Salme 102

v1 En bøn. Til brug for en hjælpeløs, når han føler afmagt og udøser sin klage for Herren.

En hjælpeløs hjælper andre. Hvordan går det til? For den, som selv behøver hjælp, er vel den ringeste til at hjælpe andre, eller hvad? - Når jeg bruger bibelens salmebog i Gamle Testamente mærker jeg, at de, der havde aller mest brug for hjælp, hjælper mig mere end alle, som har styrke, visdom og overskud.

Bed salmen, når du er hjælpeløs og føler afmagt. Her er nogle overskrifter: *Den bedende kalder på Herren. *Han beskriver sin situation for Herren. *Han kender Herrens harme og vrede, *men også Herrens barmhjertighed og medynk mod Zion. *Det får følger for alle mennesker - også de nøgne. *Det skal skrives ned. *Herren ser mig, hører og sætter i frihed.*Hans navn skal forkyndes på Zion, han skal dyrkes af alle mennesker.

Der kan siges meget klogt om salmen. Men det bedste man kan gøre med salmen er at bede den. Bed, *når du er i nød, *når du kun er skin og ben, *når ligner en alike i ørkenen, en ugle i ruinerne eller en enlig fugl på taget. Bed, *når du må spise aske som brød og *blande dit vand med tårer (det løbet fra dine øjne ned i dine hænder, når du øser vand fra vaskefadet op til dit ansigt). Når du har det sådan, da bed Salme 102. Meditér. Tænk efter.

Salmen fylder ikke med selvmedlidenhed. For du mærker, at din situation skyldes Herrens vrede og harme (vers 11). Der er et og andet i dit liv, som er forkert, ja, meget forkert.

Mens du beder omsluttes du snarere af din Herres barmhjertighed. For du kan jo læse i Skriften, at din Herre blev menneske. Han kom ind i elendigheden. Han blev selv hjælpeløs i Getsemane, da de tog ham til fange. Han tømte Guds vredes bæger. Det gjorde han villigt. Jesus er din Frelser.

Derfor kan du bede: *Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion, for det er tid at vise nåde, ja, tiden er kommet. Vers 14-15. For Herren genopbygger Zion, han viser sig i sin herlighed. Han vender sig til de nøgnes bøn, han afviser ikke deres bøn. Vers 16-18. - "Zion" var templets sted i Jerusalem. For en kristen er "Zion" det sted, hvor Evangeliet om Jesus forkyndes, og hvor dåb og nadver er i brug.

Nu er der lovsang i hjælpeløsheden (vers 22). Og den bedende fortæller, at alle mennesker skal dyrke denne Gud og Herre. Altså os. Det kan vi jo ikke lade være med, når vi hører Evangeliet om Jesus, at han er Herren, som er steget ned og har gjort sig til ét med os. Det forkyndes for os på vej til påske, når vi læser evangelierne. Hør det på "Zion". Og bed!

Salme 102 kan læses her.

Idé til bibellæsning: 
Et afsnit fra vor Herres Jesu Kristi lidelseshistorie. Eller Markus-evangeliet 15,1-15: Jesus for Pilatus. Salme 102 som bøn + Fadervor

Salme 102: Hjælp i hjælpeløshed

v1 En bøn. 
Til brug for en hjælpeløs, 
når han føler afmagt 
og udøser sin klage for Herren.

Den bedende kalder på Herren
v2 Herre, hør min bøn, 
lad mit råb om hjælp nå dig. 
v3 Skjul ikke dit ansigt for mig, 
når jeg er i nød. 
Vend dit øre mod mig, 
svar mig i hast, når jeg råber!

Beskriver sin situation for Herren
v4 For mine dage svinder som røg, 
og mine knogler brænder som ild; 
v5 mit hjerte er som græs, der svides og visner.
Jeg er hørt op med at spise mit brød, 
v6 for jeg må sukke dybt, 
jeg er kun skind og ben. 
v7 Jeg ligner alliken i ørkenen, 
jeg er som uglen i ruinerne; 
v8 når jeg ligger vågen, er jeg 
som en enlig fugl på et tag. 
v9 Dagen lang håner mine fjender mig, 
de spotter mig og bruger mit navn til forbandelse. 
v10 Jeg må spise aske som brød
og blande mit vand med tårer.

Kender Herrens harme og vrede
v11 Det skyldes din harme og vrede; 
du løftede mig op og kastede mig bort. 
v12 Mine dage er som skyggen, der hælder, 
og jeg må visne som græs.

Men også hans barmhjertighed mod Zion
v13 Men du, Herre, troner for evigt, 
dit ry består i slægt efter slægt. 
v14 Du vil rejse dig og være barmhjertig mod Zion, 
for det er tid at vise nåde, 
ja, tiden er kommet. 
v15 Dine tjenere elsker Zions sten 
og ynkes over dens ruindynger.

Følger for alle mennesker - også de nøgne
v16 Folkene skal frygte Herrens navn, 
alle jordens konger skal frygte din herlighed. 
v17 For Herren genopbygger Zion, 
han viser sig i sin herlighed. 
v18 Han vender sig til de nøgnes bøn, 
han afviser ikke deres bøn.

Det skal skrives ned
v19 Det skal skrives ned til den kommende slægt, 
det folk, der skabes, skal lovprise Herren.

Herren ser, hører og sætter i frihed
v20 For Herren ser ned fra sin høje helligdom, 
fra himlen ser han ned til jorden; 
v21 han hører fangernes stønnen, 
han sætter de dødsdømte i frihed.

Hans navn skal forkyndes på Zion, han skal dyrkes af alle 
v22 Herrens navn skal forkyndes på Zion, 
hans lovsang lyde i Jerusalem, 
v23 når folk og riger samles 
for at dyrke Herren.

(Oversættelse: Bibelselskabet 1992)