Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. (Johannes 17,22-23)

Jesus beder til sin Fader for alle, som ved apostlenes ord kommer til tro på ham. Jesus beder om, at de fuldt ud skal blive ét.

Hvem skal virkeliggøre dette? Er det de kristne? Eller Gud Fader, som Jesus beder til? Eller vil Jesus selv skabe denne enhed mellem dem, som tror på ham?

Jesus svarer, at han selv vil gøre det. For han siger i bønnen: Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét.

Herligheden, som han har givet os, er, hvad der skete umiddelbart efter bønnen natten til langfredag. Han sagde jo som det første i bønnen: «Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, (Joh 17:1). Langfredag blev Jesus ophøjet på korset som vores frelser. Han led i vort sted. Gud Fader viste os sin kærlighed ved at give os sin Søn. Og Sønnen viste os sin kærligheds herlighed ved at dø for vore synder på korset.

Grunden til, at Jesu stedfortrædende lidelse, død og opstandelse kan forene syndere og gøre dem fuldkommen til ét, er, at der fra Jesu død og opstandelse råbes til dem: Dine synder er tilgivet! Her er tilgivelse for afgudsdyrkelse, alle bandeord og vanhelligelse af hviledagen. Her er tilgivelse for mord, utugt og tyveri. Her er tilgivelse for al sladder og ondt begær.

Kristne tror på denne tilgivelse og er dermed forenet med Gud. Og da må alt fjendskab mod kristne brødre og søstre fordufte, fordi der er sket dette herlige med dem alle: at de er tilgivet. Tilgivelsens herlighed forener kristne!