“Der er håb for dine efterkommere,” siger Herren. “Dine børn skal vende tilbage til deres land.” (Jeremias 31,17)
HERREN taler håb til os mennesker, som oplever, at livet er håbløst.
”Der er håb!” Det sagde HERREN til sit folk, efter at de brutalt var ført i fangenskab år 586 f. Kristi fødsel. Nebukadnezars soldater var trængt ind og havde bortført folket. Det var Guds dom, fordi folket havde vendt sig til afguder og svigtet kærligheden. Men midt i dommen forkyndte Herren håb ved sin profet. Håb til dem, der havde svigtet pagten. Han pegede frem på den pagt, som Messias ville oprette, når han kom til sit folk og tilgav dem deres synder (Jer 31,31).
”Der er håb”, sagde HERREN til familier i Betlehem, hvor Herodes soldater var trængt ind og havde myrdet de mindste drengebørn for om muligt at ramme den nyfødte konge, Messias. Sådan havde også Faraos soldater gjort i Egypten, da de førstefødte drengebørn skulle dræbes. Alligevel var der håb. For Gud reddede Moses, som senere udfriede sit folk fra slaveriet. Og han sørgede for, at Jesus Kristus undslap fra Herodes, så han senere kunne komme tilbage og udfri sit folk fra deres synder.
"Der er håb!" Det siger HERREN også til os. Han siger det i sin menighed ved enhver barnedåb. For i dåben forenes et menneske med Jesus Kristus. Dåben renser os for arvesynden og for al gerningssynd. I dåben dør og opstår den døbte med HERREN til evigt liv. Derfor jubler vi med apostlen Peter og siger: ”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” (1 Pet 1,3). Det er trygt for forældre, at Gud slutter pagt med deres nyfødte barn i en usikker verden, hvor børn ikke regnes for meget værd. Der er håb!
"Der er håb!" Også ved en kristen begravelse. Menneskeligt håb er udslukt, fordi en af vore kære er død, et barn, en voksen eller en ældre. Men vi takker Gud for håbet om opstandelse til evigt liv og evig salighed.
HERREN taler HÅB ind i vore liv ved Evangeliet om Jesus. Sådan giver han os et godt nytår.