Jesus har ikke trukket sig tilbage i herligheden, sådan at vi skal klare os her i livet uden ham. Han er hos os med sit legeme og blod i nadveren. Han er hos os, når vi beder. Han er hos os, fordi han bor i vore hjerter.

36b Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set.

De fortalte det ikke straks, men efter Jesu død og opstandelse, fortalte de det.

Sammenfatning

Tænk, hvor godt at Jesus og 3 venner gik op på bjerget for at bede! Jesus havde brug for det fordi hans opgave var så ufattelig vanskelig. Han skulle lide meget og forkastes, for at frelse os fra synd, død og dom. Og han gjorde det. Og tænk, hvor godt, at Jesus gjorde det for os! Og at vi kan være sammen med nogle kristne venner i bøn, når vi står overfor noget vanskeligt. Da ved vi, at Gud er med os, og at Jesus er hos os. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk