Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse (Markus 16,14).

Apostlene troede ikke på det, da kvinderne fortalte, at Jesus var opstået og levede. De troede det bare ikke! - Men måske var de lovligt undskyldt? Nej! For Jesus bebrejdede dem deres vantro. Så burde de altså have troet! Jesus havde jo også fortalt dem forud både om sin død og opstandelse. Det stod skrevet også overalt hos Moses og profeterne. Jesus havde undervist dem om det igen og igen. Men de troede ikke på ham. - Markus forklarer, at årsagen var deres hårde hjerter. Det er bemærkelsesværdigt, at de mænd, Jesus havde udvalgt til at være apostle, selv havde hårde hjerter og var vantro.

Så ved vi, at alle skeptiske argumenter overfor Jesus og evangeliet stammer fra et hårdt hjerte. Derfor er der kun én vej til tro: at det hårde hjerte går i stykker. Profeterne fortæller, at Gud løser problemet med de hårde hjerter. Han lovede simpelt hen at fjerne stenhjertet i sit folk: Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød (Ez 36,26). 

Hvordan det går til, fortæller Jesus nu til dem, med de hårde hjerter: “Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes” (Mark 16,15-16). Derfor er troen og menneskers genforening med Gud ikke en umulighed. Når evangeliet om Jesus bliver prædiket kan det overvinde og overmande vantroen. Når stenhjertet hører evangeliet, kan det forvandles til et kødhjerte.