Sangen hos Elisabeth

Marias Bebudelsesdag 22.3.2026 (LGJ), Kbh og Aarh

Salmer: 26 Til himlene rækker. 
#3 Alt mit håb satte jeg. 
99v1-5 / v6-8 Her kommer Jesus dine små 
63 Nu kom der bud 
---- 
89 Lovet være du Jesus Krist. 
430 O, Jesus, søde Jesus dig. 
106 En rose så jeg skyde 

Evangelium: Lukas 1,46-56
Da sagde Maria:  Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre - mod Abraham og hans slægt til evig tid. Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.

1. 

"Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria." Sådan bekender vi hver søndag. Og i dag fejrer vi det særlig. Den 25. marts blev tidligt i den kristne kirkes fejret som dagen, hvor dette største under i menneskehedens historie fandt sted siden skabelsen af mand og kvinde: At Gud blev menneske og tog vor natur på sig. Blev et menneske i Marias moderliv. Og 9 måneder senere fejrer vi vor Herres fødsel, 25. december. Og vi spørger måske ligesom Maria gjorde. Hvordan skal det gå til. Og svaret har vi i Skriften. 

For Gud er ingenting umuligt. Det er sket i virkeligheden. Han lovede og forudsagde det i De hellige Skrifter, Gamle Testamente. Og det blev bevidnet af øjenvidner i Nye testamente: Josef og Maria, Betlehems hyrder, vise mænd fra Østerland. Og af apostlene. Og siden da er det blevet forkyndt i verden, at Jesus Kristus er sand Gud født af Faderen i evighed, og tillige sandt menneske født af Jomfru Maria. Og kristne siger: Han er min Herre. 

Det er en ung kvinde i en uanseelig landsby, som bliver hans mor. Hun får så dejligt et budskab af Gabriel. Men samtidig er det også et budskab, som kan give hende problemer i hverdagen. For hvem vil tro på det, hun fik troen på? Vil andre piger i Nazaret tro hende? Vil hendes forældre tro hende? - Men der er én, som vil tro hende, nemlig hendes gamle slægtning, Elisabeth. Englen fortæller, at Elisabeth er blevet gravid og venter en søn i sin alderdom.  I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland. (Luk 1,35-39).

2. 

Maria kommer for at få hjælp hos Elisabeth. Men Elisabeth oplever, at det er hende, der får hjælp af den unge Maria. Lukas fortæller det sådan: 40 Hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste Elisabeth. 41 Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden 42 og råbte med høj røst: «Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! 43 Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? 

Det med at hjælpe hinanden går altid begge veje. Den, der har brug for hjælp og støtte, bliver nogle gange en hjælper for den, som hjælper. Et besøg hos en ældre eller hos en, der er syg. Du tænker, at du skal hjælpe. Men du får også hjælp af den ældre og syge. Du bliver hjulpet af den andens tro og tillid til Gud. 

Elisabeth bliver styrket. Hun fortæller: 44 For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd.» Og Maria bliver styrket i troen. På vandringen til Judæas bjergland, hvor Elisabeth boede, var Maria måske ved at blive overvældet af bekymringer. om, hvordan det dog skulle gå. Men nu blev hun overvældet af Elisabeths glæde, som styrkede hende i troen.  Elisabeth sagde: ”Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.” 

… Det gælder også dig, som kan være så bekymret for det ene og andet. Gud har sagt, at han vil være med dig. Han døbte dig og lovede dig alt godt. Så er alt vel. … Når du besøger en ældre kristen og I taler sammen, da får du ny styrke. 

3. 

Da sagde Maria. ... Marias sang ikke i Nazareth. Heller ikke på vejen til Elisabeth. Hun sang hos Elisabeth. Selv om fremtiden menneskeligt talt var usikker og uvis, så var både hendes nutid og fremtid lys og fuld af håb. For hun skulle føde en søn, Guds Søn. Og han ville blive konge til evig tid. Ja, også vores konge og verdens frelser.

Når vi går i kirke, er det som at besøge Elisabeth. Vi er sammen. Vi hilser på hinanden. Vi hører hinanden bekende deres tro. Vi deler håb og kærlighed med hinanden i en svær tid. Den ene siger til den anden: ”Salig er du, som tror.” Og det står endda skrevet på loftet over indgangen: Salige er det, som hører Guds ord og bevarer det. ”Af nåde er I frelst ved tro, det skyldes ikke selv, Gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig.” (Ef 2,8-9). Det gjorde Maria glad. Det gør os glade. Derfor synger vi salmer. Sørger sammen og er glade sammen. Jesus Kristus er hos os. Vi hører hans ord. Og han er endda også hos os med sit legeme og blod i nadveren.

4. 

Og nu hører vi Maria fortælle om sig selv og hendes herre: Hun synger: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. 

Hun siger om sig selv, at hun er ringe. Det passer på os. Vi er ringe. Vi kommer her med bekymringer. Vi kommer også med skyld og synd. Vi kommer, fordi lidelser og sygdom har ramt og rammer. Maria kalder sig selv ringe. Og det må vi lære af hende at indse det og erkende det. Og hun nævner, at Gud, der har gjort store ting mod hende. Ikke at hun har gjort store ting for Gud, men at han har gjort det for hende. Sådan blev Maria salig og sådan bliver vi salige, fordi den Mægtige har gjort store ting mod hende, fortæller os det i Evangeliet og giver os tro i hjertet. Den tro gør os salige.

Maria nævner en ting mere: At Gud gjorde hende til tjenerinde. Hun skulle bære Guds Søn under sit hjerte og føde ham og blive Herrens mor. Det har han ikke givet os lov til. Og dog har Jesus lovet at tage bolig i os, som tror. Og Maria synger: For herefter skal alle slægter prise mig salig, Alle slægter skal prise Maria salig: Først fordi hun fik troen, som gør salig. For vi frelses ved troen. Dernæst fordi hun fik den ære at blive Herrens mor. 

Maria ved, at det skyldes Guds barmhjertighed. Og gennem hende har vi fået den samme tro, som hun fik. Hun siger: Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. 

5. 

Maria siger til sidst, at Guds vældige gerninger ikke kun gælder hende, men også os. Og Gud gør to ting, for os. Hun synger det sådan: Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; 

Guds store gerninger har to sider: Den ene er, at han gør os ringe og fattige. Hovmod hos dig og hos mig er ikke let at få bugt med. Hovmod er overmodet, den falske selvtillid, troen på, at jeg er god nok, Hovmod er, når jeg ser andres fejl, men ikke mine egne. Hovmod er, at jeg ikke behøver en Frelser. Derfor må Gud knække os. Han lader os lide nederlag og erfare skyld og tomhed, så vi råber om hjælp. Ja, han fører os endda ned i døden. Den rammer os alle. 

Det andet Gud gør med os og for os er: og han har ophøjet de ringe. Når Gud viser dig Jesus på korset, og at han bar alle dine synder, da ophøjer han dig og tilgiver dig. Maria nævner også: sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. 

Som det sidste nævner hun igen Guds barmhjertighed, og hvad han har lovet os: Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre - mod Abraham og hans slægt til evig tid. 

Og her ender det også altid for os ved en Gudstjeneste. Det ender med Guds barmhjertighed, og hvad han har lovet at gøre for os til evig tid. Og det gør han for os gennem sin Søn, Jesus Kristus, som blev menneske og er hos os. Amen.