Han spiser os ikke af

Midfaste søndag, 15.3.2026 Kbh, Aarh, LGJ 

Salmer: 35 Lille Guds barn, #2 Jeg løfter mine øjne til bjergene, 150v4-6 Her er han, som vil løse, 496 Hvad kan os komme til for nød // 418 Herre, hvor skal vi gå hen?, 430 O Jesus, søde Jesus, dig, 177 Vor frelser, du som døde

Evangelium: Johannes 6,24-37
Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: "Rabbi, hvornår er du kommet hertil?" Jesus svarede dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på." Så sagde de til ham: "Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?" Jesus svarede dem: "Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt." Da sagde de til ham: "Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: 'Brød fra himlen gav han dem at spise.' " Jesus sagde så til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden." De sagde til ham: "Herre, giv os altid det brød!" Jesus sagde til dem: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.
 

1. Han spiser os ikke af

Vi føler somme tider at vi bliver ”spist af” med et eller andet. Der bliver sagt noget, men det er for lidt eller for dårligt. Man er sulten, men får ikke, hvad man har brug for. Og det, man får af mad, ord eller opmærksomhed, er ikke tilstrækkeligt. Vi bliver ”spist af”. Og derefter kan vi godt gå vores vej. Måltidet er slut. I får ikke mere.

Sådan kan man også opleve det i forhold til sin kirke, når du taler med din præst om et problem, eller når du går til gudstjeneste og lytter til en prædiken. Der kommer en forklaring og udlægning. Men svarer den på din nød og dit problem? Når der bliver sagt ”Amen”, hører du det mest, som om der bliver sagt: ”Nu er der ikke mere til dig.” 

Sådan oplevede jøderne det i evangeliet i dag. Ude i ørkenen havde Jesus givet dem mad på så overbevisende en måde, at de ville have ham som konge. Men han sagde nej og gik op på bjerget for at bede! Og da han dagen efter mødtes med dem i Kapernaum og prædikede til dem, fortalte han dem, hvorfor han sagde nej: Fordi han ikke ville spise dem af med det, de krævede: Velfærd, jordisk frihed og mirakler. Han ville give dem den mad, der giver evigt liv og frelser dem fra synd, død og dom. 

Hvis din menighed, dine præst og dine medkristne ikke er, som du synes, de burde være, så tag ikke fejl: De er ikke Kristus. Det er en menighed af hjælpeløse stakler, som har brug for tilgivelse og hjælp. Og sammen med dem hører du til hos Jesus Kristus, som vil hjælpe dem og dig. Og hvis det ser sort ud, og vi mangler mange ting, sulter, oplever forfølgelse og krig, da tænk på JESUS. Han selv led sult i en ørken. Han var fuld af angst i Getsemane. Men han gjorde arbejdet færdigt gennem sin lidelse, død og opstandelse. 

Han tilfredsstillede ikke krævende jøder ved at give dem lette mirakler. Og når han sagde ”Amen” betød det, at det, han havde gjort og sagt stod fast, og han aldrig svigter os. 

2. Menneskesønnens gave til os 

Jesus vidste, hvad de kom for: for at blive spist af med endnu et under. "Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte.”

Det svarer til, at en kristen menighed mener, at Jesus skal give materiel velstand og et kristenliv med medvind. Aldrig modvind og lidelse, afsavn og offer. 

De mente, at hovedmåltidet i ørkenen var, at Jesus havde givet 5000 mænd mad med 5 brød og to fisk. 

Nu siger Jesus, at hovedmåltidet her i livet ikke er den mad, der forgår, men den mad, der består til evigt liv, og som Menneskesønnen vil give os! Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på."

Jøderne lytter. Det mærker vi på deres spørgsmål: "Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?" De hører, at de skal arbejde for den mad, der giver evigt liv.

3. Guds gerning for os

Jesus svarede dem: "Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt." Når et menneske stoler på Gud, på at Jesus er Frelser og kalder på ham i sin nød, da er det Guds gerning. Apostlen Paulus bekræfter det: For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus (Ef 2,8-10). Vi får troen ved at lytte til Guds ord. ”Troen kommer af det, som høres, og det, som høres kommer i kraft af Kristi ord” (Rom 10,17). At arbejde på at tro på Kristus er at arbejde på at høre ordet om Kristus, at høre Kristi ord. Lyt i kirken om søndagen. Tag det med i hverdagen. Det er at samle manna i ørkenen. Og mannaen er Kristi ord. I ApG 16 fortælles om en kvinde, der hed Lydia. Hun lyttede til apostlen Paulus og Silas, da de kom talte Guds ord ved en lille flod udenfor byen. Gud åbnede hendes hjerte, så hun lagde mærke til det, der blev prædiket, og fik troen. Troen er Guds gerning ved Ordet. 

Er troen så noget, vi gør? Ja, det er jo os, der tror. Men samtidig er det Guds gerning. For Gud gør, at vi tror på Jesus. Det sandt, at vi ikke af egen evne og kraft kan tro på Jesus Kristus. vor Herre. Men Helligånden har kaldet os ved evangeliet. Det er hovedmåltidet! Gaven fra Gud. Og samtidig giver Gud os det daglige brød, som vi også må arbejde for. Men her gælder det, at det er Guds gerning og velsignelse.

4. Alligevel vil de spises af med et tegn 

Det sørgelige er nu, at jøderne ikke rigtigt hørte det, men igen sagde: Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: 'Brød fra himlen gav han dem at spise.'  De siger faktisk: Spis os af med endnu et tegn. Hvilket tegn giver du os, så vi kan tro. Vi kan jo ikke bare tro, fordi du siger det. - Sådan tænker vi også tit. Vi kan jo ikke bare tro på Bibelen. Vi kan ikke bare tro på Jesus. Hvordan kan vi vide, at det er sandt? 

Jesus sagde så til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden."  

Troen kommer ikke ved at vi får et nyt mirakel i vores ørken. Ikke ved jordisk lykke. Ikke ved velfærd. – Jesus tager dem med ind i deres egen historie som folk, dengang de vandrede i ørkenen. Moses gav jer et tegn: Manna fra himlen. Men gav det evigt liv? 

Det daglige brød er Guds nådige gaver, som han giver os. Men gør det os taknemmelige? Gør det os tilfredse? Redder det os? – Vi hørte det i læsten fra Gamle Testamente: Israelitterne gav ondt af sig i ørkenen, fordi de var utilfredse med maden. Sådan giver vi også ondt af os, selv om vi ikke engang har fortjent at leve. 

5. Hvad kan du gøre, Jesus? 

Alligevel er deres spørgsmål til Jesus det bedste vi kan spørge ham om! De spørger: Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Jesus svarer: "Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.” - Brød skal spises. At han er Livets brød, betyder, at han giver sig til os, så vi kan leve. Og hvad sker der da med ham? Han uddyber senere i samme prædiken, at han giver sit kød til liv for verden. Han må dø for os. Han må lide i vort sted. Han må ofre sig for os. 

Når vi spørger ”Hvilket tegn gør du, så vi kan tro dig? Hvad kan du gøre?” da svarer Jesus: «En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. (Matt 12:39-40). Det kan han gøre: lide, død, blive begravet og opstå. Og dt har han gjort. 

Og spørg apostlen Paulus! Han svarer: For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. (1 Kor 1,22-24)! 

Spørg Moses, Salmerne, Profeterne, Evangelisterne og Apostlene, hvad det er for et tegn, de hele tiden peger på og taler om! Det er frelsens tegn! Det er Jesus, som er givet til os som Livets Brød. Det er givet os til frelse. 

Faderens gave til Jesus 

Og hør til sidste evangeliets sidste ord: Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort. - Når du kommer til Jesus i din smerte og nød, da er årsagen, at Faderen giver dig til Jesus. Du er Faderens gave til Jesus. Og Jesus siger, at han aldrig vil vise dig bort. Så er du hans nu og i evighed. Amen.