Budskabet til Maria og dig: ”Din Herre er hos dig!”

Marias Bebudelse, 7. april 2019 i Kbh og Aarhus, LGJ Salmer: 62, Sl 40, 361, 63, 189

Lukas 1,26-38
Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige." Maria sagde til englen: "Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand." Englen svarede hende: "Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; thi intet er umuligt for Gud." Da sagde Maria: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!" Så forlod englen hende.

Lykke og fremtid hører sammen, hvis livet skal være godt. Lykke uden fremtid er en ulykke. Og Fremtid uden lykke er ulykkelig. Hvordan får man en lykke og fremtid, når man er en ung kvinde på 17? Måske evangeliet i dag giver os et svar, vi kan bruge? Også selv man måske er yngre end Maria. Eller ældre, 35, 62 eller over 75.

1. Lykke og salighed

Dagens beretning i Bibelen fortæller om en kvinde på omkring 17 år. Hun blev gravid, selv om hun var jomfru og ikke havde været sammen med nogen mand. Barnet blev til, ved at Gud greb ind. Barnet blev ”undfanget af Helligånden og født af jomfru Maria.”

Hvis det var det eneste i dag, ville det ikke nytte nogen af os. Heller ikke den unge kvinde. Lykken hænger sammen med, at hendes barn ”skal være konge til evig tid, og at der ikke skal være ende på hans rige.” Barnet er konge og beskytter for den unge kvinde på 17. Og for tusindvis af andre i hendes folk. Ja, endnu mere: konge til evig tid. Så måske også vores konge? Her er lykke, som har fremtid i sig, ja, evighed! Det er det, der i den kristne tro kaldes salighed.

Kim Larsen synger i ”papirklip”: ”Livet er langt, lykken er kort, salig er den, der tør give det bort.” Han strejfer det med ”lykke og salighed.” Lykken er kort. Men salighed er for hele livet. Og han synger derpå en sætning, jeg aldrig før har forstået. Men i dag forstår jeg den: ”Domine et sanctus”. Det betyder ”Herre og Hellig”. Salig er den, som har en Herre, som tør give sit liv bort for dem, han er Herre for. Det gjorde jomfru Marias søn. Han døde på et kors og opstod tre dage efter. Han giver lykke, som varer mere end et øjeblik. Han gør salig!

2. Barnet, som skulle fødes

Først skal vi vide noget om Marias baggrund: Hun boede i Nazareth i Israel for 2000 år siden. Hun levede i et folk, hvor man ventede på, at Gud ville træde ind i menneske­hedens verden som menneske. Det havde han lovet gennem Moses og Profeterne i Gamle Testamente! De mennesker, som havde hørt, hvad Gud havde lovet, ventede på, at Gud ville blive menneske og frelse os fra døden, det onde og fra synden. Hver gang et barn blev født i dette folk, var der mulighed for, at netop dette barn var Messias, Frel­seren, dvs. den Herre, som ville give lykke og fremtid.

Det var jo en anden måde at føde børn på, end for os danskere. For os er barnet er kun en forlængelse af sine forældre og ikke guddommeligt. Vore børn kan præge vores fremtid og gøre livet godt, men børn kan ikke redde deres forældre fra død og meningsløshed.

Maria levede altså i et folk, hvor Gud ville træde ind i vores menneskeslægt. Og den unge kvinde, vi hører om i dag, fik nu at vide, at hun var den kvinde, Gud havde valgt som sin mor. Hendes søn skulle blive hendes og folkets konge til evig tid. Altså også konge i vores tid.

3. Lykke og fremtid

Før vi dykker lidt mere ned i det, der skete for den unge kvinde, Maria, så lad os et øjeblik overveje, hvordan lykke og fremtid hænger sammen for os. Først er det jo sandt, at lykke ikke er virkelig lykke, hvis den er kort og slutter brat. Det er nærliggende at tænke på lykken mellem en mand og en kvinde. Når en kvinde og en mand holder meget af hinanden og lover troskab til døden dem skiller, da er det en lykke, som vil vare, så længe de lever. Og når de ligger sammen, da kan de sammen give liv til et nyt menneske, som undfanges og fødes. Her er lykke og fremtid forbundet. Barnet giver dem en stor fælles fremtid-opgave: at sørge for barnet og at give det kærlighed, omsorg og opdragelse. Den kærlighed, som et barn får af sine forældre, man det give videre både i barndommen og senere som voksen. Og barnet vil – når det går godt – give sine forældre glæde og ære og sørge for dem i deres alderdom. Sådan kan lykke og fremtid høre sammen, så lykken næsten bliver en følelse af salighed her i livet.

Men der kan også være lykke uden fremtid. Da er lykken kort. Den varer et øjeblik i forelske­lsen. Men rummer ingen fremtid i sig, hvis den, man elsker og holder af, svigter, eller hvis man selv svigter. Om lidt står man alene og uden fremtid. Det er ulykkeligt. En splittet familie er en ulykke. På en måde er vi alle sammen ramt af en sådan ikke-lykke, som jo er en u-lykke. Vi vil jo alle miste hinanden før eller senere. Enken kan tænke tilbage og sige, at lykken var kort, også efter et langt og godt ægteskab.

4. Marias fremtid

Når vi nu tænker på den unge kvinde i dagens beretning, er det umiddelbart ikke let at se hendes lykke. Hun bliver gravid uden at ligge i sin kære forlovedes arme. Og hun får til og med et stort forklaringsproblem overfor ham og overfor sine forældre, familie og naboer. På den tid var det ikke acceptabelt at blive gravid, før man blev gift.

Graviditeten i sig selv er ingen lykke for hende. Og fremtiden kan blive meget kompli­ceret. Hvem i hendes familie vil mon tro på hendes vanvittige historie om, at der kom en engel og talte til hende? Evangeliet fortæller da også, at hun først blev forfærdet: ”Herren er med dig, du benådede!” Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde englen til hende: ”Frygt ikke, Maria. For du har fundet nåde for Gud!” Det gjorde hende tryg. Englen kendte hendes navn og hilste hende fra Gud, den almægtige Skaber. Øjeblikkets frygt blev forvandlet til fred med fremtid – også selv om hun ikke kunne overskue, hvordan. Nu fortæller englen hende, at hun er den udvalgte kvinde, som skal føde Guds egen Søn. ”Domine sanctus.” ”Herre, du er hellig!” Hun bliver mor til Messias. Og han giver sit liv bort til os mennesker. Hos ham har hun ikke en kortvarig lykke, men varig tryghed og salighed. Og der skal ikke være ende på hans rige.

Disse ord til Maria er også ord til os i dag. Jesus er denne herre. Han døde på et kors og gav sit liv bort, for at vi skal leve. Og han opstod af graven for at være Herre i vores liv – i evighed. Vores konge. Det er trygt, hvis vi kan leve hos ham hele livet – og også dø i troen på ham.

5. Men hvordan går det til?

Maria spørger, hvordan hun skal blive mor og få dette barn. ”Jeg har jo aldrig været sammen med en mand” (vers 34). Og vi kan stille næsten det samme spørgsmål: Hvordan kan han blive min Herre? Svaret til Maria lød sådan: ”Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.” Derfor siger vi hver søndag i trosbeken­delsen: ”Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria!” Det tror vi. For det skete virkelig. Det skete for 2000 år siden i Nazareth. Det skete gennem en ung kvinde, som hed Maria. Maria blev gravid ved Helligåndens indgreb, og 9 måneder senere fødte hun Jesus i Betlehem. Josef var med hende. Og livet blev fuld af varig lykke og hårdt arbejde. Det var et livslangt kald og opgave at blive mor for Jesus. Hun svarede jo: ”Se, jeg er Herrens tjener­inde!” (v38). Lykke med fremtid. Det er at være salig, tryg.

På samme måde med os: Vi får troen, når Helligånden kommer over os og giver os tillid til Gud i hjertet og lærer os Jesus Kristus at kende som vores Frelser. Han planter fred, hvor vi er forfærdede. Han tilgiver, når du er skyldig. Du mærker, at Gud ikke er en fjern ukendt magt, du intet kan vide om, men en Gud, som blev menneske. Ja, han er din FAR. Jo mere jeg læser om Jesus – hører andre kristne fortælle om Jesus – jo mere tillid får jeg til, at han er min HERRE. Sådan skaber Helligånden liv i os. Vi tror. Og vi siger: ”Se, jeg er Herrens tjener / tjenerinde”. Det kan være vanskeligt, hvad andre tænker om os. Men vi har nogen i vores nærhed, som forstår os. Maria fik jo at vide, at hendes slægtning Elisabeth også var blevet gravid i sin alderdom. Hun ville forstå hende. Andre kristne forstår også dig. De har samme tro og fremtid. Og de er også blevet Guds tjenere, som tør give livet bort. Til dig. Og til andre. For Jesus er deres Herre.

Som kristne er vi med i en familie, hvor lykken ikke er kort. Vor livslange opgave er at elske vor næste som os selv, og at ofre os for andre. Salig er den, som tror på Jesus, der turde give sit liv til os. Derfor tør vi også leve og dø. For vi er ligesom Maria salige hos Jesus. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke.. post@vivit.dk