“Salige er I, som er fattige, for Guds rige er jeres. Salige er I, som sulter nu, for I skal mættes. Salige er I, som græder nu, for I skal le” (Lukas 6,20-21)

Hvad kan fattige, sultne og sørgende mennesker bruges til? Ikke til meget. De har jo selv brug for alt.

Jesus taler til fattige, sultne og sørgende mennesker. Og han gør dem salige, rige og mætte. Ja, de fyldes med den gode latter.

Det samme gør han i dag: Han er jo Guds søn, som blev fattig, for at vi skulle blive rige. Han har båret vore synder på korset og har overvundet døden ved sin opstandelse. Det giver han os. Og så er vi "salige". Nu er vi rige og mætte. Ja, vi går rundt og ler, fordi Jesus har gjort os salige.

Efter at han sådan har gjort os salige, siger han: Jeg har brug for jer. Her er, hvad I skal gøre:  "Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med." (Lukas 6,23ff).

Derfor er der en dobbelt opgave til enhver, som tror på Jesus: “Tilgiv og giv!”