Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

ÆRE OG FRED

Prædiken juledag 25.12.2025 i Aarhus og København (LGJ)

Lukas 2,8-14

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe." Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

ENGLENES SANG

Frelseren er født midt i frygtens og dødens verden. Frelseren er her. Det giver Gud ære, at han redder os. Han har al æren for denne redningsaktion. Og den ære skal der synges om i hele verden og op i skyerne og ind i den himmelske verden.

Også på jorden er Guds ære. Ære, fordi besættelsesmagten nu får sit knæk: døden og djævelen overvindes. Al frygt og ondskab overvindes.

Derfor synger den himmelske hærskare om ære både i det højeste og på jorden: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag.”

Og af samme grund lyder det hver søndag fra alteret ud i kirkens rum op til Gud. ”Ære være Gud i himmel og på jord med fred til mennesker!” Det lyder til Gud, men også til os, som lever i mørket og frygtens verden. Det kommer lige efter at vi har råbt: ”Herre, forbarm dig!” Vi råber, fordi Gud har fortalt os det og givet os tillid, så vi kan råbe. For han blev menneske. Han vil være hos os, ligesom han var hos hyrderne. Han taler til os i Evangeliet. og er os nær i sakramenterne. Fred til os.

Englenes sang fra Betlehem lyder hver søndag hos os. Vi har brug for at høre det. Og når vi har hørt det, synger vi med så godt vi kan. Evangeliet lyder til os ind i vores frygt. Og vi knæler ved alteret, hvor Jesus er legemligt til stede.

Så lad os fokusere på ÆRE og FRED denne juledag.

1. MENNESKETS ÆRE

Ære på jorden er ofte noget skidt og kan føre meget dårligt med sig. Mange krige skyldes, at mennesker kæmper om ære og magt. Det gælder også de mange private krige mellem mennesker. - Ønsket om at få ære fører til ufred.

Når konger og kejsere, præsidenter og diktatorer søgte at skabe sig et navn og blive til noget stort, førte det til mange krige, lidelser og ødelæggelse.

Og når mand og kvinde kæmper om ære i ægteskabet, har de glemt, at ære ikke er noget, man skal kæmpe for at få, men noget man skal give. Elske og ære! Og børn skal ære deres far og mor. Men i stedet for at give, er der blevet med os mennesker, at vi i stedet søger at opnå ære.

Tænk på dine forældre – og gå helt tilbage til vore første forældre. Adam og Eva skød skylden på hinanden for ulydigheden mod Gud. De havde mistet æren fra Gud og bar ikke længere hans billede med den fuldkomne kærlighed og lydighed. Det viste sig igen, da Kain blev vred på sin bror og gik med sænket hoved. Ingen samtale. Og det endte med et mord. Hvor var menneskets ære? Den var tabt. Mistet i Edens have med syndefaldet.

Vi har den heller ikke. Apostlen Paulus siger i Romerbrevet: ”Alle har syndet og mangler æren fra Gud.” Og han begrunder det med ord, vi ikke kan komme udenom. Vi mangler ære på grund af vore synder. Og er det mon ikke årsagen til, at vi mennesker søger ære. Vi søger at få det tabte tilbage. Men ære er ikke noget, man kan tiltage sig, det er noget der må gives os af andre. Gives. Og jo mere vi søger den selv, desto mere æreløse bliver vi.

At søge sin egen ære er ligefrem tåbeligt og skadeligt. Hør et ordsprog herom: At forspise sig i honning er af det onde, og at søge egen ære er en tung byrde. (Ordsp 25,27)

Det kaldes her for en ”tung byrde” at søge egen ære. For det er en stræben, som ikke kan lykkes. Når man synes, at det er lykkedes at få ære af andre, da er nogen blevet svigtet, andre overset.

Og vi beder i en bordbøn: ”Dig til ære og os til gavn, så får vi mad i Jesu navn.” Jo. Sådan skal det være. Derfor lever vi. Og kun derfor. Ikke for at søge ære til os selv, men for at give den sammen med kærlighed. Ægtefæller til hinanden. Og børn til forældre. Ja, ære skal vi give til alle: Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen! (1 Pet 2,17)

Jesus siger til nogle jøder: ”Hvordan skal I kunne tro, når I vil have jeres ære fra hinanden og ikke søger æren hos den eneste Gud?” (Joh 5,44). Det er umuligt at tro, hvis vi søger ære fra hinanden og ikke hos den eneste Gud.

2. GUDS ÆRE

Men Jesus nævner også i dette vers, at vi i stedet for at søge ære hos hinanden, må søge æren hos den eneste Gud. Han kommer til os og bliver menneske. Gud satte sin ære i at blive menneske og forene sig med os. Og det endte med vanære for ham. Vanære på et kors. Den vanære måtte han bære i vort sted, for at vi kunne æres med tilgivelse og frelse.

Herren sagde til Josef: ”Han skal frelse sit folk fra deres synder.” Hvordan? Ved at dø for deres synder.

Han blev omskåret på 8.dagen. Han gik ind under loven og var lydig i alle ting. Guds egen Søn fornedrede sig og bliver som os. Derfor synger englene om Guds ære. Ære til Gud i himlen, men nu også på jorden. For der er Gud selv som menneske.

Englenes sang lyder også fra vores mund og hjerte, hver gang vi beder Fadervor: ”For dit er riget, magten og æren i evighed.” Æren er virkelig ikke vores. For vi mangler dagligt brød og må tigge om det. Og Gud, vor Fader, giver os det. Æren er hans. Vi har synd og skyld, som han må tilgive os. Vi må tigge om tilgivelse. Og Gud, vor Fader, tilgiver os. Æren er hans. Vi falder i fristelser og må bede: Hjælp os, kære Fader! Og han hjælper os. Æren er hans. Og i mødet med det onde og den onde har vi ingen magt og ære. For vi går også selv rundt med onde hjerter. Man hans er Riget, magten og æren. Når vi beder Fadervor, får Gud al æren. Vi istemmer den himmelske hærskares sang, når vi beder sådan.

3. FRED MED VELBEHAG

Fred er et stort ord. Freden har en dyster baggrund, nemlig krig, ufred og strid. Men freden sætter en stopper for krigen, for ufreden og for striden. Alt det begynder at ske, da Gud bliver menneske i Betlehem. Han kommer til en jord, hvor der er ufred, og til mennesker, som lever i frygt.

For at hyrderne må forstå det, lader Gud dem først erfare frygt. Endda stor frygt. Ellers ville de nok slet ikke have skønnet på det glædelige budskab, at en frelser er født. De blev grebet af stor frygt, da Herrens herlighed strålede om dem.

Vi må også indse og mærke fredens dystre baggrund hos os. Det har vi også brug for. Brug for at overveje, hvor vi har været årsag til ufred og strid, og hvor vi har været til skade for hinanden og ikke æret Gud, men søgt vor egen ære. Og tænker vi dybt over det, da kan frygten blive stor og uudholdelig.

Men midt i denne frygt siger Gud til dig: Se, jeg forkynder dig en stor glæde, som skal være for hele folket.I dag er der født en frelser i Davids by. Han er Kristus Herren.

Han er hos os i Ordet og Sakramenterne. Han er virkeligt til stede. Det er han for dig og for alle dem, du lever sammen med i dit arbejde og i din familie og i din menighed. At han er ”Frelser” betyder: Han giver os fred med Gud. Guds fred til dig. Nu er krigen slut. Gud har ladet det afslutte ved, at han lod sin Søn dø i dit sted. Han er din fred. Der kommer ikke mere straf. Den har ramt Jesus Kristus – i dit sted. Derfor er der fred.

Og mon Gud så elsker dig? Mon du har Guds velbehag? Englene synger, at Gud har velbehag i mennesker på grund af Freden, der er oprettet. Krigen er slut. Men hvad med mørket, arbejdets slid, smerten i hverdagen og døden? Fik Josef og Maria et let liv? Blev hyrderne befriet for kulde og nattevågen i hyrdearbejdet. Nej. Men de havde Guds fred midt under det alt sammen. Og det har vi også. Fred med Guds velbehag.

Det kan vi ikke sige os selv. Og derfor er det nødvendigt, at Gud siger det til os. Og når han siger det til os, synger vi: Ære være Gud i det højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk