Ugens andagt gennemgår frem til påske syv bibelske salmer. Uge 7 var der "krisehjælp" i salme 6. Uge er der "hjælp til lykke" salme 32. Denne uge "Hjælp i smerte" salme 38.

Davids salmer har i 3000 år været Guds folks bønnebog. De ligger som en skat, vi må øse af både i glæde og i smerte. Salme 38 er en af dem, som indeholder smerte. Smerte, fordi jeg har syndet mod Gud.
v5 Min skyld vokser mig over hovedet, 
den er en byrde, der er for tung for mig.

Denne bøn udspringer af en erkendelse af, at jeg har forbrudt mig mod Livets skaber. Jeg har svigtet dem, jeg skulle elske. Jeg har fået livet af ham, men har misbrugt det. Og nu er jeg ramt. Samvittigheden er ramt. Ja, selv kroppen smerter. 
v7 Jeg er knuget og dybt nedbøjet, 
hele dagen går jeg sørgende omkring. 
v8 Det brænder i mine lænder, 
og der er intet uskadt på min krop.

Hvad tør jeg håbe på, hvis jeg har forbrudt mig mod Livets Gud og svigtet mine aller kæreste?

David viser os, at vi stadig kan håbe på Gud. Han siger:
v2 Herre, straf mig ikke i din vrede,
v10 Herre, du kender alle mine ønsker,
v16 Dig, Herre, venter jeg på,
v23 Skynd dig til hjælp,
v22 Svigt mig ikke, Herre.

I tiden op til påske møder vi i Evangeliet en mand, som ligner ham i Salme 38, nemlig Jesus Kristus. Han påtager sig lidelse og smerte. Ikke selvforskyldt, men uforskyldt. Han går ind i denne verdens mørke lidelse og bærer stedfortrædende vore synder.

Hos ham er lys. Hos ham er frelse. Hos ham er håb. I hans navn kan vi bede til Gud fader. Til ham kan vi sige:
v23 Skynd dig til hjælp, Herre, min frelser. Og han hører vor bøn.

Salme 38 kan læses nedenfor. 

 

Idé til bibellæsning: 
Et afsnit fra vor Herres Jesu Kristi lidelseshistorie. Eller Markus-evangeliet 14,53-65. 
Salme 38 som bøn + Fadervor

Salme 38
v1 Salme af David. Le-hazkir.

v2 Herre, straf mig ikke i din vrede, 
tugt mig ikke i din harme! 
v3 Dine pile sidder dybt i mig, 
din hånd hviler tungt på mig. 
v4 Der er intet uskadt på min krop 
på grund af din vrede; 
ingen af mine knogler er hele 
på grund af min synd. 
v5 Min skyld vokser mig over hovedet, 
den er en byrde, der er for tung for mig. 
v6 Mine sår stinker og væsker 
på grund af min dårskab.
v7 Jeg er knuget og dybt nedbøjet, 
hele dagen går jeg sørgende omkring. 
v8 Det brænder i mine lænder, 
og der er intet uskadt på min krop. 
v9 Jeg er lammet og fuldstændig knust, 
jeg skriger i mit hjertes uro.

v10 Herre, du kender alle mine ønsker, 
og mine suk er ikke skjult for dig.
v11 Mit hjerte hamrer, min kraft er borte, 
selv mine øjne har mistet deres glans.
v12 Mine venner og frænder holder sig borte fra min lidelse, 
mine nærmeste holder sig langt borte; 
v13 men de, der vil mig til livs, lægger fælder, 
de, der søger min ulykke, planlægger ondskab, 
dagen lang tænker de på svig. 
v14 Jeg er som en døv, der ikke kan høre, 
som en stum, der ikke kan åbne munden; 
v15 jeg er blevet som en, der ikke hører, 
og som ikke tager til genmæle.

v16 Dig, Herre, venter jeg på, 
du skal svare, Herre, min Gud. 
v17 Jeg siger: Lad dem ikke glæde sig over mig! 
De hoverer, når min fod vakler. 
v18 For jeg kan let snuble, 
og min smerte har jeg altid for øje;
v19 jeg vil bekende min skyld, 
jeg er foruroliget over min synd. 
v20 Mange er mine fjender uden grund, 
talrige hader mig med urette; 
v21 de, der gengælder godt med ondt, 
anklager mig, fordi jeg stræber efter det gode.

v22 Svigt mig ikke, Herre, 
hold dig ikke borte fra mig, min Gud! 
v23 Skynd dig til hjælp,
Herre, min frelser

(Oversættelse: Bibelselskabet 1992)