“Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud og tro på mig!” (Johannes 14,1)

I evangeliet møder vi en flok bange disciple, og dermed også os selv. De var mænd i deres bedste alder. Jesus havde valgt dem til at være apostle. De skulle bringe budskabet om frelse og håb ved troen på Jesus Kristus ud i verden. Men hvordan kunne de det, når de selv var ramt af frygt og forfærdelse. For deres Mester og Herre Jesus skulle dø. De fattede det ikke. Hvis vores Frelser bukker under for død og ondskab, er alt håb da ikke slukket for altid?

I den situation trøstede Jesus ikke med floskler som: ”Vi skal jo alle skal dø”, eller ”Døden er en naturlig ting”. Han sagde heller ikke: ”Jeg tror på jer, og I skal også tro på jer selv."

Han sagde derimod: ”Tro på Gud og tro på mig!” Stol på mig, fordi jeg dør for jer. Men det var det, som var umuligt at forstå og fatte! Derfor forklarer Jesus dem og os: ”I min faders hus er der mange boliger.” ”Og jeg går bort for at gøre en plads rede for jer.” Det, som syntes at være nederlag og undergang, nemlig at Jesus skulle gå bort og dø, det er vores redning. Det er vores redning, at Jesus lider straffen for vore synder og dør døden for os og går til Faderen. Dér har han gjort en plads rede for os.

Tænk på røveren på korset, der døde sammen med Jesus. Til ham sagde Jesus: ”I dag skal du være med mig i paradis!” Ikke fordi han havde været et godt menneske, men fordi Jesus var hans frelser. Så når et lignende nederlag rammer os - og det gør det før eller senere - da siger Jesus det samme til os: "Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud og tro på mig!"