11. søndag e. trinitatis, 16.8.2026 i KBh og Aarh. LGJ
Salmer: 382, #1, #5, 131 // 189, 431, 458
Lukas 7,36-50: 36 En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. 37 Nu var der en kvinde, som var en synderinde i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, 38 stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. 39 Da farisæe-ren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: «Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at hun er en synderinde.» 40 Jesus sagde da til ham: «Simon, jeg har noget at sige dig.» Han svarede: «Sig det, Mester!» 41 «En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?» 43 Simon svarede: «Den, han eftergav mest, vil jeg tro.» Jesus sagde: «Det har du ret i.» 44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: «Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45 Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. 46 Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.» 48 Og han sagde til hende: «Dine synder er tilgivet.» 49 De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: «Hvem er han, som endog tilgiver synder?» 50 Men han sagde til kvinden: «Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!»
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra vor Herre Jesus Kristus. Amen.
Evangelisten Lukas indleder evangeliet med at fortælle, hvordan vi lærer frelsen at kende: du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse (Luk 1,76-77).
I søndagens evangelium besøger Jesus farisæeren Simon, og formålet med besøget er, at Simon skal lære frelsen at kende ved sine synders forladelse. Lære det af Jesus, og af kvinden, som har lært frelsen at kende. - Vi er også med. Og vi hører evangeliet i dag, for at vi skal kende frelsen, Frelseren, og frelsen ved vores synders forladelse. Formålet med enhver gudstjeneste er lære os at sørge over vore synder og at tro på tilgivelsen i liv og død. så vi kan gå bort med fred.
1. Farisæeren så og sagde ved sig selv
Det er meget upassende, hvad der først sker. En kvinde, som er kendt for at være en synder kommer uindbudt til måltidet. Hvordan reagerer Jesus? Og hvad gør Simon? Smider han hende ud? Nej, han overvejer og bedømmer kvinden og Jesus.
Lukas fortæller, hvad Simon så: en synderinde give kærtegn til Jesus. Ækelt. Afskyeligt. Og han hans konklusion var, at Jesus ikke var den profet, som han håbede, siden han ikke sendte denne kvinde bort. Men han tog fejl. Tog fejl af kvinden og af Jesus. Han bedømmelse var forkert. Og hans dom over Jesus og kvinden var falsk.
Vi ser også på andre her i menigheden. Og vi bedømmer hinanden og andre. Men hvor meget ved vi egentlig om andre? Og er vores dom rigtig? Og når der kommer et menneske ind i kirken – et medlem eller en anden, som vi har hørt noget dårligt om, da tænker vi ud fra det, vi ser og ved. Og fælder vi vores dom?
Der var meget, som tydede på, at Simon havde ret. For kvinden var kendt som en synder i byen. Hun burde vises bort. Men Jesus tog imod hendes kærlighed. Derfor mente Simon, at Jesus ikke havde gennemskuet kvinden. Og det fortalte Simon, at Jesus ikke var en profet. For en profet ville jo gennemskue hende.
Det gjorde Jesus også. Og han så meget mere, end Simon så kunne se. Og han ser meget mere, end vi kan se hos hinanden og andre. Jesus ser hjertet – Simons, kvindens og vores.
Evangeliet siger derfor til os: Læg din egen dom over andre mennesker bort, selv om du er sikker på, at du har ret. Læg din dom bort, for du er ikke din brors dommer. Og læg den bort, for vores bedømmelse kan være præget af rygter og sladder. Og en ting mere: når vi har travlt med at dømme andre, glemmer vi at dømme os selv og se, at vi selv er syndere.
2. Jesus hjælper Simon og os
Men Jesus hjælper. Han hjalp Simon. Og han vil hjælpe os. Og læg mærke til, hvor mildt han gør det. Og at han næsten beder om lov. Han siger: ”Simon, jeg har noget at sige dig!” Hvorfor siger han det ikke bare? Fordi det ikke nytter at sige noget, hvis den anden ikke lytter. Men hvorfor skulle den anden da ikke lytte? Fordi hans hjerte er fyldt med bedømmelse og fordømmelse. Og da lytter man ikke. Derfor siger Jesus: ”Jeg har noget at sige dig”, før han siger det. Og Simon giver ham lov ”Sig det, Mester.” Og i stedet for at sige direkte til Simon og os, hvad der er galt med ham og os, fortæller han os en lignelse: «En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. 42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?»
Sådanvar det med Simon og kvinden. De havde begge en gæld, de ikke kunne betale. Den anstændige Simon og den uanstændige kvinde. Sådan sætter Jesus Simon på sporet af, at han har en gæld, han ikke kan betale. Og han hjælper også os og sætter os på sporet af, at vi har en gæld, vi ikke kan betale.
* Vi skylder Gud ære og tak for livet i dag. Har vi takket? Vi skulle kalde på Gud i al nød i stedet for at bekymre os. Men vi er ”lidet-troende” og bekymrer os. Vi skylder at vise Gud tillid og tro på ham!
* Og vi skylder at hjælpe andre med det, Gud har givet os: Stå vor næste bi i al legemlig nød; leve rent og kysk i ord og gerning, elsker og ærer vor ægtefælle; og ikke bagtale, men taler godt om vor næste og optager alt i bedste mening.
* Vi skylder at takke Gud, fordi han har eftergivet os gælden.
Så mildt og kærligt viser Jesus Simon og os, at vi har en gæld, og at den er betalt! Men ser Simon det? Og ser vi det? Jesus spørger Simon og os: Hvem vil elske pengeudlåneren mest? Hvem vil elske Gud mest? Og Simon svarer: Den, som fik den største gæld eftergivet.
3. Se kvinden! og sammenlign med dig selv!
Simon havde set og vurderet kvinden – og tog totalt fejl. Nu opfordrer Jesus ham til at se hende igen: «Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45 Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. 46 Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.»
Jesus tager fat om Simons og vores kærlighed eller mangel på samme. Og det er svært for Simon at modsige Jesus. For han have ikke givet ham vand til hans fødder. Han havde ikke givet ham noget velkomstkys. Han havde ikke salvet hans hoved med salme.
Hvad har du gjort for Jesus? Og vi svarer måske: ”Hvornår så jeg dig nøgen og syg uden at hjælpe dig?” Og da siger han: ”Hvad I ikke har gjort mod en af mine mindste brødre, det har I ikke gjort mod mig.” (Matthæus 25). - Din kærlighed eller mangel på kærlighed til Jesus viser sig i, hvordan du er mod dine kristne brødre og søstre, og hvordan du ærer og elsker din ægtefælle og hjælper andre.
Grunden til, at kvinden viste Jesus kærlighed var, at hun havde fået meget tilgivet. Det er også min og din grund til at tjene Jesus i kærlighed til hinanden. Derfor bliver spørgsmålet: Lever du som en tilgivet synder? Eller lever du som en synder, der dømmer andre?
4. Tilgivelsen gentages og giver fred
Evangeliet har fortalt os, at kvinden viste Jesus kærlighed, fordi hun havde fået meget tilgivet. Hun kom på grund af tilgivelsen. Hun gjorde alt dette for Jesus, fordi hun havde fået meget tilgivet. – Og derfor kunne vi måske undre os over, at Jesus siger: ”Dine synder tilgives dig!” Var det nødvendigt?
Men det var det. For synden hænger ved os – og samvittigheden plager os, når vi indser, at vi har svigtet Gud og vor næste. Det, vi har gjort mod Gud og andre mennesker, kan være svært at glemme. Paulus glemte ikke, at han havde forfulgt Guds kirke og slået kristne ihjel. Og han havde brug for tilgivelse hele livet. Han siger et sted: ”Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme.” Og han siger: ”Gud ske tak, så er der ingen fordømmelse for den, som er i Kristus Jesus!” (Romerbrevet 7-8). Vi er i Kristus Jesus ved dåben og Ordet om tilgivelse, som har givet os troen. - Kvinden havde brug for at høre det igen. Og vi har brug for at høre det igen og igen.
Jesus sagde det ved bordet, så alle hørte, at hendes synder var hende forladt. Han sagde det også beskytte hende mod deres anklager. For andres anklager kan ødelægge vores tro. Men en kristen hører, at Jesus har tilgivet hans bror, skal han hjælpe broderen til at tro på tilgivelsen i stedet for at anklage ham. De andre, som sad til bords med Jesus og Simon hørte det og sagde: ”Hvem er dog han, som tilgiver synd.”
Og Jesus sagde til kvinden: ”Din tro har frelst dig. Gå bort med fred.” Det siger han også til dig. Han siger det i evangeliet. Og han siger det ved nadverbordet. Fred til dig. Gå bort med fred. Amen.