3. søn. e. påske, 26.4.2026 i Kbh og Aarh LGJ 

Salmer: 44, #2 Ingen af os lever for sig selv, 488v1-3, 488v4-7, 489v1-3 // 489v4-6, 431, 11  

Evangelium: Johannes 14,1-11: 
Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen." Thomas sagde til ham: "Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?" Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham." Filip sagde til ham: "Herre, vis os Faderen, og det er nok for os." Jesus sagde til ham: "Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.

Nåde og fred er jeres fra Gud, vor Fader og Jesus Kristus, vor frelser! Amen. 

Vi dumper ind i en samtale mellem 12 bange mænd og deres Mester og Herre Jesus. I tre år havde de været i lære hos ham. For dem var fremtiden i Guds rige en fremtid sammen med Ham. Men nu var de bange, ja forfærdede. For han talte om skilsmisse og død.

Det sker også for os, som er døbt og tror på Jesus Kristus. Vi har al grund til at være trygge. Alligevel  kan vi blive bange, forfærdede og angste. Og da siger Jesus til dem og os: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes, Tro på Gud og tro på mig!” 

Deres hjerter var ikke bare usikre, men forfærdede. Jesus havde jo sagt helt fra begyndelsen: ”Guds rige er kommet nær!” Det troede de. Og de havde prædiket det for andre. ”Guds rige er kommet nær. Tro på Jesus!” Men nu var deres hjerter forfærdede, fordi de skulle skilles fra Jesus. Skilsmisse. Den værste skilsmisse, som tænkes kan. 

Når vi hører, hvorfor de var bange, og hvordan Jesus hjalp dem, da får vi hjælp, når vi står overfor den store skilsmisse: døden, og når vi mærker dødens tegn i hverdagen. 

Baggrund: Skyld, og noget de ikke fattede

Aftenens samvær begyndte med, at en skulle vaske de andres fødder. Det var skik før et måltid. Til deres overraskelse udpegede Jesus ikke den ringeste disciplen til opgaven, men påtog sig den selv. Det var ydmygende at han, deres Mester, vaskede deres fødder. Men det var også velgørende.  

Men derefter skete noget med Jesus (Joh 13,21). Hans sjæl kom i oprør. Han blev selv forfærdet på grund hans forestående lidelse og død. Han fortalte dem: ”En af jer vil forråde mig.” De så på ham og på hinanden: Usikkerhed. Hvem af os kan det være? Er det mig? (v18-19 og v21-22). Og da fortalte Jesus om skilsmissen: Mine børn, endnu en kort tid er jeg hos jer. I skal lede efter mig, og hvad jeg sagde til jøderne, siger jeg nu også til jer: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme. (v33). Skilsmissen var nødvendig, men ville kun vare kort tid (v36). Og en af dem, Simon Peter, forsøgte at trøste Jesus og sagde: ”Herre, jeg vil sætte mit liv til for dig.” (v37). Jesus svarede: ”Hanen skal ikke gale, før du har fornægtet mig tre gange.” (v38). - Nu var disciplene bange. En ville forråde ham og en anden fornægte ham. Og Jesus ville selv dø bort fra dem.

Er der noget her, som ligner det, der sker i vor menighed og personlige liv?  

• Måske at vi har sat os over hinanden i stedet for at tjene?
• Eller vi fornægtede, at vi kendte Jesus i situationer, hvor vi med glæde og styrke burde have sagt, at vi går i kirke og hører sammen med Jesus og hans menighed. 
• Eller vi tænker nu på erfaring af ensomhed og smerte og død i sygdom. Både når andre gik bort, eller fordi vi mærker, at vi selv skal dø. Det kan gøre bange. 
• Elsker Gud mig ikke, siden han lader mig blive syg og svag, så jeg dør? Hvad sker der med mig i dødsøjeblikket og i evigheden? 

Jesus trøster! 

Jesus siger nu til dem og til os: "Jeres hjerte må ikke være forfærdede. Tro på Gud, og tro på mig!" (Joh 14,1)

Det lyder som om han vil bestemme over frygten. Men kan nogen bestemme over andres frygt og forfærdelse? Når et menneske er forfærdet og fuld af angst, er det ikke nok bare at sige: Du skal ikke være bange, hvis der virkelig noget at være bange for. Det ved den, som er forfærdet bedst selv. Vi mennesker kan ikke bestemme over hinandens frygt og kræve, at den forsvinder. 

Men Jesus kan. Der er magt og frelse i hans ord, når han siger: "I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er." (14,2f).

Disciplene er forfærdede over, at de selv er skyld i skilsmissen og døden, fordi en forråder og en anden fornægter Jesus. Sådan som vi også har grund til at være bange, fordi vi er syndere, som har meget på samvittigheden. Mange gange har vi forsøgt at tale uden om og bortforklare. Men når døden indtræffer, nytter bortforklaringer ikke. 

Men Jesus redder os med den virkelighed, han skabte for os, da han gik bort gennem døden og bar vore synder og overvandt dødens magt. Det fortæller han os i Evangeliet. Evangeliet indeholder ingen bortforklaringer. Evangeliet er derimod ordene om, hvad Jesus har gjort for os, da han gik bort, blev forrådt, fornægtet og døde. Og påske morgen stod han op af graven Han har sejret over vores død og fjernet vor skyld.

”I min faders hus er der mange boliger.” 

… Han siger: ”Jeg går bort og gør en plads klar til jer. Og jeg kommer igen og henter jer hjem, så vi altid skal være sammen.” Det er lige præcis, hvad der sker, når du dør. Du blev hans kære barn i dåben, da han genfødte dig og gav dig tro og fremtid. Han lovede dig det evige liv. Og når du dør, tager han din ånd hjem til sig, hjem til de evige boliger, til Paradis, til Himlen. Dit legeme bliver lagt i graven. Og på den yderste dag skal alle grave åbnes, og du skal stå op, som Jesus opstod. Og da skal du for evigt være i herlighed hos ham. ”For at I også skal være, hvor jeg er.” 

Sådan tager Jesus med sine ord styringen og bestemmer over vores frygt. Der er myndighed i hans ord, når han siger: ”Vær ikke forfærdede! Tro på Gud og tro på mig!” 

Det er både godt og sandt! 

Lyder det for godt til at være sandt? Er det for let og simpelt? Mener du, at du burde gøre noget selv for at slippe ud af forfærdelsen? 

Men det er let og ligetil, fordi det er Jesus, der gør det for dig. Sådan er evangeliet. Det griber fat om disciplene i deres store frygt. Det griber fat om dig og mig i vores frygt. Det er ikke for godt til at være sandt. Det er både godt og sandt. Og han hjælper os til at hvile i troen på ham, når han uddyber og siger: Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen." Thomas sagde til ham: "Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?" Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham."

Læg særligt mærke til sætningen: "Kender I mig, kender I min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham."  Disse ord hjælper os til at hvile i, at Gud er ligesom Jesus er. Faderen og Sønnen hører sammen. De er fra evighed til evighed én sand Gud sammen med Helligånden. Sønnen kom til os for at åbenbare Faderen for os. Kender vi Jesus, da kender vi Gud. Derfor siger Jesus også: ”Tro på Gud og tro på mig!” Tro på Jesus! Stol på Jesus! Det holder, fordi det, han gik bort og gjorde en plads rede for os i herligheden. Det gjorde han. Derfor er alt klar til dig, når du dør. Han bar vore synder på korset og opstod fra graven og sejrede over døden. 

Det, han har gjort, er godt, og det er sandt. Amen.