”For du er hos mig!” 

Salme 23. Salme af David.
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, 
han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.

Indledning

Normalt er det ikke nogen ære at blive sammenlignet med eller kaldt for et dyr: en gris, en tyr, en ko, en hund, en rotte, en hamster, en mus, en papegøje, en gås eller en kylling. Enkelte dyr kan man dog godt gå med til: Fx bjørn og en ugle. For de har ry for styrke og klogskab. 

Hvad med et får? – En kristen i en af vore menigheder var husmand og fåreavler. Han lærte mig, at får er kloge dyr. De har en evne, som mangler hos mange dyr: De hører deres hyrde og følger ham. Og de elsker at være sammen med andre får i flok. De har brug for at ledelse, omsorg og beskyttelse. De kan ikke forsvare sig selv. 

Måske er det derfor, at Guds Folk sammenlignes med fåret i en flok af får.  

Sammenligningen bruges i en af de mest kendte bønner i Bibelen: ”Herren er min hyrde!” Salmen beskriver tryghed og glæde ved at være et får hos den gode hyrde. Ligesom hyrden sørger for fåret, sådan leder Herren sin kirke og holder os i live. Han hjælper i mørkets dal og beskytter mod alle fjender. Han dækker bord og lader dig bo i tryghed nu og i evighed. Og Jesus bruger denne sammenligning i evangeliet i dag: Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. 

Salmen siger først: 

1. HERREN er min hyrde 

Vi har Jesu eget ord for, at han er Herren i salmen. Han siger selv: ”Jeg er Den Gode Hyrde, Den Gode Hyrde sætter sit liv til for fårene”  (Joh 10,11). Og han omtaler dem, der tror på ham og er hans disciple, som ”mine får!” Det er det første: Hvem Herren er. 

Nogle vil måske spørge, hvordan Jesus kunne være Herre for David, som jo levede ca. tusind år før Jesus blev født. Svar: Fordi Jesus er Guds Søn fra evighed. Alt er skabt ved ham og til ham. Han og Faderen er ét. Han er HERREN, som blev menneske. Englen sagde det til hyrderne i Betlehem: I dag er der født jer en frelser. Han er Kristus, HERREN. Og Jesus siger til jøderne: ”Jeg er, før Abraham blev født.” (Joh 8,58). Profeterne fortæller ofte om HERREN som folkets hyrde: Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag. (Ezek. 34,12) … Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde. (Ezek. 34,15-16)

At Jesus er den gode hyrde lyser ud af Jesu undervisning og prædiken og af hans kærlighed og omsorg for mennesker, han var sammen med.  Efter sin opstandelse kaldte han sin kirke og menighed for ”mine lam og mine får!” (Joh 21). Og tænk på hans lignelser om fåret. Matthæus fortæller et sted, at da Jesus så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: «Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.» (Matt 9,36-38). Herren er hyrden. De, som ikke kender ham, er får, som er kommet langt, langt bort fra deres Herre. De opfatter sig som stærke bjørne og kloge ugler – og går til grunde. Men han vil han samle i sin hjord. Når vi hører Jesu ord og tror på ham, er vi blevet hans får og er med i hans hjord og kirke på jord.  

Og nu fortæller salme 23, hvad han gør for os: 

2. HERREN sørger for sine får

David siger: Han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Men er det virkelig nødvendigt? Kan vi ikke selv sørge for mad? Vand? Kræfter? Vejledning? Behøver vi at leve med hinanden under Guds ord som en flok får gør hos hyrden?

Hvis vi betragter os som en bjørn, der ikke er bange for noget, og ikke behøver at leve med hinanden i en kristen menighed, da er vi faret vild. Profeten Esajas siger: Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham (Es 53,6). 

HERREN er vor hyrde, som vejleder i de 10 bud. Gør hverken dig selv eller noget her i verden til din afgud! Kald på Gud i al nød og sig ham tak for alt! Hold hviledagen hellig! Ær far og mor og tag jer af hinanden i familie og samfund og menighed! Beskyt din næstes liv! Bedriv ikke hor i din tanke og handling! Stjæl ikke, men hjælp andre! Tal dårligt om et andet menneske! Begær ikke det, der ikke er dit. 

Ligesom hyrden sørger for grønne enge og stille vand, hvor fårene ikke er bange for at drikke, sådan giver din Far i himlen dig dagligt brød. Jo, du har tjent penge, så du kan købe. Men det er igen Guds godhed, at du kunne arbejde. 

Hvor ved du det fra? Fra Bibelens ord. Uden det ord, lever vi som omflakkende hunde, der æder lidt her og lidt der uden at have ham som Herre og hans kirke som vor menighed. Derfor hør igen: Han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld.

Det tredje er: 

3. Mørkets dal og fårenes fjender

Både kvinde og mand og ung og gammel kommer ind i ”mørkets dal”. Det er ensomhedens sted. Det er er, hvor du hører det blive råbt eller hvisket til dig: ”Du er ene og forladt.” ”Du har er ingen fremtid.” ”Det er håbløst for dig.” ”Du skal dø, og ingen redder dig.” Men er det virkeligheden? Ja, hvis vi vandrer alene uden Jesus Kristus. Da kan anklageren bilde dig ind, at din skyld er så stor, at du er fordømt. Eller at der ikke er nogen dom. Og han tænder kunstigt lys i mørkets dal. Han giver dig underholdning og nok at nyde, så du sover ind i døden uden Gud og uden håb. Det er vores store nød. 

Men Jesus er hos sine får i denne store nød. Det er det fjerde: 

4. Din hyrde er med dig – du hører hans røst! 

Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Jesus er din gode hyrde. Han viser det virkelige mørke, der ligger bag det falske lyshav. Han viser os, hvad vi må sige nej til og vende os væk fra. 

Jesus oplevede selv farer og fristelser. Da han var lille, forsøgte kong Herodes dræbe ham. Men han blev beskyttet. Da han var blevet døbt, fristede Djævelen ham og ville forføre ham til at leve sit eget liv. Men Jesus sagde: Vig bort Satan! - Jesus blev ledt til et liv i kærlighed, offer og tjeneste for os. Og han til sidst blev det mørkt i hans liv. Det blev mørkt da han døde på korset. Han bar alle mine synder og alle dine synder. Han led straffen, som vi havde fortjent. Og han sejrede over døden, fristeren, Djævelen. Han kommer til os hver søndag med trøst. Og hver dag lytter til bibelens ord i din morgen- og aftenbøn og læser om, hvad han er for dig, trøster han. Salmen siger: ”Din kæp og din stav er min trøst!” Det er evangeliet, hvor Gud siger: Jeg tilgiver dig. Du er mit barn. Det er dåben, hvor han genfødte dig og rensede dig. Han siger: Du er min. Du er ikke alene. Det er ikke håbløst. Også i sygdom og død er jeg med dig. Det gør han i sit måltid: Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Måltidet er Herrens nadver, hvor vi får hans legeme og blod. Han er hos os. 

Derfor er det sandt for en kristen: Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage. Amen.