Skal man have medlidenhed med en fængslet prædikant? Hvis han bliver fængslet på grund af prædikenen, er han vel selv ude om det. Eller hvad?

Men NEJ: Man skal ikke have medlidenhed med dem, der prædiker Guds ord. De er jo sendebud og under Guds omsorg og beskyttelse. De er højt betroede tjenere. Sådan en prædikant var Johannes Døber. Jesus fortæller om Døberen, som var fængslet på grund af prædiken af Guds bud og af profeternes forjættelser om Kristus:

Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet: Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig. (Matthæus 11,7-10)

Johannes Døber var fængslet på grund af sin prædiken. Han prædikede det, som han havde hørt fra Gud. Og han prædiker for både konge og menigmand. Men kongen ville høre på irettesættelser og fængslede prædikanten. Og menigmand var udfordret. For mon Døberens prædiken om Kristus duede, når han selv sad i fængsel?

Sådan udfordres vi også i dag, når vi hører en kristen prædiken. Den afslører os i vores selviskhed og gudløshed. Det er ubehageligt. Og den forkynder Kristus for os. Vi ser ham på et kors, død for vore synder. Men er sådan en frelser værd at tro på?

Prædikanter bliver også i dag forkastet af både konger og menigmand. Også af deres egen kirke og menighed. Er de så selv ude om det? Ikke hvis de prædiker Guds ord i tålmodighed og trofasthed. De er jo i Guds tjeneste.

Tænk, hvis præster går i Johannes Døbers fodspor og prædiker, hvad Gud har befalet dem at prædike! Det bliver ikke ren lagkage og menneskelig succes. Men det bliver sandt og derfor også godt.

Hør Skriften blive læst op og hør en prædiken om Guds bud og om Kristus på søndag. Det har du måske brug for.