"Al synd skal tilgives mennesker" Matthæus 12,31

Af Leif G. Jensen – 12. søndag efter Trinitatis – Søndag, 23. august 2026

Salmer: 5,1-4. #1, De 10 bud, 384 // 167, 431, 5v5-6
Læsninger: Jonas Bog 2; Jakobsbrevet 3,1-12.

Evangelium: Matthæus 12,31-42

Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende. Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes." 

Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: "Mester, vi vil se dig gøre et tegn." Men han svarede dem: "En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo."

Nåde være med jer og fred Gud fader og Jesus Kristus, vor frelser. 

Jesus siger: ”Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker!”  Og han fortæller også, hvordan det går til: nemlig ved det tegn, han giver os: at han skal være i jordens skød tre dage og tre nætter. Han døde op stod for os. Hvis nogen vil påstå, at der er noget større end tilgivelsen, og at Jesus døde og opstod for os, siger Jesus: ”Se, her er mere end Jonas. Se, her er mere end Salomon.” Det er, hvad evangeliet forkynder for os i dag. … Men hvad så med det, som Jesus også nævner: At tale imod Helligånden? Det kommer om lidt. Men først det største af alt:

1. AL SYND SKAL TILGIVES MENNESKER

”Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker.” Ikke visse synder, ikke nogle synder, med ”al synd”. Og ikke nok med det. Også ”al bespottelse”. Dvs. grimme ord om, hvor urimelig Gud er, siden at han tillader at det og det sker med mig. Også hån af Jesus, at han hænger der på korset og ikke formår noget overfor ondskaben i verden, men bliver dræbt. 

Det var den hån, ypperstepræster mødte ham med … ”Frels dig selv og os.” ”Stig ned af korset, hvis du er Guds Søn.” Lad lidelsen ophøre nu i dag her i verden. Så vil vi tro dig. Giv os et mirakel, et ekstra tegn i vores liv. Ellers kan du passe dig selv. Men Jesus blev på korset. Han gav dem ikke, hvad de vad om. I stedet for at stige ned, bar han deres og vore synder. Og han bad: ”Fader, tilgiv dem!” Og den blev forkyndt på pinsedag for dem, der havde korsfæstet og spottet ham. Og mange blev ved ordet vendt til Jesus og blev døbt og tilgivet. 

2. SYND, DER BEGÅS MED ORD 

Og det, som Jesus gør nu, er, at han viser tilhørerne og os vor synd, særligt, hvad ondt vi gør med vore ord. 

Jesus siger: Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes." - Den synd, vi har begår med ord er nok til at fordømme os, selv om vi ikke har slået ihjel eller bedrevet hor. ”Hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. … Og på dine ord skal du fordømmes.” 

Helligånden taler også til os i Jakobbrevet om tungen: Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. … Og hvem kan tæmme sin tunge? Ingen! Tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. Og vi må svare: Nej, sådan bør det ikke være. Vi synger med på en salme i kirken, Og så kan vi tænke ondt og forbande vor næste. Kan det tilgives? Jesus svarer ”JA!”. For al synd og bespottelse skal tilgives mennesker! 

3. BESPOTTELSE AF HELLIGÅNDEN 

Men hvad er det så for en synd, der ikke kan tilgives? Jesus nævner ingen. Han siger jo, at al synd skal tilgives menneskene. For han døde for vore synder. For alle vore synder. Han bærer ”verdens synd!”

Men han nævner jo også, at der er jo noget, som ikke kan tilgives. At mennesket bespotter Helligånden. Og det er, at mennesket ikke vil tilgives og vedholdende siger NEJ til Åndens arbejde. Det er, når mennesket ikke vil bekende sin synd. Det er, når vi lukker os til og ikke vil ydmyges. Det er, når vi fornægter syndens virkelighed og at Jesus døde for vore synder. Det er, når vi siger nej til sandheden om os og Jesus. 

1 Johannesbrev 1 siger Gud: Jesu Kristi, Guds søns blod renser fra al synd … Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Og Jesus siger: Dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. (Joh 3:19-20)

Det er frygteligt at tale imod Helligånden, når han overbeviser os om synd for at tilgive os. Det er jo hans gerning: at overbevise verden om synd, at de ikke tror på mig, og at Jesus døde for vore synder og dommen på sig og sejrede over døden – for os.  At sige nej til, at jeg er en synder, og at Jesus døde for mine synder er at sige nej til frelsen. Og da har vi ingen tilgivelse, hverken i denne verden eller den kommende. For der er kun én frelser. Jesus. Og der er kun én måde at blive frelst på: Ved at blive tilgivet. 

4. JESUS OG TILGIVELSEN

Jesus var tydelig. Han havde spurgt, hvordan de, som er onde, kunne sige noget godt. Og nu var der al grund til, at de gav ham ret og bad: Tilgiv os! Herre, tilgiv os!  

Men de skriftkloge og farisæerne var optaget af noget helt andet. Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: "Mester, vi vil se dig gøre et tegn."  Men han svarede dem: "En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.

Jesus holder fast i to ting overfor dem og overfor os: Det ene er, at de og vi er en ond og utro slægt. Det andet er, at han giver os det tegn, som frelser os. Jesus kalder det ”Jonas-tegnet”. For ligesom Jonas var i havdyret tre døgn, sådan var Jesus i graven, da han havde lidt straffen for os frem til påskemorgen. Derfor har vi Jesu kors som vort tegn i kirken. Frelsens tegn.

Det er vores gave: Han afslører det onde vi har gjort med vore ord. Og han siger: ”Al synd og bespottelse skal tilgives menneskene.” 

Han tilgiver os nu, når vi hører evangeliet. Han gjorde det for dig i dåben og gør det også i dag i skriftemålet og ved nadverbordet. Amen.