PÅSKE for mænd og kvinder – for os 

Aarhus og Kbh, påskedag 5.4.2026, LGJ 

Salmer: 190, #1 Jesus tænk på mig, #7 Han er opstanden 199 // 208, 431, 202

Evangelium: Matthæus 28,1-8
Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det."
Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. 

Påsken er en dejlig tid for alle danskere. Mange af os fejrer med gode venner og familie til påskefrokost. Og en dejlig tur i skoven eller ved stranden, hvor vi nyder, at foråret er på vej. Sådan vil vi alle gerne fejre højtiden. 

Men den første påske blev fejret af dem, som gik ud til en grav – og af dem, som sad i frygt. Påske blev fejret af en røver på korset. 

Det er det stærke ved vor kristne tro, at vi ikke skal flygte fra døden, for at få liv. Nej, Livet kommer til os midt i sorgen og lidelsen og frygten og døden. Jesus Kristus, kommer til os med sin frelse og fred. Kristen påske er for kvinder, der har mistet, og for disciple, som vidste med sit selv, at de havde svigtet. Og for en forbryder på et kors. 

1. Påske for kvinder
Matthæus fortæller, at det blev påske for kvinderne: Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. 

Det er bemærkelsesværdigt. I kulturen dengang anså mænd sig for at være mere betydningsfulde end kvinder. Og muligvis er det også sådan i vores kultur. Men Herren åbenbarede først sin opstandelse for kvinderne. Og gennem kvinderne hørte mændene, at Jesus var opstået. Vi ved, at kvinder fulgte Jesus til korset: Apostlen Johannes fortæller: Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene (Joh 19,25). Og efter hans død læser vi: De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud (Luk 23,55-56)

Påske er for dem, som har mistet deres aller kæreste Herre. De flygter ikke fra sorgen, men opsøger gravstedet. Kvinderne gør det. 

Hvor er de stærke mænd? Mon de går på kirkegården? De flygter snarere bort fra døden for om muligt at sikre sit lidt mere liv. Men påske og liv er for kvinder på kirkegården. Det ser ikke ud af noget særligt. Men det er det største af alt.

En kvinde, som henter en vandkande og er ved at sætte blomsterne til rette foran gravstenen. Hun kommer på den kirkegård, hvor hun også selv skal begraves. En kvinde, som i tro sætter blomster på alteret. Her bliver det påske. Det er til disse kvinder, at englen siger ”Frygt ikke!” Håb i denne håbløse situation. Vores Herre og mester lever. Han har gjort det igen! Overrasket os. Og vundet over den værste fjende i vores liv: døden og den onde djævel. Påske på kirkegården. Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde.

De, som holder påske fjernt fra kirkegårdens blomster og fra blomsterne på alteret i gudstjenesten, for dem bliver det ikke påske. 

2. Påske for mænd
Hvor var mændene blevet af? De sad påskedags aften bag lukkede døre. To af dem var på vej bort til Emmaus, på vej bort fra død og håbløshed. De skulle ikke på kirkegården. Stærke fiskere, seje mænd, som tidligere havde fortalt hinanden om deres bedrifter. Men ikke denne morgen. Deres bedrifter de seneste dage var ikke noget at fortælle om. De sad med nederlag og skyld. De forstod ikke noget af det hele. De havde mistet overblikket. De var ikke de mænd, som det gerne ville være det. De var mænd med skyld. Svage mænd. Nederlagets mænd! Måske ligesom nogle af os?

Det er sådan, mænd er, når det kommer til stykket. Sådan er vi. Overhalet af vor egen personlige skyld og svigt. Omsluttet af skylden. Hvor skulle de flygte hen? Skylden og nederlaget vil jo altid forfølge dem.

Da er det, at påskebudskabet bliver givet netop til sådanne mænd. Påske for mænd. Kvinderne bringer påskebudskabet til mændene: v7 Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.

Sådan er det også hos os: Kvindernes blomster på alteret er også for mændene. Jesus lever og er levende til sted i gudstjenesten. Hans legeme og blod får vi fra dette alter. Kvinderne skal synge om Jesus til alle os mænd, os, som Jesus havde kaldet som sine disciple, men havde lidt nederlag. Påske for de drenge og mænd, som er blevet døbt og oplært her i menigheden. For Jesus, vor frelser, er opstået og lever. Kvinderne vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de elleve og alle de andre. Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, 

Men ville mændene tro det? Nej! Matthæus, som selv var en af de tolv, skriver: v11 men det lød for dem som løs snak, og de troede ikke kvinderne. Deres første reaktion var vantro - afvisning - løs snak. Men Jesu opstandelse er ikke løs snak. Det kan ikke diskuteres om Jesus lever eller ej. Enten ligger hans lig i graven, eller også er han opstået. Og graven er tom. Og Jesus viser sig selv for mændene søndags aften. 

Mon ikke Herren vil sige alle os mænd. Vi vil gerne være de stærke og kunne klare det hele. Men her bliver det klart for dem og os: Det er Jesus Kristus, som skaber vores fremtid. Det bliver tydeligt for os, når kvinderne også fortalte mændene, hvad englen havde sagt, at de skulle. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Planlægningen frem over var ikke op til mændene. Nej, de skulle lytte til Herrens ord. Det er heller ikke mændene i familien eller i menigheden, som står for planlægningen. Den har Herren ordnet. OG vi skal lytte og underordne os under Ham. 

Han går i forvejen. Han har overhalet dig og er foran. Så flygt ikke fra livet ind nydelse. Indrøm din skyld og dit svigt. Tag med på kirkegården. Vær stille hos en syg ven. Del det evangelium med hinanden og andre, som kvinderne fik og gav til mændene: Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Og da Jesus nogle dage eller uger senere mødtes med dem i Galilæa, sagde han ikke, at han ville gå forud for dem, men ville gå med dem til verdens ende. 

3. Lad os slutte med at høre, at det også blev påske tre dage før påske, nemlig langfredag. En røver indrømmede, at han på korset fik, hvad havde fortjent. Men han vendte sig til Jesus og bad: Tænk på mig, når du kommer i dit rige!” Og Jesus svarede: “Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis!” (Luk 23,43). Midt under henrettelsen, blev det påske for ham. Han tog derfra til Paradis, fordi Jesus tog ham med til Paradis.

Gud lader det blive påske for det menneske, som har udspillet sin rolle her på jorden og ikke kan vente nogen sympati eller hjælp fra mennesker. Når vi ligger på vort dødsleje, da er det påske for os. Vi kalder på Jesus. Og han siger ”Sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradis.” Den korsfæstedes Jesus Kristus lever! DET ER PÅSKE FOR MÆND OG KVINDER. DET ER PÅSKE FOR OS! Amen