Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. (Matthæus 9,20)

Vi har brug for at røre ved hinanden og blive rørt ved. Både i barndommen, ungdommen, voksenlivet og i alderdommen. Holde hånd. Røre. Det giver tryghed og styrke. Alle har vi brug for nogen, som vil røre både vores krop og sjæl. Eller tænk på de ægtefæller, som måske ikke har rørt ved hinanden i månedsvis eller i flere år eller på en ældre på et plejecenter, eller på et barn, som er bange.

Evangelisten Matthæus fortæller, at en mand, Jairus, bad Jesus komme med hjem og røre ved hans døde datter, som var død. Og at en kvinde, der havde lidt af blødninger i underlivet i 12 år, ønskede at røre ved Jesus’ kappe. De rørte Jesus. Og han rørte ved dem og frelste dem.

Herren Jesus har rørt ved os, da han blevet menneske. Han har været fristet i alle ting ligesom vi - uden synd. Han bar vore sygdomme. Han led og døde. Han mærkede vores skyld på sin krop og sjæl. Jo, han har rørt ved os. Han rører ved samvittigheden, når vi hører en bibelsk prædiken. Han spørger, hvad der er blevet af gudsdyrkelsen i vore liv. Han afslører vore svigt. Da ligger vi som Jairus’ datter og er døende. Vi er som kvinden, der led af blødninger.

Vor Herre Jesus rører ved os i dåbens bad med vand og genføder os med dåbens ord i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Han rører os med trøst og tilgivelse i salmerne, vi synger, og i prædikenen. Han rører os, når en bror og søster trøster og ser til os. Men vi erfarer også, at der ikke bliver rørt ved os, ligesom vi selv kan virke og være overfladiske og ligeglade med andre. Det er skidt og kan nedbryde troen. Da må vi igen høre evangeliet om Jesus Kristus. “Vi har en ypperstepræst, som kan have medlidenhed med os ... Lad os derfor træde frem og finde nåde til hjælp i rette tid” (Hebr 4,15-16).

Den egentlige grund til at gå i kirke: at Jesus er der og vil hjælpe os gennem sit ord og sine sakramenter.