VISHED og KÆRLIGHED

Kbh og Aarh, Skærtorsdag 2. april 2026, LGJ

Salmer: 152, #3, 416, 417 // 427, 431, 179

Evangelium: Johannes 13,1-15
Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. 

Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig.

Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: "Herre, vasker du mine fødder?" Jesus svarede ham: "Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det." Peter sagde: "Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder." Jesus svarede: "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig." Simon Peter sagde til ham: "Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!" Jesus sagde til ham: "Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle." Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. 

Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: "Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.

1. JESUS VIDSTE

VIDEN giver vished, så man gør, hvad der skal gøres. 

Først noget om, hvordan det virker hos os: Når vi er usikre, er det vanskeligt at handle og love noget. ”Kommer du eller kommer du ikke?” ”Jeg ved det ikke.” ”Hvad tid kommer du? Kan vi lave en aftale?” ”Jeg tør ikke rigtigt sige det, for jeg ved ikke, om jeg magter det, og måske er der også noget andet, jeg skal.”

Sådan er det nogle gange i livet. Jo mindre vi ved, desto mere ubeslutsomme er vi. Det vi gør, bliver impulsivt. Og det bliver let noget, vi gør for vor egen skyld. Vore nærmeste kan ikke rigtigt regne med os. 

Når man i ægteskabet ikke ved, at man skal elske og ære hinanden, bliver man afventende.
Når man i menigheden ikke rigtigt ved om man vil være med, dør tjenesten ud. 
Når man på arbejde ikke rigtigt ved, om man vil blive i stillingen, bliver man til sidst fyret, fordi man ikke passer sit arbejde. 

Helt anderledes med Jesus. Han vidste to ting: 1) Han vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden …  Og 2) han vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og skulle vende tilbage til Gud.

Jesus vidste, at det var nu, han skulle, hvad han skulle. Og han vidste, hvad han skulle. Være et offerlam for verdens synd. Det skulle han denne påske. Johannes-evangeliet siger helt fra begyndelsen, at det var målet at Gud blev menneske og kom til os: Kap. 1: ”Se Guds lam, som bærer verdens synd!” Og kap. 3: Således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne.”  Vished. Og nu fortæller apostlen, at Jesus vidste, at timen var kommet til, at Jesus skulle han bære verdens synd på korset. 

Det betyder helt konkret, at han skulle lide, fordi vi ikke rigtigt vidste, om vi ville elske og ære i ægteskab og familie. Han skulle dø for os, fordi vi ikke rigtigt vidste, om vi ville tjene vore søstre og brødre i menigheden. Han skulle straffes, fordi vi ikke turde binde os, og ikke helt vidste, om vi skulle give os hen i arbejdet og tjene trofast i det kald, der er vores. 

Men fortjener vi da straf for ikke at give os helt hen for hinanden og andre i tjeneste? Hænger skyld og straf sammen? Ja, det gør det. Der mærker vi svagt i samvittigheden. V ved det også fra samfundet. Og vi ved det fra Bibelen, hvor Gud fortæller, at overtrædelse fører til død og straf. 

Jesus vidste, at han nu skulle bære den straf for os, og ikke kun for os, men for alle mennesker, nemlig verdens synd. Jesus vidste, hvem han var, og hvad der var hans opgave her i verden. Han vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder. Faderen og Sønnen ville nu gøre det for os, som skulle gøres. 

Hvor vi dog har brug for vished og viden. Og det giver Gud os igen denne påske. Vi får at vide, hvem vi er, og hvad der er vores kald: at vi skal elske Gud og elske vor næste som os selv. Og at døden og dommen er uundgåelig. Og i beretningen om Jesu lidelse og død for os, får vi håb og vished om, at alt ligger i Jesu hænder. Vores skyld og synd. Og også straffen. I de hænder, som blev korsfæstet. Det ved vi helt sikkert. Her er vished, så vi kan give os hen for hinanden. 

2. JESUS ELSKEDE 

Det er det andet. At kærligheden drev ham. Apostlen Johannes fortæller: Jesus havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. 

Han havde elsket dem, mens han var i verden: Han bar dem, stillede stormen på søen, han bespiste dem i ørkenen, han prædikede trøstende ord til dem, han opmuntrede dem, når de var bekymrede og troen var ved at forgå, han elskede dem ved at helbrede, uddrive onde ånder, opvække deres døde 3 gange og tilgive tusind gange og tage dem ud af frygt og lidelse. De var hos ham med deres byrder og fik hvile. 

Når han også elskede dem til det sidste, betyder det, at han elskede dem i påsken, da han skulle ofres for deres synder for at føre dem til Gud. 

Det kom til udtryk denne sidste aften, hvor han vaskede deres fødder. To disciple havde forberedt påskemåltidet: Peter og Johannes. De havde også stillet et vaskefad frem med et håndklæde. Og mon ikke de ventede på, at Jesus udpegede en af de 12 til at vaske de andres fødder. Det var jo lidt spændende, hvem Jesus ville vælge. Men han valgte sig selv. Evangeliet fortæller: Og mens de holdt måltid, … så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig.

De sad tavse og tog imod. Men da han kom til Peter, sagde han: "Herre, vasker du mine fødder?" Jesus svarede ham: "Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det." Peter sagde: "Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder." Jesus svarede: "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig." 

Her pegede Jesus frem på det, han senere ville gøre og har gjort for os i dåbens bad. Er det nødvendigt, spørger vi med Peter. Men Jesus siger: ”JA!” Jesus må vaske os rene fra al den mangel på kærlighed, som klæber ved os og vores liv, ligesom det hang ved Peters og de andre apostles og ved vores liv. 

Kærligheden driver Jesus til at tjene dem som en slave, der vasker deres fødder. Det var ydmygende, at de ikke selv påtog sig dette. Sådan ydmyges vi også, når en anden påtager sig noget, som vi burde have gjort. 

Men det er godt at blive ydmyget sådan. Da må vi takke for at vi er døbt og renset for al vor skyld. 

Også Judas fik sine fødder vasket af Jesus. Og da Jesus sagde: I er rene, dog ikke alle, da var det en advarsel og et stærkt kald til Judas. Men han sad med stive fødder og gik kort efter ud i mørket for at sælge Jesus for 30 sølvpenge. Han tog ikke imod Jesu kærlige advarsel. 

Og til sidst spørger Jesus, om apostlene og vi har forstået, hvad han gjorde for dem, da han vaskede deres fødder, og hvad han har gjort for os, da han rensede os i dåben. "Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer?” 

Og han forklarer så det, for at vi kan forstå det: I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.

At JESUS bar vor synd og skyld i påsken, og at Jesus rensede vaskede deres fødder og døbte os, så vi hører sammen med ham, det betyder, at vi skal gøre, ligesom han har gjort mod os. Han sammenfattede det sådan samme aften: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. (Joh 13,34)

Det er et krav fra ham, som elsker os. Og det udfoldes i de 10 bud, så vi ikke er i tvivl om, hvad vi skal. Det skal vi gøre, for at Gud kan få tak og ære, og for at vor næste får gavn og hjælp. Og hvad får vi ud af det? Intet. Kun arbejde og måske også lidelse. Men vi skal. Vi skal fordi han har elsket os. Og fordi han elskede os til det sidste. Vask hinandens fødder. Amen.