Jesus Kristus er med jer i medgang og modgang! 

Tale ved bryllup for Nikita Keese Kromann Nielsen og Daniel Nordentoft lørdag 11.4.2026 i Martinskirken, LGJ

Salmer: Guds kirkes grund alene. I blev skabt som mand og kvinde. Her kommer, Jesus. Hil dig, Frelser. 

Kære Nikita og Daniel. Kære forældre, søskende, familie, venner og kære menighed! 

”Elske og ære indtil døden” Så store ord vokser frem i dag. Som et spørgsmål til jer overfor Gud og mennesker. Og som et svar fra jer. Ord, som blev talt af vore forældre. Ord som mange af os har brugt og lever med. 

Hvordan tør vi dog spørge sådan? … og sige ”Ja” til noget så stort? Fordi vi ved noget! 

1. Vi ved, at agtestanden er Guds gode ordning

Vi hørte Guds ord om ægteskabet. Og derpå blev der sagt: … Derfor ved vi, at ægtestanden er Guds gode ordning for samlivet mellem mand og kvinde og velsignet af ham. Det ved vi. For sådan bestemt Gud det, da han skabte mennesket som mand og kvinde. Vi hørte ordene fra Bibelen, Guds eget ord. 

Her i ægteskabet viser Gud manden sin kærlighed gennem en kvinde – som hans gave. Og kvinden sin kærlighed og omsorg gennem hendes mand. Her får kvinden den største ære af Gud. Og ligeledes manden. Herren viser fra i dag dig, Daniel gennem din Nikita, at han er din trofaste hjælper – gennem Nikita. Og Gud Herren sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham” (1 Mos 2,18). Og her i ægteskabet viser han dig, Nikita, gennem din Daniel opofrende kærlighed og omsorg: ”Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den.” (Ef 5,25). Ær hinanden resten af livet for det, Gud gør for jer gennem hinanden. 

Værn om hinandens liv med kærlighed og ære. Og giver han jer frugtbarhed og børn, da lærer børnene gennem den ære, I viser hinanden, at ære jer som deres forældre. Når far og mor elsker og ærer hinanden, lærer børnene, hvad kærlighed og ære er, og hvordan man viser det og lever det ud. 

Denne viden om ægteskabets udspring i Gud og hans nærvær i ægteskabet er en viden, som I har i troen på Gud. … Hvis vi kun ser ægteskabet som en ydre form skabt af kristen kultur, vil man altid diskutere, om det er gavnligt og nyttigt. Skilsmisse bliver en mulighed for fornuften. Der er både for og imod. Og når der kommer medgang en ægtefælle får lyst til en anden udenfor ægteskabet, da går forholdet i stykker. Og kommer der modgang, kan det blive vanskeligt at tage imod det sammen. Modgangen kan blive anledning til strid og bebrejdelser. For hvor kom den fra? Eller sygdom rammer. Ægtefællen er ikke længere den samme, som da han var ung og stærk. Da må I vende tilbage til ordene i dag: … vil du elske og ære i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer. 

2. Vi ved, at alle ting virker sammen til gode

Og her kommer bryllupsverset ind som det næste, der er afgørende at vide: Apostlen siger: ”Men vi ved, at alle ting virker sammen til gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldede.” 

Alle ting virker sammen til gode. Både medgang og modgang. 

I ritualet skal vi også høre denne sætning: Vær da tro mod hinanden både i gode og onde dage og under de byrder, som Gud for syndens skyld har lagt på menneskelivet, også i ægtestanden. De byrder, som I får at bære, dem skal I bære for syndens skyld. Nemlig for at I kan mærke, at I er ufuldkomne, syndere, og at I også er underkastet sygdom, lidelse og død. 

Når kvinden føder børn i smerte, og når manden skaffer føde med sved på panden, da er det Guds plan med os på jorden; der sker ikke noget mærkeligt med jer, som I skal flygte fra, men blive i. Og vi skal vende tilbage til støvet. For af jord er du kommet, og til jord skal du blive. Det er her, I skal følges ad, indtil døden skilleskiller jer ad. 

Baggrunden giver apostlen umiddelbart før bryllpsverset: Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med håb (Rom 8,20). Hvad gør vi mennesker, når vi oplever og erfarer tomhed i livet – og i det ægteskab, som skulle være den største glæde? Søger vi da hjælp mod tomheden i noget nyt og andet? Hør Guds ord ind i denne tomhed: Apostlen siger: Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. Til det håb er vi frelst!  (Rom. 8:22-24).

I får brug for at gøre det sammen – sukke – bede. I gør det, når I folder hænder sammen og åbner Skriften sammen. Vær stille ved køkkenbordet, når I skal spise. Suk sammen. Og bed sammen før I skal sove, og når I vågner. I sukker, beder og takker, når I sammen går til gudstjeneste og bekender jeres synder, modtager tilgivelse og modtager Jesu legeme og blod. Her føder han kærligheden. Og her får I sammen med jeres menighed vished om, at alle ting virker sammen til gode for jer to. Ja, netop for jer. Ham og jer to. Og for alle kristne, der samles om Evangeliet.

Mange gange i livet vil I erfare, at I ikke forstår. Ikke forstår, hvad der sker med jer. Ikke forstår hinanden. Da kan I tage hinanden i hånden og sammen sige, hvad I trods alt ved: ”at alle ting virker sammen til gode for dem, som elsker Gud.” 

Og hvis I så synes, at I mangler kærlighed til Gud, og at det ikke kan passe, at han elsker jer retur, da hold godt fast i det sidste i sætningen: ”Dem, som efter han beslutning er kaldede.” For han kaldte os ikke til tro, fordi vi havde elsket ham. Hans elskede os, mens vi endnu var fjender og syndere (Rom 5). Og han valgte jer, så i fik troen på ham. I er HERRENS UDVALGTE. Det er I i endnu højere grad, end I er hinandens udvalgte fra i dag. Herren besluttede, at I skulle være hans, derfor er i det ved troen. – Jeres tro lever, når I holder jer sammen til hans ord. 

3. Vi ved, at intet kan skille jer fra Gud kærlighed i Kristus Jesus

Og hør til sidst, hvad der også står i jeres kapitel, som I ved helt sikkert: Guds kærlighed til jer i Kristus Jesus: For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre (Rom 8,38-39).

Hos Jesus KRISTUS er vished midt i alt det, som vi ikke forstår os på og ikke kan overskue og magte. Det er en vished, som han giver dagligt ved evangeliet – og i gudstjenesten om søndagen. 

Alt det, som vi ikke forstår os på, medgang og modgang, gode og onde dage, alt dette lader Gud virke sammen til gode for dem, der elsker ham. Og det gælder på grund Kristus, som I tilhører ved tro og dåb. Vi synger hver søndag efter trosbekendelsen: Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt, men giv at al vor længsel må til dig, til dig alene stå. 

Det gælder også om ægtepagten, som I indgår i dag. Denne bøn kan vi i fuld tillid til Gud bede til ham: Lad verden ej med al sin magt, Nikita og Daniel rokke fra deres ægtepagt, men giv at al deres længsel må til hinanden og til dig, Gud, alene stå. 

Hverken medgang eller modgang, gode eller onde dage vil skille jer fra hans kærlighed. Det virker alt sammen til gode for jer. Amen.