»For dig, Gud, er vi fremmede og tilflyttere ligesom alle vore fædre. Vore dage på jorden er som skyggen, der er intet håb.« (1 Krønikebog 29,1-5)

Flygtninge og indvandrere er ikke de eneste frem­mede i Danmark! Der er også mange danskere, som føler sig frem­med overfor sig selv og overfor deres nærmes­te. Kend­er du ikke også til opleve­lsen af at være fremmed og på flugt?

Fremmed? ... fremmed i din egen daglig­stue; frem­med ved køkkenbordet; fremmed overfor dine børn, overfor din ægtefælle eller partner; fremmed overfor din arbejdskammerat og din nabo. Flygtning? ... på flugt på grund af misforståelser, du ikke kan overvinde; på flugt på grund af beskyldninger, som du ikke kan få bugt med; på flugt fra forpligtelser, som du efterhånden ser som en trus­sel mod dit liv; på flugt fra de krav, som du ikke længere kan leve op til. Derfor er du blevet en fremmed og en flygtning, som på må og få jagter efter en mening og lykke, som måske ikke mere findes for dig? Hvem ved?

Men du er ikke den eneste eller den første, som har følt det sådan. I bibelen beskrives menneskelivet netop sådan. Kong David sagde ved slutningen af et langt liv: »For dig, Gud, er vi fremmede og tilflyttere ligesom alle vore fædre. Vore dage på jorden er som skyggen, der er intet håb« (1 Krøn 29,1­5).

Der findes én eneste flugtvej. Flugtvejen er Jesus Kristus og troen på ham. I troen på ham finder du hjem, hjem, hvor du egentlig hører til. Hos ham er der tilgivelse fra alle beskyldningerne og ny kraft til de forpligtelser, som hører dette liv til. Flugtvejen fører ind i den kristne menighed, fordi Jesus Kristus har lovet at være til stede der med sit ord og sin tilgivelse.