Kære alle
Først og fremmest takker jeg jer alle for jeres bønner, personlige hilsner og også for den
økonomiske støtte. Uden den ville det ikke have været muligt for mig at komme til USA.
Min plan er at sende en lille hilsen hver uge. Her er et kort resumé af min første uge: Jeg kom
godt frem, selvom mit fly blev forsinket, og jeg skulle igennem grænsekontrol og security
check på under en time. Det lykkedes, og jeg nåede frem. Jeg er stadig ved at vænne mig til
tidsforskellen, som er 6 timer bagud i forhold til Danmark. Heldigvis havde jeg købt 2 rugbrød,
og de er næsten spist nu. Smagen af Danmark er altså endnu ikke helt væk.
Jeg har mødt mine internationale medstuderende. Hvor kommer de fra? En fra Brasilien, en fra
Wales, fire fra Afrika, to fra Tyskland og selvfølgelig mig. Fredag mødte jeg resten af mine
medstuderende (de “rigtige” amerikanere). Vi fik information om det akademiske, skolens
formål og værdier, samt en masse praktiske oplysninger om, hvordan det er at studere her, og
hvad vi bør være opmærksomme på.
Billedet øverst viser vores lille mentorgruppe. Hver af os er tilknyttet en professor, både
individuelt og som gruppe. Vi er syv personer i alt. Måske kunne man tro, at det mest er unge
studerende som mig, men det er ikke tilfældet. Vi er nogle få unge, men gruppen spænder
over hele aldersspektret: almindelige arbejdsfolk, veteraner, tidligere og nuværende
undervisere, singler, forlovede og familier. Vi rummer mange forskellige livsvilkår, hvilket giver
en spændende dynamik.
Undervisningen er endnu ikke begyndt, men starter på mandag. Jeg har allerede fået fat i mine
pensumbøger, og der er ikke et øje tørt.
Endnu engang: Tak til vores Herre Jesus Kristus, som har bevaret os i troen og vil passe på os.
Han, som har begyndt sin gode gerning i os, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi genkomst.
Tak for jeres bønner og forbøn.
Stefan