Én ting forstår vi: at vi er elsket! 

6. søndag e. påske, 17. maj 2026, Kbh, Aarh, LGJ 

Salmer: 238v1-6, #1, 178, 256, 246, 431, 238v8-10

Evangelium: Johannes 17,20-26
"Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem."

Jesus bad for apostlene, de 12, som han tre år tidligere havde bedt for på bjerget, før han kaldte dem som apostle. Han delte deres navne og liv med sin Fader i bøn. Og de havde nu fulgtes sammen i tre år. Han havde undervist dem med sine ord og alt det, han gjorde for dem og for andre. Og nu skulle det herlige ske: Han ville blive ophøjet og frels dem, og ikke kun dem, men blive en frelser for alle mennesker.

Her, aftenen før sin ophøjelse beder Jesus for dem, som ved deres ord kommer til tro på ham. Ja, apostlenes ord giver os troen. For her hører vi Jesu stemme og Jesu gerninger. Her ser vi Guds kærlighed også til os i Jesus Kristus.

Kristne har lyttet til Jesu bøn lige siden. Et af øjenvidnerne, Johannes, har delt dem med os, for at vi må tro på ham og få evigt liv. Og vi lytter til Guds Søns bøn til sin Far for os.

1. Når børn lytter til mors og fars samtale

Når børn hører deres forældre tale sammen, forstår de ikke alt. Alligevel er godt at lytte til fars og mors samtale, høre tonefaldet, stemmen, kærligheden. 

Nej, den måde forældre taler sammen på, er ikke altid god. Den kan også være hård, så barnet, der lytter, bliver usikkert og bange, ja, måske føler barnet sig ensomt. Forældre har brug for tilgivelse, når de svigtede børnene ved vred tavshed eller hårde ord. De har jo opført de sig som urimelige børn, der tænkte mere på sig selv end på hinanden og de børn, som de har ansvar for. 

Og ikke kun forældre har brug for hjælp. Enhver af os har brug for hjælp, når vi pådrager os skyld, fordi vi har svigtet den en anden med en hård tavshed eller et hårdt ord. Da har vi brug for at lytte til Gud, til Guds Søns samtale med Faderen. 

2. Når vi lytter til Jesu samtale med Faderen

I Jesu bøn lytter vi til en samtale, som vi ikke forstår fuldt ud. Men tonen, fællesskabet og kærligheden er vi ikke i tvivl om. Hør: Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, 

Det er jo os, som fik troen på Jesus. Det er os, som er sammen i kirken og tror på Jesus. Det er os, han beder for. Vi forstår ikke engang, hvordan det kunne gå til, at vi tror på JESUS. Men vi ved, at det var ved apostlenes ord, at vi blev kristne. Det kan vi hvile i.

Og vi lytter videre til Sønnens bøn for os: at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. 

- Er det virkelig muligt, at vi som Guds børn kan være ét? Vi har så meget i os, som er årsag til, at vi ikke er ét: misforståelser, bebrejdelser, hidsighed, bedrøvelse og utålmodighed med hinanden. … Men der er derfor, Sønnen beder til Faderen, at vi må være ét. Og ikke bare på en overfladisk måde, men inderligt. Ligesom Faderen og Sønnen er ét. Det beder han om. Og det gør noget ved os. Vi rykker som børn tættere sammen med hinanden her i menigheden. Og med andre kristne, vi møder.

3. Hvad har han givet os, så vi kan rykke tæt sammen?

Det får vi en fornemmelse af, når vi lytter til det næste i samtalen mellem Sønnen og Faderen: Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. 

Jesus taler til Faderen om en herlighed. En herlighed, som Sønnen havde hos Faderen i evigheden. Og så blev han menneske som os. Og her blev han ophøjet og viste os noget herligt om ham selv. Han gav os det. Herligheden. der forener os og gør os til ét. Hvad mon det er? 

Ligesom børn ikke forstår alt, hvad forældre taler om, kan vi også have svært ved at forstå, hvad det er for en herlighed. 

Johannes taler om den i kapitel: ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne har den fra faderen, fuld af nåde og sandhed.” (Joh 1,14). Jesus sagde det i begyndelsen af sin bøn: «Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, (Joh 17:1). Timen var det tidspunkt, hvor Jesus skulle ophøjes på korset som vores frelser, hvor han skulle lide for os. Her viste Gud os sin kærlighed. Her ser vi herligheden i Guds frelsesplan. Her ser vi Sønnens lydighed. Fader og Søn gør alt for vor skyld. Det forener alle dem, som er kommet til tro på ham. For her er tilgivelse for alle misforståelser, fornærmelser, bebrejdelser, for al hidsighed, alle de gange, vi gjorde andre bedrøvede, og når vi var utålmodige og opgav andre, og når de opgav os. 

Vi kan forsøge at forene og være gode mod hinanden – og gør det. Men det lykkes kun ved tilgivelsen, ved at Jesus bærer vore synder og siger til os: Dine synder forlades dig. Så er der intet mellem Gud og dig, som kan skille jer fra hinanden. Og når vi sammen hører Guds tilgivelse, og at den gælder alt det, som var på vej til at splitte os fra hinanden, eller som faktisk splittede os, da er det jo tilgivet og dermed borte. Da bliver vi ét i tilgivelsen, i nåden, i Guds kærlighed.  

Når denne tilgivelse og nåde og kærlighed fra Gud gør noget ved andre udenfor den kristne kirke. Og da sker det, Jesus beder om: for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Det vigtigste, der kan siges om en kristen er, at han / hun er elsket. Elsket af Gud Fader. Elsket på samme måde, som Faderen elsker Sønnen.

4. Og hvad er Faderen og Sønnen plan med os – med sine kristne – med sin kirke?

Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. "

Vi behøver ikke at forstå og fatte dybden i dette. Men på en måde er det så enkelt: Jesus siger: ”Hvor jeg er, skal også de, du har givet mig, være hos mig.” Han vil, at de ser dette herlige, som han gør for dem ved sin død og opstandelse. Og at de ser, at det skyldes en kærlighed, som er fra evighed af. 

Så er det, Jesus har gjort for os, ikke en tilfældighed, men planlagt fra evighed af. 

Og hvor skal vi så være i evigheden efter døden? Hos ham. For evigt og altid. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, Han sagde jo til dem før han bad: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes. Tro på Gud og tro på mig. I min faders hus er mange boliger. Og jeg går bort for at gøre en plads rede for jer, for at hvor jeg er, der skal også I være.” (Joh 14).

Så ligger det hele i Faderens hænder, og han gør det gennem Sønnen. Amen.