Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener

25 DK-ENG To ting om Kristus – og tilbedelse 18. januar 2026 på 2. søndag e. Hellig 3 konger. LGJ Aarhus 682, #0, 218 // 73, 430, 385 Kbh: 255, #0, 218, // 73, 430, 385 Johannes 4,5-26: Han kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time. En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: "Giv mig noget at drikke." Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: "Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?" - jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: "Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand." Kvinden sagde til ham: "Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?" Jesus svarede hende: "Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv." Kvinden sagde til ham: "Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand." Han sagde til hende: "Gå hen og kald på din mand, og kom herud!" Kvinden svarede: "Jeg har ingen mand." Jesus sagde til hende: "Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt." Kvinden sagde til ham: "Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem." Jesus sagde til hende: "Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed." Kvinden sagde til ham: "Jeg ved, at Messias skal komme" - det vil sige Kristus; "når han kommer, vil han fortælle os alt." Jesus sagde til hende: "Det er mig, den der taler til dig."   1. Kvinden vidste to ting om Kristus Kvinden vidste to ting om Messias: at han ville komme. Og at han ville fortælle dem alt, når han kom. "Jeg ved, at Messias skal komme" – det vil sige Kristus; "når han kommer, vil han fortælle os alt." - Det er to gode ting at vide om Kristus. At han skal komme. Og at han vil fortælle os alt, når han kommer. Det vidste hun om Kristus, Messias. Men hvad vidste kvinden om Jesus? Evangelisten fortæller, at hun sagde til ham: "Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?"… "Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?"Hun vidste, hvad hun så: at han var en mand, at han var jøde og sad ved en brønd i middagsheden. Hun vidste også, at han ikke havde nogen spand, og nok heller ikke kunne give sig selv vand fra brønden. Hun havde ingen forventninger til Jesus. … Og Jesus fortæller hende og os en ting mere: at hun ikke kendte Gud, selv om hun tilbad Gud. ”I tilbeder det, I ikke kender!” Sådan er det for de fleste danskere: De har en tro på en gud, en tro på, at der findes noget større. Men kender ikke Faderen og Sønnen. Og har slet ikke den erkendelse, som kvinden trods alt have: at Kristus kommer og at han skal fortælle os alt, når han kommer. Og den moderne dansker mangler, hvad kvinden havde: gudsdyrkelse og tilbedelse af Gud.   2. Jesus kommer til os – han er Kristus Alt det vil Jesus ændre på hos kvinden og hos dem i byen, hvor hun kommer fra. Og også hos os og i den by, vi bor. Han siger jo: "Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have.” Gud Fader, som har skabt os, vil have vores tilbedelse. Han åbenbarer for os, at Jesus er Messias. At Jesus er den, som er kommet til os. At Jesus fortæller os alt, så vi får troen og tilbeder Faderen. I kvindens tilfælde gik det sådan til: Jesus, Gud Søn fra evighed, var blevet menneske. (Kap 1). Han begyndte med at bede hende om hjælp: ”Giv mig noget at drikke!” Og det var ikke bare for at komme i kontakt. Der står jo: Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; Jesus var træt og tørstig. Og havde ingen spand. Det mærkede kvinden. Hun betød pludselig noget for en ukendt mand, hun aldrig havde mødt før. Sådan gør Gud også med os: du betyder noget. Du kan hjælpe. Det kan du. Jesus siger det sådan: og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. (Matt. 18:5) For den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn. (Mk. 9:41). Sådan kommer Jesus i kontakt med os – gennem et menneske, som er i nød – og som måske kender Jesus: et barn, en ung, en ældre. Og mens hun er ved at slukke hans tørst og hjælpe ham, siger Jesus til hende, at han også har noget, hun behøver: "Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand." Og hun mærker, at han måske tænker på noget meget større. Hvis du vidste, at den kristne, du hjælper, er Jesus’ repræsentant og udsending, så ville du bede om at få det livets vand, som den anden lever af. – Sådan har kristne ufatteligt meget at give, fordi nemlig har fået uendeligt meget af Gud. Tilgivelse som det største. Og dermed evigt liv. Og håb. Og at Jesus er med os alle dage. Vi skulle igen og igen dele det med hinanden.   3. Jesus fortæller os alt – han er Kristus Og nu fortæller kvinden noget, der er svært, personligt, pinligt og smerteligt. Han sagde til hende: "Gå hen og kald på din mand, og kom herud!" Kvinden svarede: "Jeg har ingen mand." Jesus sagde til hende: "Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt." At det var svært for kvinden, ser vi måske deraf, at hun gik ud til brønden ved middagstid, da det var hedt og alle andre blev hjemme i skyggen. Hun levede i skam og skjulte sig. Hun havde haft fem mænd, men nu levede hun uden ægteskab, måske som prostitueret? eller måske blev hun udnyttet og misbrugt og var foragtet i byen? Hvordan kunne Jesus vide det? Det var første gang, hun mødte Jesus, og han havde ikke nogen viden om hende ellers. Jo, fordi Jesus er Kristus, som er Guds Søn fra evighed af. Vi er skabt i ham og til ham. Det er om ham, der står i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, ved du det, Herre. Alle dagene stod skrevet i din bog før en eneste af dem er kommet. Det er underfuldt i mine øjne, jeg fatter det ikke. Kvinden vidste, at der var skrevet sådan om Herren, som ville komme. Om Kristus. Og nu stod hun måske foran ham? Han fortalte hende jo alt, alt det, som ikke var til at holde ud i hendes liv. Og hun mærkede, at han var der for hende for at give hende levende vand. Sådan ved Jesus også alt om os, der er i kirke i dag. Han fortæller os det, som kvinden ved, at Kristus vil fortælle os: ”Når han kommer, vil han fortælle os alt!” Jesus Kristus er ikke kun en Herre, som ved alt, men også vor Frelser, som fortæller os om det, der er gået i stykker i vores liv, og alle vore synder. Han fortæller det til os, for at vi må indse, at vi har syndet. Virkelig synd og skyld! Og hvad er det så: Noget i retning af kvindens synd? Utugt? Ugudeligt begær? Svigt overfor din ægtefælle? Eller er det måske, at vi ikke tilbad ham og kun havde den kristne tro som en interesse, hvor du diskuterer teologisk emner? Lidt viden om Kristus, men ingen tilbedelse. Og en kirkegang, som ikke var i ånd og sandhed. Hør hvordan Jesus underviser om sandheden i kapitlet forud: 19 Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. 20 For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. 21 Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.» (Joh 3:19-21) Og når vi står der og er afsløret, siger han: Jeg er vejen, sandheden og livet (Joh 14,6). Han siger: ”Mit blod renser jer fra al synd.” Det er sandheden om dig, når du hører evangeliet og er døbt. Sandheden er, at du nu drikker af det levende vand. Jesus er hos dig midt i det, som måske ikke kan ændres på, fordi problemet er i dit hjerte. Men da renser han hjertet ved syndernes forladelse. Han renser dig ved at gøre det for dig, som han gjorde for kvinde.   4. Vi må tilbede i ånd og sandhed Den tid kommer, ja er nu da de sande tilbedere skal tilbede i Ånd og Sandhed. Det er at indse sin synd og tage imod tilgivelsen. Og det er at tage imod hinanden og hjælpe, hvor vi kan hjælpe. Sådan driver evangeliet os i dag ind i tilbedelse, tilbedelse af Jesus som vore KRISTUS og FRELSER. Tilbedelse af Gud, vor kære Fader. Det gør vi her i gudstjenesten og i hverdagen. Amen. Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk