Velsignelsen, som varer ved
Jesu himmelfarts dag. 14.5.2026 i Kbh. LGJ 
Salmer: 312, #1, 215 // 222, 431, 225

Lukas 24,46-53
Og han sagde til dem: "Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje." Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsig-nede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.

Også i Jesu sidste ord var der en dobbelthed: hans lidelse og vores velsignelse. Syndernes forladelse som både handlede om deres synd og om hans tilgivelse. Og sådan er det hele vejen igennem det, Gud har givet os på skrift i Bibelen. "Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse.

Derfor handler al kristen prædiken om hans lidelse og opstandelse. Og at der var og er en tilgivelse, som vi kan vende os til, så vi er tilgivet og reddet. 

I dag handler det om det sidste, Jesus sagde til disciplene, før han blev båret op til himlen. Det handler om velsignelsen, han gav dem, mens han blev båret op. 

1. Velsignelsen

Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen.

Mens han velsignede dem på denne dag, mens han stod med løftede hænder, mens han gjorde det, blev han båret op til himlen. Hans løftede sine hænder, han sagde gode ord, Og mens han gjorde det, blev han båret opad, indtil han var ude af syne. 

Hvis det havde været en afslutning på fællesskab med Jesus, ville de have sørget og været modløse. ligesom da han døde på korset. Men der skete noget helt andet med dem: De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.

Derfor ved vi, at det ikke var afsked. Det var begyndelsen på en velsignelse, som ville vare ved. Derfor skriver apostlen Paulus sådan til de kristne menigheder: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. (Ef 1:3). 

En kristens liv er et langt liv under Guds velsignelse, også selv om vi mærker forkrænkelighed, lidelse, synd, død, skyld og sorg. Himlens velsignelse kommer fra Jesus, der blev båret op til himlen efter at han havde lidt straffen for vore synder og sejret over døden ved sin opstandelse. Al himlens åndelige velsignelse!! Derfor samles vi også for at tilbede i glæde og lovsang til Gud.

Ordet ”Velsignelse” er sammensat af VEL og SIGNELSE. Vel betyder godt. Og signelse er det, der bliver sagt til os. 

I bibelen læser vi første gang om velsignelse, da Gud velsignede fiskene, havdyrene og fuglene, som han havde skabt. Han velsignede dem, så de kunne fylde havet og luften med liv. Guds velsignelse skaber og giver liv. Og da Gud skabte mennesket i sit billede, velsignede han mand og kvinde, så de kunne få børn og give livet videre. Velsignelse og Liv hører sammen. Vi skaber ikke livet selv. Gud skaber det ved at sige de gode ord.  

Men allerede i kapitel 3 i Bibelen hører vi om forbandelsen, som ramte os på grund af vore synder. Og døden kom ind i verden. Det er derfor Kristus måtte lide. Og det er derfor vi også må høre og erkende, at der er ingen udvej af skyld og død, hvis ikke Gud velsigner os på ny og tilgiver os vore synder og overvinder døden for os. 

2. Kristus måtte lide - velsignelsens basis

Jesus havde forinden sagt til dem, hvad der var grunden til, at han kunne velsigne dem. Han havde sagt:  "Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag.” 

Det, som skete med Kristus, da han led, var ikke velsignelse, men forbandelse. Han blev en forbandelse på korset. Svigtet og anklaget af mennesker – uden grund! Og forbandet af Gud - som vor stedfortræder! De havde siden langfredag kæmpet med at forstå hans lidelse og død. Og det var ufatteligt svært at tro at Jesus var opstået og levede, fordi hans død var så frygtelig. Men Jesus åbnede deres sind, da han i Skrifterne viste dem, at Kristus måtte lide dette. Gud ville lade sin Søn tage vor forbandelse på sig. Og den har vi så svært ved at høre om og fatte. 

Derfor lad os dele nogle eksempler fra de 10 bud: 
* Hvis vi vanærer vore forældre, får det konsekvenser for dem. Og vi, som gør det, er skyldige. 
* Når vi dræber andre med vor vrede, lider de, - og vi er skyldige.
* Når vi bedriver hor og er utro, da svigter vi kærligheden, og det får konsekvenser for os og dem, vi er troløse mod. Og vi er under forbandelse. 
* Hvis vi snyder et andet menneske i en handel, da mister den anden og vi får. Men vi får ikke kun det, vi stjæler, vi får også skyld og forbandelsen rammer.. 
* Og når vi går med sladder og taler dårligt om en anden, kan vi volde stor skade på vedkommende. Men også på os selv, fordi det er en forbandelse for os. 

Det er eksempler på forbandelsen. Men Kristus led for vore synder. Og han opstod påske morgen. Og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse. 

Tilgivelse, tilgivelse, tilgivelse. Det er det inderste, når Gud velsigner os. Velsignelse til os – baseret på og båret af, at han led for vore synder. Vi behøver Ham.

Han giver os denne velsignelse fra himlen ved Faderens højre hånd. Det gør han gennem prædikenen, som vender os hen til syndernes forladelse. Det er gode ord, som fylder menneskers forbandede virkelighed tilgivelse, så mennesker vender om til Ham. Velsignelsen tager dig ud af din skyld og din skam. Vi vender os til Jesus, som tilgiver. Det er omvendelse.  

Derfor tilbad de Jesus. Og derfor tilbeder kristne i hele verden Jesus. Vi er med i den tilbedelse, når vi samles til gudstjeneste. Og når vi holder andagt og beder til Gud derhjemme. 

3. Og disse Gode Ord skal deles med verden. 

Mission begynder, hvor mennesker hører om Kristi lidelse og opstandelse, og hvor de samles om ham i tilbedelse, sådan som de gjorde. Det var de 11 apostle og nogle andre disciple og Jesu mor og brødre og flere andre kvinder. Det var dem, som var sammen i Jerusalem. 

Jesus sagde: ”I skal begynde i Jerusalem.” Fra nu af skulle de prædikede om Kristi lidelse og opstandelse, som gør at mennesker vender sig til syndernes forladelse. 

”I skal være vidner om alt dette.” De ikke vente, indtil de var blevet flere. Mission afhænger ikke af, hvor mange vi er, men af om der er tilgivelse ved Jesu lidelse og opstandelses. Og det er der.

Og dog var der noget, de skulle vente på: 

Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje." De skulle vente på, ham, som Faderen havde lovet at sende: Talsmanden, Helligånden. Og 10 dage senere udrustede han dem til at prædike, ved at give dem sprog, så evangeliet kunne blive prædiket på mange forskellige sprog pinsegæsterne i Jerusalem. Og Frimodighed. Det er kraften fra det høje. Det blev en bøn, som de bad igen og igen: Giv dine tjenere frimodighed. 

Det beder vi Gud om. Og han giver os frimodighed sammen med syndernes forladelse. Det er den velsignelse, som Jesus Kristus lader strømme ned over os fra himlen – og ud til os fra Evangeliet – og fra hans nærvær i Sakramenterne. Dagen i dag er ikke afsked, men at Jesus var hos disciplene på en ny måde – og han er os nær på samme måde.

Vi har uendeligt meget at dele med hinanden:  nemlig velsignelsen fra himlen. Og den har vi i Syndernes Forladelse. Amen.