Forside www.vivit.dk
Oversigt over prædikener
Renselse – i vor kultur og personlige liv
Prædiken 4. advent 2025 i Martinskirken (LGJ)
Salmer: #1 Nu tænder vi, #2 Salme 43, 398, 405, 74, 404Johannes 3,25-30
22 Derefter kom Jesus og hans disciple til Judæas land; dér var han en tid sammen med dem og døbte. 23 Også Johannes døbte, i Ænon ved Salem, for dér var der meget vand, og folk kom og blev døbt. 24 For Johannes var endnu ikke sat i fængsel.25 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, 26 og de gik hen til Johannes og sagde: «Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham.» 27 Johannes svarede: «Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. 28 I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. 29 Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. 30 Han skal blive større, jeg skal blive mindre.
1. Diskussion
V25 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse
Vort evangelium indledes med et spørgsmål om renselse. Og spørgsmålet fører til diskussion.
Det virker måske meget uvedkommende for os i dag, men ikke for en jøde. Og ikke for Johannes’ disciple. Anledningen var, at Johannes’ disciple rensede mennesker med vand. Og jøden var – som andre jøder – optaget af renselse. Hør disse eksempler fra Moseloven: Alteret i Guds hus skulle for synd, salves det og helliges. Og derefter bringe offer for folkets synd, så folket kan blive renset. (2 Mos 29,36 og 3 Mos 8,15 og 16,30). Det er en eviggyldig ordning (3 Mos 16,34). Der var tenselsesdage i forbindelse med kvindens menstruation (3 Mos 12,2-6); og renselse af mænd, hvis de får udflod fra deres kønsdele (15,1-2). Man skulle rense for spedalskhed (3 Mos 14,32). Og det hus, hvor spedalskheden har hærget, skulle også renses eller rives ned. (3 Mos 14,39.52). - Og der var særlige regler for levitternes renselse, fordi det var dem, der skal rense folket. Tag levitterne ud af israelitternes midte, og gør dem rene. 7 … Du skal stænke renselsesvand på dem, og så skal de bruge ragekniv over hele kroppen og vaske deres tøj; så er de blevet renset. (4 Mos 8,6-7). Ved dødsfald skulle de, som havde rørt ved liget, renses: Dette er loven: Når et menneske dør i et telt, er enhver, der kommer ind i teltet, og enhver, der er i teltet, uren i syv dage. (4 Mos 19,14).
Ikke så mærkeligt, at en jøde stiller spørgsmålstegn ved renselsen, som alle taler om, og som Johannes’ disciple deltager i. Gør I det rigtigt? Følger I reglerne? Også Jesus og hans disciple døber. Det griber om sig. Hvad der det, der sker.
2. Interesse for renselse i dag?
Hvor interesseret er vi i at blive renset i dag? Faktisk rigtig meget. Rense ens navn og rygte, så man ikke fremstår som et svin i andres øjne. Renses fra falske anklager. Renses, så man kan færdes blandt andre uden at bære på et stempel, at man er ond, har gjort det, som nogle udbredt som rygte om os. Vi er meget optaget af ikke at blive krænket og talt forkert om.
Og det er helt i orden at være optaget af. Det står i et af de 10 bud: ”Du må ikke vidne falsk om din næste.” Du må ikke bagtale andre. Dvs ikke lyve vor næste noget på, forråde ham, bagtale ham eller bringe ham i vanry, men undskylder ham taler godt om ham og optager alt i bedste mening (Lille Katekismus).
MEN: selv om alle mennesker taler godt om os, har vi et problem. Problemet er urenhed pga vor synd og skyld. Noget af det kender vi selv til. Andet ved vi ikke om. Men synden er der. Urenheden har ramt os. Vi har brug for renselse, ikke af vort navn i offentligheden, men af hjertet i mørket, hvor ingen ser os. Tilgivelse fra Gud!
Vi er også interesseret i renselse, når det gælder vores krop. Skønhedsindustrien arbejder med renselse. At rense huden, hudplejemidler. Hjælp til at se godt ud. Ikke se gammel ud. Være attraktiv og skøn. Det skal der heller ikke ses ned op. Også i Bibelen står der godt ting om, skønhed, sund mad og at pleje sit legeme med søvn og alt godt.
Og vores tid taler uendeligt meget om forurening af naturen. Der laves handleplaner og diskuteres. Man forsøger at placere skylden, finde årsagerne og nå frem til at naturen renses.
Men hvad nytter det, at vi ydre set lever op til andres forventninger og har en skøn og lækker hud og nedsætter forureningen, hvis hjertet er urent, hvis tankerne tænker dårligt om andre mennesker og der fødes grimme ting i dit hjerte?
Og hvad gavner det et folk at få rene vandløb, hvis Gud fælder dommen over vor gudløshed og selvretfærdighed, over svigt og at vi skader hinanden og foragter Skaberen?
3. Johannes’ kommentar
Når en jøde nu bringer spørgsmålet op, om renselsen foretages som Loven siger, hvad er a Johannes’ kommentar?
V26: og de gik hen til Johannes og sagde: «Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham.»
For dem var problemet ikke kun jødens spørgsmål, men også, at Jesus drog mennesker til sig.
Hvad har Johannes at sige til spørgsmålet om renselse, som en jøde har bragt frem? Går han ind i Moseloven og forklarer? Hvad siger om, at han selv mister disciple, fordi flere og flere kommer til Jesus for at blive renset?
V27-28: Johannes svarede: «Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham.
Han går ikke ind i tolkning af loven. For han ved, at den nu er ved at blive opfyldt af Jesus. Han har jo allerede sagt og gentaget: ”SE, Guds lam, som bærer verdens synd!” Han har talt om alteret i templet og renselse på en måde, de ikke havde hørt om før. Kristus er kommet. Han som alle love om renselse pegede frem på, han er midt iblandt jer! - Derfor skal der ikke diskuteres om loven. Den diskussion er hverken nødvendig eller frugtbar. Den vil kun føre ind i endeløs diskussion og fjerne fokus fra, hvad KRISTUS gør for os. Derfor taler han i stedet om KRISTUS.
Hans svar på deres uro, at alle kommer til Jesus, er: ”Jeg er ikke Kristus, men udsendt forud for ham.” Derfor er alt, som det skal være, hvis mennesker kommer til Kristus.
Og han tilføjer: ”Ingen kan tage noget som helst uden at have fået det fra himlen.” Jesus er kommet fra Faderen – og Faderen giver ham alt, hvad han har. Når mennesker kommer til Jesus, er det Himlen, Faderen, der giver dem til Jesus. - Det gælder også om vores dåb og tro. Når vi tror på Jesus, skyldes det, at Gud har taget fat i os og giver os til Jesus. Giver os tro. Giver os liv. Tilgiver os.
4. Brudgommens kærlighed
V29: Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.
Han minder dem om forholdet mellem Gud og menneskene. Nemlig, at Gud vil gifte sig med sit folk. Han vil rense sit folk og tage hende til ægte. Alle de, som bliver døbt, er hans brud, som han renser i dåben. Derfor er hun ren, skøn og smuk, fordi hun er elsket af sin ægtemand.
Hør profeten Esajas’ ord: Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe, som en brudgom sætter sin turban, og som bruden fæster sine smykker. (Es 61,10).
Og Esajas fortsætter: Som den unge mand tager jomfruen til hustru, tager din genopbygger dig til hustru, og som en brudgom fryder sig over sin brud, fryder din Gud sig over dig. (Es 62,5).
Johannes ser dåben som en vielse, et bryllup. Er du døbt, da er du Jesu brud. Og den sidste bog i Biblen: Så kom en af de syv engle med de syv skåle, der var fyldt med de sidste syv plager. Den sagde til mig: «Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.» 10 Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, 11 med Guds herlighed. (Åb 21,9-11)
Og hør, hvordan apostlen Paulus taler om Jesus: Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den 26 for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, 27 for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. (Ef 5,25-27).
Når Jesus døbte, var han i gang med: at rense sin brud. Og senere bar han brudens skyld og skam og rensede os ved sit blod, da han døde på korset og opstod fra graven.
Afslutning - glæde
V29-30: Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre.
Hvad er så vor glæde? Jo, vi kan være glade, når andre taler godt om os og optager alt i bedste mening. Vi kan også være glade og at se hinanden som skønne og smukke mennesker, og være glade, når naturen renses for forurening.
Men den største glæde er dog, at Gud i Kristus har renset os fra vore synder og befriet os fra døden og fortabelsen. Det er vor glæde. Og vi kan med Johannes kalde vor glæde ”fuldkommen”. For Guds Søn er kommet til os. Er hos os. Og har i dåben renset os fra alle vore synder. Det er vist og sandt. Amen.
Den evangelisk-lutherske Frikirke. post@vivit.dk