Travlhed, kritik og hvile, 13. september 2026
Salmer: 361, Sl 78,28, 591 // 345 Guds riges evangelium, #13 Din trone står
Lukas 10,38-42
38 Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. 39 Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. 40 Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: «Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.» 41 Men Herren svarede hende: «Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. 42 Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.»
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen.
Selv om man er i familie, kan man godt have det svært med hinanden. Søstre kan være meget forskellige. Og det kan skabe problemer, hvis den ene er dominerende, og den anden mere den stille type. Det kan gå galt og føre til kritik. Sådan var det for to søstre i evangeliet. Den ene, Martha, er meget aktiv og fortravlet med at tjene gæsten, Jesus. Søsteren Maria er derimod passiv og sidder bare og lytter. Martha kritiserer sin søster overfor Jesus og bebrejder ham, at han ikke siger noget til hende. For det er vigtigt at være en god værtinde. Jesus hjælper dem begge. Og han hjælper os, som også kender til kritik i familie og menighed. Han ved, hvordan bekymring og uro over mange ting kan ødelægge en familie og en menighed.
1. På vandring
For at vi kan forstå, at det ikke kun handler om at have det godt med andre mennesker, viser evangelisten os det store perspektiv: Vers 38: Mens de var på vandring … I kapitlet forud har Lukas fortalt, hvor Jesus var på vej hen: Da tiden var ved at være inde, til at Jesus skulle optages til himlen, vendte han sig mod Jerusalem som målet for sin rejse. (Luk 9,51). Det er perspektivet. Jesus var på en rejse til Jerusalem. Der dør han på korset og opstår påskemorgen. Og umiddelbart før evangeliet i dag fortæller Lukas, at Jesus fortalte dem, han vandrede sammen med, om en barmhjertig samaritaner, der var på rejse, og fandt en mand mishandlet af røvere, og at han tog sig af ham (Luk 10,33).
Det er baggrunden, når Jesus besøger de to søstre. Og hn fortæller dem sandsynligvis, at han er på vej til Jerusalem, og hvad han skal gøre der. Måske nok også historien om den barmhjertige samaritaner. Søstrene ligger ikke halvdøde i huset, men de har brug for hans besøg. For bekymring og uro med mange ting, findes hos dem. Særligt hos Martha. Det hører vi om lidt. Døden findes også i deres hus og hjem.
Jesus kommer også til os i dag, hvor vi gør os bekymring og kan være urolige om mange ting – og det fører til kritik af hinanden, så vi kan miste troen i vor travlhed. - Han samler os i dag for at vi skal lytte til ham og høre om hans rejse til Jerusalem, hvor han blev vores frelser og redningsmand. Og da sidder vi pludselig sammen ved hans fødder og knæler sammen ved hans alterbord og modtager hans legeme og blod.
2. Martha
Nu hører vi om Martha. Og det er meget positivt: V38: og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. …”Tage imod” er meget mere end at registrere, at en person kommer ind. Det betyder at byde velkommen, varte op og tage sig godt af.
Vi kan tænke på Abraham, der tog imod Herren og to engle: Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. 2 Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem. 3 Han sagde: «Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din tjener forbi. 4 Lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet. Og derpå forberedte han sammen med Sara et måltid med bagning af brød, slagtede en fin kalv og han gav gæsterne tykmælk og mælk.
Vi tager også imod Jesus om søndagen. Og imod hinanden. Det skal ikke kritiseres. Tværtmod, så er det al ros værd. At sørge for varme i kirken, rengøring, blomster, gode kirkebænke med hynder, lys, et smukt alter, brød og vin. Også kirkekaffe. Og at vi hilser på Frelseren i bønnen gudstjenesten og tager imod hinanden og hjælper hinanden, så vi selv og nye mærker varme og at det betyder noget godt, at vi er her. v40: Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Ingen kritik. Kun tak fra Jesus!
3. Maria
V39: Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Maria tog imod Jesus ved at lytte og lade Ham tjene hende med sit ord. Det var Maria, som senere salvede Jesus med kostbar olie forud for hans død og gemte noget til hans begravelse. Som en af de få vidste hun, at Jesus skulle dø i Jerusalem. Mon ikke hun havde lært det, da hun sad ”ved Jesu fødder” og lyttede. Hun fik troen og glæden og håbet.
Det får vi også i dag af Jesus. Tro og glæde og håb. For Jesus er kommet til vores landsby, ikke for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv for os.
Men vi må også gerne tjene ham ved at tage imod hinanden. Vi tjener ham med vores sang, med alle forberedelser, ligesom Martha gjorde. Og kommer der gæster i gudstjenesten, må vi gøre som Martha og også Abraham og Sara gjorde, da Herren kom på besøg. Jesus siger selv, at den, som tager imod et lille barn, tager imod ham.
Men det vigtigste er at vi sidder ved Jesu fødder og lytter til Skriftlæsning og til prædiken og holder fast ved det ord, vi tog imod, da vi kom til tro – ved dåbens pagt – ved evangeliet. OG det er jo, at han døde for vore synder, og at han opstod påskemorgen for os. At høre dette hver søndag er at tage imod ham og at tage imod hans nåde.
4. Kritik
Men – desværre - mens Maria gjorde det, blev hun kritiseret af sin søster: V40: Hun kom hen og sagde: «Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.»
Marthas kritik lyder rimelig. Vi skal jo tage os af hinanden. Sådan kan vi også kritisere i tankerne og måske også med hårde ord. Vi føler måske det er rimeligt. – Kritiske tanker og ord kommer helt af sig selv. De kommer inden fra hjertet. Hvad skal vi gøre ved dem? OG hvad skal vi ikke gøre?
Det bedste havde været, at hun stille havde prikket Maria på skulderen og havde hvisket: Maria, hvorfor sidder du der? Kommer du ikke og hjælper? Og da havde hun måske mærket, at Maria ikke sad der i dovenskab, men lyttede. Og da havde hun måske også fået hjælp til at vente med den ekstra mad og opvartning. Men hun gjorde i stedet for det, som vi ikke skal: kritiserede i uforstand.
5. Jesus
Og da får vi Herrens svar. Jesus nu hjælper Martha og os til, når han svarede: V41 «Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting.» Jesus viser hende først, at han forstår hende. Han kender til hendes bekymringer og uro. Han ved, hvor mange ting, der kan plage dig og gøre dit liv svært. Sygdom i familien, kritik af andre i menigheden, uro, fordi du føler, at du står alene, når de tunge ting skal ordnes. Ja, du kan endda nogle gange kritisere din Herre, at han tillader, at andre kristne er så ringe og dårlige. Du er ved at give helt op, ligesom Martha. Alt dette ser Jesus i vore hjerter, ægteskab, venskab og menighed. Og han har medlidenhed. Det er derfor han har kaldt på os og fået os i kirke i dag.
Og da siger han: V42 Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende. At én ting er nødvendig. En eneste ting. Og den ene ting er, at han tjener os, frelser os, tilgiver os, redder os. Alt det, vi gør for ham kommer i anden række. Og det havde Maria forstået. Derfor sad hun og lyttede.
Når det går op for os, at denne ene ting er nødvendig –da begynder vi at sige tak for hinanden i stedet for at kritisere. Vi tager hinanden venligt på skulderen og spørger: Kan vi måske gøre det og det sammen, når Jesus Kristus har tjent os med sin kærlighed og tilgivelse? Og da sidder vi sammen under Ordets læsning og prædiken, og vi knæler sammen. Han døde for os og han sejrede over døden påskemorgen. Her finder vi hvile. Og her tager vi imod Jesus og får tillid til ham. Og bagefter får vi måske travlt med at gøre noget for hinanden og andre i ægteskab, familie, venskab og i menigheden - i kærlighed.
Gud være lovet for sit glædelige budskab.