Og de kom hen og vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! Vi går under!" Men han sagde til dem: "Hvorfor er I bange, I lidettroende?" (Matthæus 8,25-26)

Jesus var sejlet ud på søen i en båd. Og disciplene fulgte med. Da kom en stærk storm, så båden var ved at gå under. Jesus sov i båden. Disciplene gjorde det rigtige: de ruskede i Jesus og vækkede ham. ”Herre, frels os!” Og da spørger han dem: ”Hvorfor er I bange, I lidettroende?” 

Er det ikke fantastisk: Der er ingen grund til at være bange, når Jesus er hos os. Lige meget hvad.

Men vi er jo bange. Vi bliver bange. For vi er det, Jesus kalder os: "lidettroende". Vi har den lillebitte tro. Hvor meget tro skal der da til?

Evangeliet om stormen på søen fortæller, at der ikke skal andet til end at kalde på Jesus, vække Jesus i bønnen og kalde på ham i nøden. Som kristne må vi i fra kirkens skib bede de bønner, han har givet os i Salmernes Bog og lært os at bede i Fadervor. Bed i Jesu navn, når du har angst i dit hjerte, krise i dit ægteskab, problemer i din familie, på dit arbejde og i din menighed. Jo, der kommer storme der, hvor dit skib befinder sig. Men Herren er med! Du er jo døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Derfor kan du råbe til ham!