Fader tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!” (Lukas 23,34)

Nogle gange ønsker vi at ”få det sidste ord”, så vi kan forklare andre, hvordan det virkelig forholder sig og få ret. Og når vi ikke får det sidste ord, kan det føles som en ydmygelse. Men faktisk er det et stort ansvar at få det sidste ord og afgøre en sag. Det kræver viden, overblik, kærlighed og omsorg. Midt i en ophedet diskussion, burde vi spørge os selv, om vi virkelig bør have det sidste ord. Er det måske den, vi taler med, der skulle have det sidste ord? Eller burde vi begge lytte til en tredje part? Eller lytte sammen til Jesus Kristus og lade ham får det sidste ord?

At få det sidste ord er at få ansvar for den, man taler med.

I Bibelen hører vi Jesu sidste syv ord på korset. Han fik det sidste ord overfor sine fjender, da han sagde: ”Fader, tilgiv dem!”

Han fik det sidst ord overfor en røver, da han sagde til ham: ”I dag skal du være med mig i Paradis!”

Han fik det sidste ord overfor sin mor og ven, da han gav dem til hinanden fra korset og sagde: ”Dér er din søn! Dér er din mor!”

Han havde viden, overblik, kærlighed og omsorg. Og da han led straffen for vore synder, sagde han: ”Det er fuldbragt!”

Det er ikke dårligt, når Jesus Kristus får det sidste ord overfor os. Det er ydmygende. Men det redder os. Og da har vi et godt ord at give til hinanden.