Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: «Kvinde, dér er din søn.» Derpå sagde han til disciplen: «Dér er din mor.» Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. (Joh 19:25-27)

Da Jesus døde, kunne han ikke længere være hos sin mor og sørge for hende. Heller ikke selv om han opstod påskemorgen. Det blev en ny og anderledes tid for ham og Maria. Derfor bad han sin ven Johannes om at sørge for sin mor. Og han bad Maria om at være mor for Johannes.

Vi ved fra kirkehistorien, at Maria flyttede med Johannes til Efesus, da hun blev gammel. Dér døde hun og blev begravet.

Kan man ikke godt sige, at det handler om det daglige brød? For til det, vi behøver dagligt, hører jo frem for alt at have forældre, som sørger for deres små børn, og voksne børn, som sørger for deres gamle forældre.

Jesus sørgede fra korset for sin ven Johannes og sin mor Maria. Og han bad dem sørge for hinanden. Det samme siger han til os. Sørg for din mor! Sørg for dit barn! Sørg for den fattige og ensomme. Og vi behøver også selv, at nogen sørger for os i hverdagen.

Jesu tredje korsord hjælper os til at bede: ”Giv os i dag vort daglige brød!”