DU ER RIG HOS GUD
1. søndag e. trinitatis 2026 i Aarhus og København. Præstepraktikant Stefan Christian Mocanu Jensen
Salmer 671, #1, #7, 601 // 35, 431, 678
Lukas 12,13-21
13 En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« 14 Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« 15 Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« 16 Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. 17 Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. 18 Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. 19 Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! 20 Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? 21 Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«
Nåde være med jer fra Gud, vores Far, og fra Jesus Kristus, vores Frelser. Amen.
Hænger din økonomi sammen med Jesus? I dagens evangelium bliver Jesus spurgt om, om han kan dele arven imellem to brødre. Selv i dag kan kampen om arven fra ens forældre ødelægge søskendeforhold. Ja, bare det at tale om ens privatøkonomi er et meget sårbart emne for os.
Derfor kan det måske undre os, at Jesus ikke ønsker at gå ind i denne sag. Men han siger noget nyt til os i dag, men også dengang, nemlig: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.« (Luke 12:15)
Her bliver det lidt ubehageligt, fordi Jesus trykker dér, hvor det er ømt. Der går ikke lang tid, før du tænker på det, han sagde til en ung mand ved en anden lejlighed: »Én ting mangler du endnu: Sælg alt, hvad du har, og del det ud til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« (Luke 18:22)
Måske sidder du dér og tænker, at det alligevel ikke omhandler dig. Men det gør det jo! Det fremgår af dagens andre læsninger, som vi har hørt. De omtaler også økonomi og penge.
Prædikerens Bog siger det på denne måde: »Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den. Også det er tomhed!« (...) »Nøgen kom han ud af moders liv, nøgen går han bort, som han kom, og han får intet ud af sit slid, som han kan tage med sig.« (Ecclesiastes 5:9,14)
Dette tema tager Paulus også op, som vi hørte: »For kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.« (1 Timothy 6:10)
Så kan man få det indtryk, at en rigtig kristen sælger alt, hvad han ejer. En rigtig kristen er en, som ikke ejer noget. En rigtig kristen er fattig.
MEN DET SIGER JESUS IKKE I DAG.
Jesus svarer med en lignelse, et billede, en historie. Den starter med en rig mand, som havde en mark, der gav i overflod. Måske kan du ikke forestille dig at eje en mark. Det er lidt for virkelighedsfjernt. Men du kender den samme situation. Du kender det, at du har fået udbetalt en bonus fra dit arbejde, det vil sige nogle penge, som du ikke regnede med. Det kan være feriepenge. Det kan være en forsikringsudbetaling. Det kan være overskydende skat, du skal have tilbage.
Hvad gør du i den situation? Hvad gør du? Det kan endda være, at du diskuterer med dig selv. Burde jeg investere dem? Burde jeg bruge dem på nogle nye sko? Burde jeg bare sætte dem ind i banken?
Det er fine overvejelser i sig selv. På samme måde var det, den rige mand overvejede. Han stod et sted i sit liv, hvor han ikke lige havde noget sted, hvor han kunne samle det hele. Derfor besluttede han sig for at rive sine lader ned og bygge nogle, som var større.
Han ville bygge dem større. Det var ikke bare større, så den nye høst skulle kunne komme ind, men også hans gods. Ikke bare ting, men mange af hans smukke ting, hans dejlige ting, de gode ting, han havde, ville han gerne samle ét sted. Når det så var gjort, så kunne han endelig sige til sin sjæl: »Sjæl, slap af. Spis, drik og vær glad.«
ER DET OS? ER DET DIG? ER DET MIG?
Hvad sagde du til dig selv, da du fik bonussen? Hvad sagde du til dig selv, da du fik overskydende penge tilbage i skat? Hvad sagde du til dig selv, da du fik forsikringsudbetalingen? Takkede du Gud for den velsignelse, han lige havde skænket dig? Eller kom du også til at sige til dig selv: »Slap af, spis, drik og vær glad.«
Men Gud greb ind i denne rige mands liv. På sådan en måde, som vi ikke er glade for at tale om. Den virkelighed, vi lever under, nemlig at Gud kræver os til ansvar! Og dermed kommer alvoren: Kommer Gud til at kalde os tåber? Kommer Gud til at vise os, at vi er fuldstændig ved siden af? Kommer disse ord til at lyde over os: »Sådan går det den, som samler sig skatte for sig selv, men ikke er rig hos Gud.« (Luke 12:21)
Det er jo alvorlige ord. Det er ord, som vi må dvæle ved. Men alligevel: Hvordan havnede vi her? Hvordan havner den rige mand dér? Det er, fordi den rige mand ikke havde andre. Han havde kun sig selv. Han havde ikke Herren.
De ord, som han sagde: »Slap af, spis, drik og vær glad«, har han faktisk også fra Bibelen. Det står nemlig dér. Det står i Prædikerens Bog, som vi også lige har læst.
»Det er, hvad jeg har set: Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham.« (Ecclesiastes 5:17)
Disse ord fangede den rige mand ikke. Han fangede ikke, at Gud havde givet ham alt. Gud giver os alt, nemlig at kunne spise og drikke sammen, ikke for sig selv, alene. Han misbruger de bibelske ord fra Prædikerens Bog.
»Spis, drik og vær glad« er i Bibelen fællesskabsord. Gud skabte ikke dig til at spise alene, drikke alene eller til at være glad alene! Det er nemlig et gennemgående tema i Bibelen.
Hør på ordene: Vær glad.
Det bliver også hos Lukas sagt om den rige far og hans fortabte søn: Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.« (Luke 15:24, 32)
Fest i Bibelen er måltid. Det er det fællesskab, vi har med hinanden, når vi deler brødet. Det er et fællesskab, som vi også skal have i al evighed, men som denne rige mand ikke har. Han har kun sig selv.
Jesus udfordrer os, fordi din havesyge ikke er okay. Problemet i sig selv er ikke at have penge. Nej, problemet er, at vi fordrejer Guds gode skaberværk. Vi kommer også til at tro, at vi lever længere. Statistikken siger, at et menneske lever i gennemsnit 80 år. Og alligevel ved vi ikke, om denne dag er den sidste dag, vi går her på jorden.
Vi handler ud fra, at vi lever længe. Nu taler jeg jo til alle. I unge, og mig selv inkluderet, regner jo med, at vi får et langt liv. I gamle har fået et langt liv, men I ved jo ikke, om det er fem år mere, ti år mere eller endnu en dag. Og så er der jer, der har sygdomme, kræft og andet, som I jo ikke burde have.
I vores griskhed ser vi ikke Gud, og vi handler ugudeligt. Vi handler som afgudsdyrkere.
HVAD ER LØSNINGEN SÅ?
Men er pointen så, at vi skal sælge alt, hvad vi ejer? Nej, det er ikke det, Jesus siger her. Du er ikke alene. Du er ikke herre i eget hus. Du ved ikke, hvor lang tid du skal leve. Og så spørger du nok dig selv:
Okay, men hvad vil det så sige at være rig hos Gud?
At være rig hos Gud svarer Jesus heldigvis på, fordi han siger efter vores tekst: »Derfor vendte han sig til sine disciple og sagde: Vær derfor ikke bekymret for noget i jeres liv.« (Luke 12:22)
Og han kommer med eksemplerne. Se på fuglene. De samler ikke i lader, men jeres Fader ved, at I trænger til alt dette.
Her er det vigtigt: jeres Fader ved det. (Luke 12:24,30)
Hvem er han?
Han er den, som sendte sin egen søn, for at du og jeg kunne få barnekår, det vil sige blive børn af ham. Fordi han ønsker at skænke os alt godt.
Og det ved vi fra Bibelen. Alt godt kommer fra ham, fra lysets Fader. (James 1:17) Sådan som vi synger i sangen:
»Alle gode gaver kommer ovenned.
Så tak da Gud, så pris dog Gud
for al hans herlighed.«
Men hvad vil det sige at være rig hos Gud?
At være rig hos Gud vil sige, at Jesus siger til dig:
»Du skal ikke være bekymret for noget.«
Det vil sige, at du ikke skal være bekymret for, hvordan du får mad. Du skal ikke være bekymret for, hvordan du får tøj på kroppen. Du skal ikke være bekymret for hverdagens små, trivielle ting.
Hvorfor ikke det?
Fordi Jesus siger til dig, at du skal søge hans rige og hans retfærdighed, og så skal alt det andet blive givet dig i tilgift. (Matt 6:33)
Årsagen til, at alle de rigdomme, som du har lige nu skyldes ikke, at du har arbejdet hårdt. Det skyldes alene, at Jesus blev krævet til ansvar for dig på korset, så du kunne få barnekår hos Gud, så Jesus giver dig alt det, han har.
Husk på, hvordan Jesus var rig, men blev fattig. (2 Corinthians 8:9) Husk på, hvordan han ejede alt i hele verden, men tog tjenerskikkelse på og blev menneske og er menneske. (Philippians 2:6-8) Alt dette gjorde han, for at du kunne få liv. Det er derfor, Jesus med fuldt overlæg kan sige, at menneskets liv ikke afhænger af dets rigdomme, fordi han ved, hvad han taler om.
Jesus er din bror. Jesus er din frelser. Jesus er den, som kan sige til dig: »Du er rig hos Gud.«
Og derfor vil vi om lidt også kunne deltage i festmåltidet, hvor Jesus kommer og siger til dig:
»Kom, spis, drik og vær glad. Jeg kommer til dig nu, og jeg er rig, og jeg giver dig af mine rigdomme.«
Amen.