Jesus hører med glæde din bøn og hjælper dig med din bøn
13. søndag efter trinitatis (2. række) 30 aug. 2026 Stefan Christian Mocanu Jensen.
Salmer: 683, #1 #5, 323, // 246, 431, 55.
Matthæus 20:20–28 20 Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. 21 Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« 22 Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. 23 Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.« 24 Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. 25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. 26 Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, 27 og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, 28 ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«
Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og vores opstandne Herre og Frelser Jesus Kristus. Amen.
Hvad vil du?
I evangeliet idag, møder vi Johannes og Jakobs mor. Hun er ligesom alle andre mødre. Vi kender nemlig til det, at vores mødre vil os det bedste. Det var også tilfældet dengang. Mattæus fortæller os at: »Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget.« (Matt 20:20)
Det lille ord da, fortæller os, at der er sket noget forinden. Jesus har nu for tredje gang og sidste gang forudsagt, at han skal dømmes til døden, at han skal udleveres til korsfæstelse og dø en syndig mands død. Men at han skal opstå fra de døde på den tredje dag. Det er på den baggrund, at Zebeædussønnernes mor kommer til Jesus med sin bøn, som faktisk er dumdristig.
Hun kaster sig ned for Jesus, hvilket i bibelen er et tegn på tilbedelse. Det er ikke skuespil eller manipulation, men hun vil oprigtig gerne tilbede Jesus. Hun kommer til ham med sin bøn, fordi hun ved, at Jesus har magt til at give hende, hvad hun ønsker.
På samme måde er det idag i vores gudstjeneste vi gør det samme kommer til Jesus i tilbedelse og beder ham om noget.
Jesus svarer hende: »Hvad vil du?« (Matt 20:21) Ja Jesu spørgsmål lyder noget kontant, afvisende og irriteret. Sådan kan vi måske tænke, at Jesus nok ikke vil hører på vores bøn. Men det er ikke rigtigt. Jesus er bestemt ikke irriteret, afvisende eller kontant, for Jesus sagde de samme ord til to blinde, der bad ham om at få deres syn tilbage. De bad, at Jesus måtte forbarme sig over dem. Jesus svarede deres bøn med de samme ord: »Hvad vil I have, at jeg skal gøre for jer?« (Matt 20:32). Altså Jesus spørger Zebedæussønnernes mor: Hvad ønsker du dig? Hvad ønsker du, at jeg skal gøre for dig?
Frimodig og dumme bønner
Det er et stort spørgsmål. Jesus, universet hersker og skaber, ønsker at høre på dig, på mig, på os og vores ønsker. Jesus giver dig lejlighed til frimodigt at træde frem for ham i åben bøn, fordi Jesus på sit ord kan udføre alt. Det kan være svært at tro på, fordi vi i praksis beder så lidt og ikke tager Jesus på ordet.
Hvornår bad du sidst? Måske i søndags? Ugen har jo været lang og mange ting er sket. Du stod op og skulle hurtigt videre på arbejdet, eller du ønskede bare at gå i seng, fordi du var træt. Måske har du tænkt, at du bad en dum bøn. En bøn, som du synes ikke var værdig, at Gud hørte på. Måske bad du en egoistist bøn, en bøn hvor du ikke var klar over, hvad du selv bad om.
Ja hvad bad Zebedæussønnernes mor om? Hendes bøn lød: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« (Matt 20:21) Her ser vi en egoistist bøn. En dumdristig bøn. En overilet bøn. De andre disciple ville nok kalde det en forkert og syndig bøn.
Hvordan svarer Jesus på deres bøn? »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. (Matt 20:22) Noget overraskede. Jesus er ikke afvisende, irriteret, men konstatere, at de ikke ved hvad de beder om. Nok kan du bede dumt, men det må du gerne. For Filipperbrevet siger det tydeligt: »Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.« (Fil 4:6-7)
Når du beder med din ven, ægtefælle eller dit barn, så må man gerne bede om alt. Du må bede om det, du synes er småt, eller stort eller hvad andre mener er dumt og overilet. De vidste ikke, hvad Jesus mente med sit bæger, for de erkendte ikke, at Jesus skulle dø for deres synder. Det var kun Ham, der kunne det. Men vi kristne følger Jesus, hvilket betyder, at vi ikke er sikret et perfekt liv. Et liv uden lidelse og smerte. Et liv hvor vi ikke latterliggøres for vores tro. Derfor siger Jesus også til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.« (Matt 20:23) Ja, den ene af de to brødre Jakob blev den første martyr blandt de 12.
Derfor beder vi også her i gudstjenesten for de forfulgte kristne, at Gud må beskytte dem og bevare dem i troen, når de drikker af lidelsens bæger, fordi de tror på Jesus. Vi beder om noget, vi knapt nok har forstand på. Det gælder også, når vi beder om et godt helbred, rolige omgivelser eller bare om Guds hjælp i hverdagen. Men selv om vi ikke forstår, hvad vi beder om, kan vi bede tillidsfuldt til Gud om alt. Det kan også være meget konkret. Vi kan bede for vores forældre. For dem, som ikke tror på Jesus endnu, for vores arbejdsgiver. Vi skal ikke holde os tilbage, for Jesus hører gerne på vores bøn, og så er det også ham, som bestemmer hvad han giver os og hvad vi får og ikke får. Ligesom han sagde til de to brødre, fordi de ikke havde forstand på, hvad de bad om.
Der er noget, som Jesus kan give dem: sit liv som løsesum, så de bliver frelst og får plads i Guds rige. Og der er noget, Jesus ikke give dem, nemlig pladsen på højre og venstre side i sit rige. Den er simpelthen blevet bestemt og forberedt til andre. Er det skidt? Er det skidt at sidde på venstre og højre side af Jesus? Nej. Men de vidste ikke hvad de bad om. Ja de ti disciple forstod det hellere ikke selvom de blev sure på de to. Det er først senere vi får åbenbaret hvad der ville havde sket hvis hun havde fået sit ønske opfyldt. Ved Jesu korsfæstelse ser vi: »Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: ›Det er Jesus, jødernes konge‹. Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side.« (Matt 27:37-38) Her får vi åbenbaret, at Jesu Guddomsrige ikke var det, de havde regnet med. To røvere. En på højre og en på venstre side af Jesus. Det var dér Johannes og Jakob skulle have havnet, hvis de havde fået deres ønske opfyldt. Det lærer os noget meget centralt, at ved korset ser vi Guds rige. Ved Jesus ser vi Guds rige kommet nær. Men det vidste de ikke og det var også derfor Jesus var nødt til at tale med dem.
»Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre.« (Matt 20:24)
Ja mon de ti andre overhovedet ville havde været vrede på de to brødre, hvis de havde erkendt, hvad der ville ske. Men lige i dette øjeblik var de vrede, irriteret fordi de to brødre ville have noget mere og blive større. Det ønske havde de ti andre nok også inderst inde. Det var derfor de blev vrede. På samme måde kan vi også blive vrede, når vi ser fejl hos andre, men ikke ser, at vi selv er på samme måde. Jesus lader ikke som ingenting. Han mærker det, og derfor kalder dem til sig og siger: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl.« (Matt 20:25-27)
Jesus fortæller hvordan det skal være hos os. Vi ved hvordan verden fungerer, der er en med magt og så er det bare at rette ind. Blandt os kristne skal det ikke være sådan. Vi har et modsat fortegn, hvor den største bliver den mindste og den første bliver til slave og tjener. Det er ikke noget vi formår ved egen kraft, men kun ved, at vi hører om det Jesus selv siger, nemlig: »ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« (Matt 20:28)
Vi kan kun gøre det Jesus siger, ved at han gør det for os. Jesus stiller sig selv foran os som vores frelser. Når vi ser på Jesus, ser vi, at han ikke vil lade sig betjene af os, men at han selv tjener. Vi ser, at vi ikke behøver være de største, for Jesus er størst. Vi behøver ikke at blive de første for Jesus er den første. Vi er sat fri til at bede. Bede om at kunne få kræfter til at tjene vores nærmeste og hinanden. Det ønsker Jesus at hjælpe os med. Derfor siger han det også til os, at Han ikke er kommet for at lade sig tjene, men han er kommet for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. Det er det, der gør, at vi kan bede frimodigt. Vi kan komme i alle forhold selv med dumme bønner, og Jesus vil hører på os. Amen.