Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: «Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes (Lukas 18,31)

Jesus sagde til sine disciple: ”Se, vi går op til Jerusalem!” Han ville gøre noget for dem, som kunne hjælpe dem, når livet blev aller vanskeligst. Og det samme vil han give os.

Og da er spørgsmålet, hvad er det vanskeligste? Det er døden og alt det, der hænger sammen med døden: ensomhed, skyld, bebrejdelser, savn, tab og smerte. Jesus giver os denne hjælp ved selv at komme til dødens jord, blive menneske og gå ind i alt det, som stammer fra døden ogfører til død. Det ser vi ar Jesu ord: ”... og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå."Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.

Men hvordan skulle det nytte os, at han kommer ind i alt dette vanskelige og tager os med? Fordi han er her som vores stedfortræder. Han gør det i vort sted. Det oplevede disciplene, da han tog dem med til Jerusalem. Her opdagede de, at de havde døden i sig, fordi de var syndere. De erfarede falsk stolthed, hovmod, svigt og tab. Alt dette erfarede de i påsken.

Det skal vi høre om i fastetiden frem til påske.