Det bjerg 

Prædiken Trinitatis søndag 31.5.2026, Kbh og Aarh, LGJ
Salmer 9v1-6, #1, #7, 312 // 9v7-14, 431, 385

Matthæus 28,16-20
Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende."

1. Bjerge dengang og i dag

Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne.

”Det bjerg”. Det var måske bjerget i Galilæa, hvor han gav dem ”bjergprædikenen”. Det var tre år siden. Han gik op på bjerget, og de kom til ham. Og han sagde: ”Salige er de fattige i ånden. For Himmeriget er deres.” Han havde trøstet dem, at de var salige, når de blev forfulgt. ”For Himmeriget er jeres!” Matt 5,3 og 11. Jesus var hos dem. På bjerget havde han forklaret nogle af de 10 bud for dem. De så sig selv tydeligt og fik endnu mere brug for ham, for Guds tilgivelse og omsorg. Der på bjerget lærte han dem også at bede Fadervor. De lærte at bede bønnen sammen med hinanden i skjul og beskyttelse hos Gud.  

Senere var nogle af dem med ham på bjerget, hvor han blev forvandlet og de så hans guddomsherlighed, hvor han var sammen med Moses og Elias, som var i evigheden og herligheden hos Gud. 

Og nu igen – efter opstandelsen – satte han dem stævne på bjerget. 

Nogen af os har måske også været på et bjerg og fået en stor oplevelse, som vi siden har talt om. Vi var hjemmefra. Vi så verden i et større perspektiv. Det var befriende. Stort. Verden er større end det min egen lille hverdag kan fortælle mig. 

Gud tog os også med på et bjerg i en gudstjeneste eller på en sommerlejr, hvor vi hørte hans ord. Nu så vi ikke kun så vor egen lille verden. Vi var med på Bibelens bjerge:

* Ararats bjerg, hvor Noas Ark blev åbnet, hvorfra den frelste familie begyndte et nyt liv med håb.
* Og Morias bjerg, hvor Abraham skulle ofre Isak. 
* Vi var med på Zions bjerg, på Golgata i påsken. Jesus døde for os.
* Eller vi hørte de 10 bud på bjerget Sinai, 
* Jesus tog os med ind i bjergprædikenen, så vi vidste hvad vi skal, og vidste at vi behøver en Frelser. Han gav også os ”Fader vor, du som er i himlen!” 

Det er så vigtigt for os at være på bjerget, hvor Jesus taler til os. Da ser vi livet på en helt anden måde. Bekymringer, sygdom, arbejdsløshed, skænderier, andres svigt og vore egne svigt kommer ind i et helt andet lys. For på det bjerg kommer Jesus til os. Han taler til os. 

2. Situationen – deres og vores i verden

Deres situation var vanskelig. 
* De elleve gik til bjerget. De havde været tolv. Nu var de elleve. Den, de manglede, havde forrådt Jesus og havde taget sit eget liv. - Sådan er der også triste ting i vore liv, når Jesus samler os på bjerget. Og vi må tage dem med op på bjerget – med ind i skjulet hos Gud – ind i bønnen. Når vores situation er tung og vi tænker, at ingen kan hjælpe, da er hjælpen, at vi skal mødes med Jesus i Ordet, i Gudstjenesten, ved Nadverbordet og modtage Ham og tilgivelsen. 
At de havde det svært, mærker vi også, når Matthæus fortæller: * Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Nogle gange er det let for os at tilbede Gud i glæde, når vi samles på gudstjenestens lille bjerg. Andre gange kommer vi med uro i hjertet og har svært ved det. Det truer med at holde os hjemme –så vi ikke er med på bjerget og sidder alene med uroen, nødråbet og tvivlen. Men evangeliet hjælper os. For Jesus kommer. Vi må og skal komme også tvivl, usikkerhed og nødråb.
* Men også en tredje ting gjorde det svært for disciple, og kan gøre det svært for os. Matthæus fortæller i versene forud, at et rygte havde bredt sig om apostlene og deres tro. Ypperstepræsterne og de ældste havde besluttet at give soldaterne en større sum penge, og de sagde: «I skal sige: Hans disciple kom om natten og stjal ham, mens vi sov.» … De tog imod pengene og gjorde, som de havde fået besked på. Og dette rygte er i omløb blandt jøderne den dag i dag. Matt. 28:12-15.

Der er også falske rygter i omløb i vor tid. * At Jesus ikke døde for vore synder, for Gud er kærlighed og straffer ingen. * Og at bibel-historien mest består af, som ikke er sande. Det kan gøre os triste. Og at vi – som apostlene – lyver, når vi prædiker om Jesus, fordi vi selv godt ved, at det ikke er sandt. Hvordan kunne de som apostle og fortælle om opstandelsen, når ledere i samfundet sagde, at det var løgn? Hvordan kan vi?

3. Situationen, deres og vor på bjerget

Men nu var de på bjerget. Og Jesus kom til dem. Det samme gælder os. Jesus kommer til os, og vi er sammen med ham. Nogle tilbeder. Andre er urolige og tvivler. Det er sådan en flok vi er. Og det er os, der kommer til gudstjeneste. 

Vi skal ikke lade det vanskelige blive hjemme, men må tage det med. Jesus er jo vores frelser. Og en anden ting, vi heller ikke skal: Vi skal heller ikke selv blive hjemme. (Apostlen Thomas, som eksempel). For Jesus har sat os stævne i sin kirke. Ingen af os klarer det uden menigheden. Jesus har givet dette løfte til sin kirke: ”Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg hos dem.” (Matt 18). 

En kristen menighed holder fast ved apostlenes lære, fællesskabet, brødsbrydelsen og bønnerne. Den gør det for dig. Og når du er med, er du også med til at hjælpe de andre til at holde fast og klynge sig til Evangeliet og Sakramenterne og Fællesskabet og Bønnerne. Her taler Jesus til os gennem apostlenes ord, som læses op, så vi hører ordet, og det udlægges og prædikes ind i vores usikkerhed, anfægtelse og skyld og skam. Sådan er jo apostlenes lære. Og det stammer fra, hvad Jesus gjorde på bjerget: 

4. Jesus deler to store ting til os

”Mig er givet al magt i himlen og på jorden.”  Og: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”  Disse ord overvandt deres tvivl, uro og utryghed. Også de falske rygter om deres tro, og at de var bedragere, overvandt Jesus. De behøvede ikke at finde på gode argumenter, at Jesus var opstået. For han var jo hos dem. Alt det befriede Jesus dem fra med sine ord. 

Jesus havde med sin opstandelse fået givet magt over alle mennesker. Han havde virkelig båret deres synder og var død i deres sted på korset. Og han var opstået. Havde fået magten ved sin korsdød og opstandelse. Magten blev givet ham på grund af hans kærlighed og offer. Og den har han i dag. Magten over de mennesker, som taler ondt om dig og din tro. Magt over de mennesker, som vil forsøge at få dig til at holde op med at samles med andre kristne omkring Evangeliet og Sakramenterne. 

Den anden store gave er, at han vil være hos os alle dage! I sakramenterne er han hos os med et synligt tegn: Vandet i dåben. Og brødet og vinen i nadveren. Gud frelser os gennem vandet, ligesom han frelste Noah og hans familie i arken. Og brødet og vinen i nadverens sakramente er Jesu legeme og blod.  

5. Her – under hans beskyttelse og i hans nærvær - han gav apostlene og giver os, som er hans kirke i dag, kaldet til mission

”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.” 

Sammen med nadveren ved Herrens bord gav Jesus apostlene dåben i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og han gav dem alt det, han havde lært dem. Det var deres missions-midler. De har givet det videre til os: Dåben og Apostlenes Lære. Dem skal vi leve af og bruge.

* Dåben i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Dåbens ord ører os tilbage til Jesu egen dåb. Faderens sagde fra himlen: Det er min elskede søn, i ham har jeg velbehag. Sønnen, der blev døbt og forenet med syndere til at være deres Frelser, så dåbens vand kan rense os og frelse os. Og Helligånden kom ned over ham som en due. Sådan gives Helligånden til os i den kristne dåb.  - Den dåb gav Jesus på bjerget til apostlene og sin kirke i dag, så de og vi skulle gøre alle folkeslag til hans disciple idet vi døber folkeslagene i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og det gjorde de. Og vi blev døbt. Og vi hører med til hans kirke og døber i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Tilgivet, renset, gjort til Guds kære børn, iklædt Kristus. 

* Og alt det, Jesus havde lært dem, skulle de lære dem, som blev døbt. Derfor er en kristen menighed og vores gudstjeneste fyldt med Guds ord. Jesus fylder os. Han fylder os med Helligåndens ord, Bibelens ord, som giver os håb, tro og kærlighed. Det kommer til os, når vi hører alt det, han lærte apostlene. Det er stort. 

Det gør han for os i dag på bjerget. Amen.