Kære alle
Jeg er så taknemmelig over, at jeg endnu engang har mulighed for at skrive hjem til jer. Den
anden skoleuge er nu færdig, og jeg har oplevet meget. For at nævne blot én ting af alt det, jeg
har lært, vil jeg fremhæve noget fra faget Dogmatik 1, eller troslære.
Vi skulle læse mange forskellige forfattere igennem, lige fra hvordan man formulerede sig i den
tidlige kirke, op gennem middelalderen og frem til i dag. Det interessante ved at læse de gamle
kirkefædre, hvis fodspor vi går i på vej mod himmeriget, er, at vi alle, uanset overbevisning,
søger sandheden. Det er noget, alle mennesker kan udtale sig om.
Men det særligt store for mig var at se, hvordan vores åndelige fædre bad om at blive styrket i
troen, for at de kunne forstå den verden, de og vi lever i. “Vi tror, for at vi kan forstå,” er
slagordet. Det vil sige, at jeg ikke i mig selv kan vide noget om Gud, men nu, hvor Gud har
åbenbaret sig i sit hellige ord, har jeg mulighed for at lære ham at kende.
Det er ikke sikkert, at jeg med min menneskelige fornuft kan forstå dybden, længden og
højden af, hvem Kristus er, men jeg er som et barn, der kan komme til ham, og han kommer til
mig ved sit ord, gennem dåben og nadveren. Det har han lovet.
Tak til vores Herre Jesus Kristus, som har bevaret os i troen og vil passe på os. Han, som har
begyndt sin gode gerning i os, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi genkomst.
Tak for jeres bønner og forbøn.
Stefan