Jesus er ven med syndere. Det er ikke en leg.

Af Leif G. Jensen – 10. søndag efter Trinitatis – Søndag, 9. august 2026
Prædiken på 10. søndag e. trinitatis i Aarhus og København 9.8.2026 SCMJ

Jesus er ven med syndere. Det er ikke en leg.

10. søndag efter trinitatis (2. række) 9 aug. 2026 Stefan Christian Mocanu Jensen. Aarh og Kbh.

Salmer: 690, #1 Sl 67, 456, 454 // 465, 431, 11. 

Matthæus 11,16-24

16 Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: 17 Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. 18 For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. 19 Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!" Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.
20 Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: 21 "Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. 22 Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. 23 Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I helvedet skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. 24 Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og vores opstandne Herre og Frelser Jesus Kristus. Amen.

Børn, der bestemmer reglerne.
Vi kender alle til det at være børn. Nogle af jer har børn, sågar børnebørn. Så prøv at tænke tilbage til dengang, du var barn og legede udenfor eller hjemme. Du bestemte reglerne for legene. Måske er det så længe siden, at det er for fjernt, men så tænk på, hvornår du sidst var inviteret med til at lege med et barn. De vil lege biljagt, far, mor og børn eller måske dyrekennel. Så længe vi leger med på legen, går det godt. Og der går ikke længe, før legen bliver skiftet ud, eller reglerne bliver lavet om. Nu har du måske før eller siden prøvet at ændre på reglerne. Du, som er voksen, der er med i en børneleg. Du lærer hurtigt, at det må du ikke. Det er barnet, som bestemmer legen. Du kan risikere, at de ikke gider lege mere.

Evangeliet fortæller os, at det også var sådan på Jesu tid. Hør, hvad Jesus siger: Matt 11:16-19 “16 Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: 17 Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. 18 For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. 19 Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« 

Hvem er disse børn egentlig? Jesus siger: »Denne slægt.« En slægt, som gerne vil bestemme legen. Bestemme, hvad der skal prædikes, og på den måde definere, hvem Gud er for mig. Vi er en del af den slægt. Jeg bestemmer, hvem Gud er for mig. Jeg bestemmer, hvordan jeg skal leve mit liv, og hvad jeg ellers går og laver. På den måde bliver Johannes Døber og Jesus nogen, jeg må bestemme, hvilken rolle de spiller i mit liv. Det er meget nemt at hoppe med på denne leg. Men virkeligheden er en anden, for vi dikterer ikke, hvem Gud er. Gud er Gud. Og han har grebet ind i vores historie med blandt andet Johannes Døber.

Johannes Døber havde en central funktion i frelseshistorien. Når man ser på store malerier og portrætteringer af Johannes Døber, står han ude i ørkenen. Han står der i vildt tøj, med det vilde hår, og spiser vildhonning og græshopper. Men det passer ikke ind i menneskers jordiske liv. Johannes bliver for radikal, særligt fordi han kalder denne slægt til omvendelse, en slægt, som ikke selv tænker, at de har brug for nogen omvendelse. Derfor må han have en dæmon, siger de. Manden spiste ikke, og han var ikke socialt anlagt, og han drak heller ikke. Ja, Johannes døbte til syndernes forladelse og pegede på Jesus, som er Guds lam, der bærer verdens synd.

Men Jesus kan denne slægt heller ikke lide. Jesus kommer til mennesker, der hvor de er. I glæde. Til deres bryllup. Også når vinen slipper op, kommer han, og han drikker med dem og spiser med dem. Det er ikke kun i det såkaldte gode selskab, at Jesus kommer. Han kommer til festmåltider med toldere og syndere og har fællesskab med dem. Tolderes og synders ven.

Jesus er ikke en bekendt. Jesus er tolderes og synders ven. Det er han virkelig! Jesus forbliver vores ven til evig tid. En ven med nærgående kendskab. En, der går tæt på og siger det, som er nødvendigt og ubehageligt, men sandt. En ven, som vil være sammen med os. En ven, som er der i det svære. Når du er alene, når du ikke har nogen at tale med, ja, når det hele ikke spiller. Men Jesus er også en ven i det glædelige. Derfor kan Jesus også sige til disse børnelege, at visdommen har fået ret ved sine gerninger. De gerninger, han havde gjort, bekræftede og gjorde hans prædiken sand.

Jesu mægtige gerninger er syndernes forladelse!
Jesus revser de byer, hvor de fleste af hans gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig. Tre gange siger Jesus, at hans mægtige gerninger var sket. Vi ved, hvor vigtigt det er, at Jesus udfører mægtige gerninger. Johannes Døber sad i fængsel og hørte om Kristi gerninger. Ja, dér var Jesus også Johannes’ ven og sagde til ham: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: 5 Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. 6 Og salig er den, der ikke forarges på mig.« (Matt 11:2-6)

Disse mægtige gerninger var sket i Korazin, Betsajda og Kapernaum. Byer, vel at mærke, hvor apostlene kom fra. Peter, Andreas og Filip var fra Betsajda. Matthæus, tolderen, arbejdede i sin toldbod i Kapernaum. Disse gerninger peger frem mod, hvem Jesus er. Det fordømmer mennesker også den dag i dag. Det fordømmer os, når vi gerne vil have mægtige gerninger i vores liv. Vi mennesker vil gerne det ekstraordinære. Vi vil gerne bestemme som legende børn og have underholdning.

Men hvad så i dag? Sker der overhovedet mægtige gerninger i dag?
Hvad tænker du er en mægtig gerning? Jesus siger selv »mægtige gerninger« tre gange. Så hvad tænker du er en mægtig gerning? Kommer du til at tænke på overnaturlige mirakler, på blinde, der ser, og døve, der hører? Ja, miraklernes tid er endnu ikke forbi, men vi er også kommet til at hoppe med på denne verdens leg og vores egen leg. Så vi overser det, Jesus fortæller, er den største mægtige gerning.

Jesus viser os i Matthæus 9, at der var folk, som bar en lam hen til Jesus. Jesus ved, hvad han har brug for, og det er at høre ordene: »Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig.« Og fordi vi også i dag kan tænke, at syndernes forladelse blot er ord, siger Jesus: »Hvad er det letteste at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« – da siger han til den lamme: »Rejs dig, tag din seng og gå hjem!« - Og han rejste sig og gik hjem. Da folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, der havde givet mennesker en sådan myndighed.

Så er syndernes forladelse den mægtige gerning, vi behøver, og Jesus tilgiver os i dag. Måske mener du ikke, at syndernes forladelse er en mægtig gerning, men en ubetydelig ting. Men med den tankegang har du også vist, at du er kommet til at lege med på den leg, som vores slægt leger. Ja, vi forstår ikke, hvad vi har. Jesus har givet sin kirke myndighed til at tilgive folks synder. En sådan gerning gør, at du nu har adgang til Gud: til at bede til ham, til at komme til ham i alle forhold, til at lægge dine fjender over i Guds hænder, til at få alt, som Kristus har. Ja, til at du har Kristus som ven, der gav sit liv, for at du kunne leve.

Syndernes forladelse er en mægtig gerning, hvor miraklernes tid endnu ikke er forbi. Denne mægtige gerning sker også i dag. Syndernes forladelse proklameres til alle mennesker. Og også i dag får du at vide, at du er tilgivet alle dine synder. Fordi Jesus blev korsfæstet og opfyldte alt, hvad loven foreskrev. Han tog vores gældsbrev og naglede det til korset. Det samme var tilfældet dengang, og det er det samme, der er tilfældet i dag.

De forlader dig her ved alteret med håndspålæggelse lige om lidt. Og det er det, der bærer dig. Kristus har sagt det. Derfor er det sandt. Du er tilgivet. Amen.