Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Om hvilen, der gik tabt, og om Frelseren, som giver os den tilbageAdventsprædiken over “de 9 læsninger” 18.12.2025 i Aarh. og 19.12.2025 i Blans, LGJ Prædiketekst: Fra ”De 9 læsninger” I begyndelsen var der glæde: Gud så, hvad han havde skabt og han så, hvor godt det var. (1 Moseb(og 2). Alt var godt. Alt. Alt i vores verden. Intet ondt. Intet forkert. Alle opgaver, som Gud gav mennesket, kunne løses, og blev det. Alt var godt. Derfor var hviledagen også fuld af hvile og glæde. For skabelses-ugen var gået godt. De første mennesker leve under Guds velsignelse og tjene ham i glæde seks dage og hvile på den syvende. Hvile fra træthed. Ikke fra noget andet end træthed. Den sunde træthed. Livet var fyldt med glæde, at arbejde og hvile. Men de første mennesker gjorde oprør mod Gud i ulydighed. Og Gud Herren viste dem ud af Edens have. Nu var der smerte, tjørn og tidsel og ansigtets sved. Ugen havde samme længde som før syndefaldet. Men arbejdet lykkedes ikke. Livet lykkedes ikke. ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive!” Det lyder tomt og håbløst. Og det var det. Og det er det. Hviledagene slog ikke længere til. Derfor afskaffede menneskene dem. Smerten og sveden forfulgte dem og tvang dem til at arbejde over og over og over. De var blevet slaver. Og hvis de holdt fri, fandt de ikke hvile. Sådan er det stadig i vores verden. Vi erfarer det. Tomheden. At livet er vanskeligt. Jo, der er store glæder, men det ender med død. Derfor forsøger vi at tolke døden positivt. Men det er slet ikke så let. Vore tolkninger overmandes igen og igen af virkeligheden, som er for barsk. Det bliver svært. Det er for vanskeligt at opretholde håbet. Men nu kommer den gode nyhed: at Gud ikke overlod til os at skabe håb i verden. Han gav Adam og Eva evangeliet: At et barn ville blive født engang i deres og vores verden, og at det barn skulle frelse menneskeheden. Det barn blev født julenat. Nu er glæden og hvilen hos os. Vi har hørt dette evangelium både som løfte og opfyldelsen af løfterne: ”Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.” 1 Mosebog 3. Og profeten Esajas: Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys. … For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Esajas 9. Hvem er han dog? Hvad er han for en person? Profeten svarer: Se min tjener, ham støtter jeg, min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene. Han skriger ikke, han råber ikke, han løfter ikke sin røst i gaderne. Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr. Esajas 42 Han er en tjener. Herrens tjener og min tjener. Han sønderbryder ikke det knækkede rør. Han tværer dig ikke ud, når du er udmattet og nedslået. I stedet bringer han sejr ind i vore liv. Han ændrer min uge. Han ændrer min fremtid. Han ændrer min skyld og mine nederlag. Han slukker ikke livet, når det er ved at være udslukt. Guds folk levede i håbet om sådan en tjener. Og 700 år senere var tidens skål fyldt. Nu var dagen kommet, hvor han skulle træde ind i verden. Gabriel kom fra Gud til Nazaret til en jomfru ved navn Maria: Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige. Lukas 1. Nu kan jeg leve hele ugen i troen på ham og sammen med ham. Vore uger kan vi leve i hans rige med ham som konge. Jesus hedder han. For han skal frelse sit folk fra dets synder. Men hvordan kommer vi så til ham? Hvordan finder vi ham? Juleevangeliet svarer med at sige, at han kommer til vores egn: I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Lukas 2,10-12 ”I den samme egn”, dvs. tæt på hvor du bor og lever. Dér lader han sig føde. - Javel, det gjaldt for hyrderne, som arbejdede i Betlehem. Men hvad med os? Jo, det gælder også for os der, hvor vi arbejder. I den samme egn, hvor du lever dine mandage, tirsdage, onsdage, torsdage, fredage og lørdage, i den samme egn, hvor du cykler på arbejde, handler ind og har dit lille hus eller lejlighed, dér i nærheden kan du finde ham: nemlig hvor evangeliet lyder og hvor sakramenterne uddeles. Dér er Jesus, din frelser. Og der sker underet: Fred til mennesker med Guds velbehag! Lukas 2. Freden kommer til os i morgen- og aftenbønnen alle hverdage. Og i søndagens gudstjeneste. Han er hos os i den hellige nadver. Det er tegnet, vi får. Derfor kan vi finde ham dér denne jul. Amen.
|
