For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård.
– Matthæus 20,1

Jesus fortæller i lignelsen, at Himmeriget ligner en vingårdsejer, som gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Han fandt dem i en lille kø af ledige arbejdere på torvet. De var stået op lidt før solopgang. De havde sagt farvel til kone og børn i håb om at der var et arbejde for dem. Og det var der. Vingårdsejeren aftalte at give dem 1 denar, hvis de arbejdede den dag i hans vingård fra solopgang til solnedgang. 12 timer. Hårdt, men også fair. Det er ikke så tungt at slide i det, hvis vi ved, at vi får til det daglige brød.

Nu gik vingårdsejeren ud flere gange i løbet af dagen. Han ville se, om han kunne finde flere arbejdere, flere, som havde brug for dagligt brød. Og han fandt flere. Nogle ved den 3. time (kl. 9), igen ved den 6. og 9. time (kl. 12 og 15). Og igen ved den 11. time (kl. 17). – Er det mon derfra vi har udtrykket: den 11. time?

Da det blev aften og solen gik ned, skulle de have deres løn. De, som blev ansat kl. 17 – 1 time før solnedgang – og som næsten ikke havde fået udført noget som helst, de fik 1 denar. Overraskende! Ufortjent!