Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? ... Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? (Matthæus 6,26 og 30) 

Når det gælder en vares værdi, handler det ofte om, hvem byder højest. Hvem byder da højest for en fattig tigger på gadehjørnet? Hvem byder højest for et svigtet og underudviklet barn på et børnehjem? Og hvor meget er du selv værd?

Gud har budt højest ved at blive foster, barn, dreng, ung og voksen. Han tog sig af de små, af børnene, af syge og af døende. Han tog sig af de skyldige. Til sidst blev hans selv solgt for 30 sølvpenge og korsfæstet som en forbryder.

Da han døde på korset, betalte han den højeste pris. Det gjorde han, for at bære vores skyld og dø i vort sted. Sådan står der i Skriften: Gud købte os med sit eget blod (ApG 20,28). I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt (1 Kor. 6,19-20).

Men måske du har en indvending, som går på, at du har så lille en tro, så det ikke kan gælde for dig. Da er det godt at vide, at Jesus har slået fast, at vores lille tro ikke trækker ned i vores værdi. Jesus siger: Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? (v30)

Så er det ikke ude med os. Hverken vores store skyld eller vores lille tro gør os værdiløse. Vi er købt og prisen er betalt.