Her er en lille dreng!

Søndag midt i fasten 31. marts 2019 med dåb. Aarhus. LGJ Salmer: 44, Alt mit håb satte jeg til Gud, 397, Du fylder mig med glæde, 29, Han søgte mig i nåden, 488, 178

Johannes 6,1-15

Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær.
Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: "Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?" Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: "Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver." En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: "Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?" Jesus sagde: "Få folk til at sætte sig." Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: "Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde." Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.
Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: "Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden." Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.

Når der er dåb, glæder vi os over dåben, over Jesu død og opstandelse for os, og at vi i dåben er døde og opstået med ham. Vi glæder os over Guds pagt med os, hvor han tager ansvar for os hele livet. Vi glæder os over, at Gud skaber den frelsende tro i hjertet. Genfødslens under! Vi går fra dødens verden ind i Jesu rige.

Men hvor meget dåbstekst er der så i dagens evangelium om bespisningen af 5000 mennesker med 5 brød og 2 fisk? For her nævnes dåben jo ikke. Og der er heller ingen hjælp til et barn. Derimod hjælper Jesus gennem et barn 5000 mennesker. Og det er et stort evangelium for os. Og måske der her skjuler sig et godt ord til os ved denne barnedåb?

1.

”Her er en lille dreng.” Det passer perfekt til i dag. Evangeliet fortæller om en lille dreng. Ikke fordi han skal døbes, men fordi han har 5 brød og 2 fisk. Forinden har disciplene sagt til Jesus, at de har 200 denarer, men at det slet ikke er nok, hvis de skal købe brød til 5000 mænd. Og hvordan kan da 5 brød og 2 fisk være til nogen nytte?

Men evangeliet fastholder: ”Her er en lille dreng, som har fem bygbrød og to fisk.” Var det hans mor, som havde givet ham brødene med? En mor, som tænkte på sin dreng og havde lært ham at dele med andre. For det tyder på, at han havde lært at dele, fordi han tilbyder andre sine brød og fisk. Han havde måske sagt til disciplene: ”Måske kan I bruge det, jeg har med?” – Sådan er børn jo også.

Den lille Anders, som lige er blevet døbt, er også en lille dreng. Her er en lille dreng, som er blevet døbt og overgivet til Guds varetægt. Her er en lille dreng, som blev genfødt med vand og Helligånd. Hans mor og far har indbudt alle os til at være med. Hvad har han ikke fået i dag af Gud! Det gælder ham personligt. Men det kan samtidig deles med andre, uden at han selv mister noget.

Udgangspunktet for dåben er, at vi fødes af forældre, som er syndere og derfor også selv er syndere og fødes ind i en verden med skyld og død. Vi har brug for frelse. Døden er i forældrene og i os, der ser på og er med i dag. Egoismen, selvtilstrækkeligheden, nærigheden, begæret og tillukketheden. Det er noget, vi har og er og lever ud i hverdagen. Også i forhold til Gud.

Men dåbsforældrene har samlet os og har givet deres lille dreng noget ufatteligt godt med til os, som er samlet: Renselse, genfødsel, Guds pagt, nåde, tilgivelse. Den hvide dåbsdragt fortæller om, at den lille dreng er blevet iklædt Kristus i dag. Her er den lille dreng. Og han har så meget at give os. Mere end 5 brød og 2 fisk. Her er noget, som ikke kun er den lille drengs, men også vores, når vi er døbt og tror på Jesus. Anders tror jo på sin far og mor. Har han tillid til dem. Og Jesus siger, at de små – spædbørnene – er vore forbilleder. Han siger et sted ”De små, som tror på mig!” Det er sådan vi skal være. Vores egoisme, selvtilstrækkelighed, nærighed, begær og tillukkethed gør os små. Men vi ser det ofte ikke. Men det er sådan, vi er: små menne­sker i små sko med smålighed ud over alle græn­ser. Og når det går op for os, bliver vi små på den gode måde: Små så vi må bekende for hinanden og overfor Gud. Og da får vi brug for at søge tilbage til det, Gud gav os i dåbsgave. For dåbens gave er for hele livet. Den venter på at blive brugt af os. Brug bønnen! Brug Evangeliet! Brug nadveren! Brug din far i himlen!

”Her er en lille dreng.” Hvilken gave til os, som blev inviteret med ud i ødemarken, hvor vi mærker vore behov og skyld. Hvilken gave, at forældrene arrangerede denne lille fest for deres lille Anders’ skyld. De har jo også gjort det til en dåbsfest for alle os gæster.

2.

”Men hvad er det til så mange?” Sådan siger de, som står Jesus nærmest. De har lige fortalt Jesus om den lille dreng og det, drengen har givet dem. Men i næste åndedræt affærdiger det med ordene: ”Men hvad er det til så mange?” Var det ikke lige nu, at de burde sige: ”Jesus, du forvandlede vand til vin; du helbredte den lamme ved Bethesdas dam; du kan hjælpe igen; du kan velsigne.” … Men det faldt dem ikke ind. - Her ser vi, hvor store huller der er i deres tillid til Jesus. ”Hvad er det til så mange?” - Kan du høre dig selv sige det? Og drengen hører også på det. Hvor bliver bønnen og troen af hos os, når der mangler mad, husleje og penge? Skulle vi da ikke bede til Jesus?

Men hvilken bøn? Jo, bønnen: ”Giv os i dag vort daglige brød!” Men hvad nytter det at bede sådan? Og i stedet for at bede til Jesus, bekymrer vi os. Og vi bruger måske endda de midler, vi har, på dumme ting: på velfærd i stedet for på nøjsomhed, så vi kunne hjælpe andre. Hvor er det dumt! Hvor er det kærlighedsløst! Når vi rammes af sygdom og smerte, hvad gør vi da? Skal dine børn da høre på, at du beder ”Giv os i dag vort daglige brød!” og derpå er i dårligt humør og utilfreds – ikke synger – og ikke takker? Kan det ikke slå barnets tro til jorden, så det tænker: ”Den lille bøn dur jo ikke til noget. Der er måske slet ikke nogen far i himlen, som hører os. Det kan jeg jo se på mor og far.”

På samme måde kan vi mishandle dåben, hvis vi lever, som om vi ikke er iklædt Jesus Kristus, ikke er tilgivet af ham, ikke har Guds løfter om, at han vil sørge for os. Da siger vi i praksis ligesom disciplene: ”Men hvad er det til så mange?

3.

Da er det befriende, at Jesus nu siger: ”Få folk til at sætte sig!” Ikke mere vantro snak. Ikke flere spørgsmål, der nedbryder. Få dem til at sætte sig. Alle 5000. For nu vil Jesus velsigne.

Sådan er det at være kristen. Han siger ”stop!” Nu skal der deles ud. Nu skal de få midler i brug, så de kan blive til gavn for de mange. Vi får ikke velfærd, men vi får det daglige brød. Det ”daglige” betyder det, vi har brug for i dag. Ikke luksus og brød på forhånd. … Når du er tilfreds med det nødvendige, bliver der overskud og til at dele med andre.

Jesus viste det gennem et stort mirakel og under i ødemarken. Og han kan gøre det samme på mirakuløs måde i vores liv. Han sørger for os. Han gør, at din mave kan fordøje. Han giver sundhed og helbred. Det må vi takke for. Og han giver os mad. Og når han gør os tilfredse med at få det, der er nødvendigt, og vi ikke bilder os ind, at vi skal have velfærd og luksus, og at det slet heller ikke er godt for os, da er der sket et stort mirakel i en synders liv.

Jesus skærer igennem og siger. ”Få folk til at sætte sig!” For han ved, hvad han vil. Han har sagt til Silke og Mads: ”Døb jeres lille Anders. Og lær ham at holde alt det, jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!” Han har styr på det. Gør det! Gennem jer vil han give Anders mad både legemligt og åndeligt. Og alle vi andre er ikke kun tilskuere, men er blevet velsignet. For gennem Anders’ dåb er vi blevet mindet om vores egen dåb, om Guds pagt med os, at vi i vores dåb blev iklædt Kristus og tilgivet. Og vi har lært at bede: ”Giv os i dag vor daglige brød!”

4.

Og til sidst: Hvad gør vi nu med dette store under, at Gud sørger for vores legeme og sjæl? Evangeliet fortæller, hvad de 5000 i evangeliet ønskede: Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: "Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden." Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene. De ville tvinge Jesus til at give dem varig legemlig velstand! De ønskede med andre ord en kristendom, der dur til noget i hverdagen, en Kristus, som kunne give dem fremgang i livet. Men da står det underligt nok, at Jesus atter trak sig tilbage til bjerget – helt alene. Og vi vil gerne vide hvorfor.

Svaret antydes i begyndelsen af evangeliet: Påsken, jødernes fest, var nær (v4). Og det er nævnt som noget af det første i Johannes-evangeliet: ”Se Guds lam, som bærer verdens synd!” (Joh 1,29). Det lam, der tænkes på, er PÅSKE-lammet, som israelitterne slagtede i Egypten, og hvis blod reddede dem fra at dø, så de næste morgen kunne vandre ud af Egypten. Sådan en konge er Jesus. Kongen er et offerlam – påskelammet. Han giver sit liv for sit folk. Det mindes vi om med sætningen ”påsken var nær”. Påsken er også nær for os. For Anders blev begravet og opstod med Jesus for lidt siden. Det er påske! Når vi har holdt søndage to gange mere, bliver er det påske i kalenderen. Vi er på vej til påske. Som døbte mennesker.

Lad os bruge tiden både til at være alene i bøn og til være sammen om syndsbekendelse og tilgivelse hos Jesus i kirken. Da bliver det både påske i kalenderen og i vore hjerter. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke.. post@vivit.dk