“Læg ud på dybet og kast jeres garn ud til fangst!” (Lukas 5,1-11)

Jesus møder Simon Peter midt i hverdagens slid. Han vedkender sig hans båd og erhverv. Tag ud og fisk, Simon! Det er ikke forgæves! - Når din Mester og Herre siger, hvad du skal, da er det lige netop det, du skal! 

I Lille Katekismus er det sidste afsnit "Hustavlen". Her findes Guds ord til præster og lærere, til den verdslige øvrighed og borgere, til ægtemænd og hustruer, til forældre og børn, til alle i et arbejde, til unge, enker og til hele menigheden. Gud siger, hvad vi skal gøre i vort daglige kald, hvor han har sat os. Ingen behøver at være i tvivl. Og afsnittet slutter med:  Når hver sit skriftord lære vil, da står det godt i huset til. Når vi ved, hvad Herren kalder os til at gøre, og handler efter det, da får huset, familielivet, arbejdspladsen, menigheden og sit rette liv om søndagen og alle hverdage.

Alligevel mislykkes meget, sådan som Simon erfarede det. Han svarede:  “Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået.” Vi mærker, at Simon kender og føler på samme måde, som vi føler. “Vi har slidt ... og ingenting fået.” Men Simon kender også Jesus og holder fast ved hans ord. Han siger jo:  "Men på dit ord vil jeg kaste garnene ud." Derfor sejler han ud på dybet, der, hvor man ikke ser bunden, men kun ser ned i et sort dyb, som kan tage vore liv i en storm. Han var nu tilbage der, hvor arbejdet havde været forgæves natten forinden. Men også der, hvor han mange gange havde fanget fisk til familien.

Når dagligdagen viser sig fra sin nyttesløse side, kan vi sige som Simon:  “... men på dit ord vil jeg ...”. Spørg ikke, hvad du selv får ud af det. Spørg ikke, om det vil lykkes. Spørg ikke om det er overkommeligt. Undersøg derimod, hvem der giver dig opgaven, og læg mærke til, hvem du gør det for: For din Herre Jesus Kristus. Han elsker dig. Og for de mennesker, du arbejder med og for i menighed, ægteskab, familie og samfund. Han kalder dig til at tjene dem med dit fiskeri.

Derfor kan en kristen trygt sige:  “På dit ord vil jeg kaste garnene ud!”