Salmer: 25, #3, #4, 345 // 31, 430, 226
Lukas 13,1-9
På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: "Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte - mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de."
Så fortalte han denne lignelse: "En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om."
To gange siger Jesus: ”Hvis I ikke omvender jer, skal I I alle omkomme ligesom de”. Det handler om omvendelse i dag. Ja, det gør det faktisk altid for en kristen. For kristne har hver dag brug for Guds tilgivelse.
Baggrunden i søndagens tekst var, hvad folk fortalte Jesus. En frygtelig begivenhed. Galilæere ville bringe ofre til Israels Gud. Men Pilatus dræbte dem og blandede deres blod mod blod fra deres offerdyr. Hvorfor skete det? Hvorfor skulle det lige ramme dem? Var det Guds dom? Var de større syndere end andre galilæere?
Sådan kan man overveje, når en frygtelig hændelse rammer bestemte mennesker. Er de måske særligt onde? Er nogle mennesker ikke mere onde end andre? Er det derfor de bliver ramt? Og Jesus svarer: Nej, men jeg siger jer, hvis I ikke omvender jer, vil I omkomme ligesom dem!
Men der da aldrig sammenhæng mellem det, vi gør, og det, der sker med os? Jo. Synden har konsekvenser. Det kan allerede mærkes her i livet. Og på dommens dag. Men tilbage til spørgsmålet: Var de større syndere end alle andre galilæere?
Jesus nævner en anden ulykkelig begivenhed i Jerusalem. Tårnet i Siloa styrtede ned og dræbte 18 mennesker. Hvorfor lige dem. Var de mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Jesus svarer igen: Nej! Og han gentager til dem og os: ”Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.” Overfor Gud er der ingen forskel. Alle har syndet. Og alle har brug for tilgivelse og frelse. Derfor siger Jesus: Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.
Jesus’ forkyndelse sammenfattes sådan: ”Omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1,15). ”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse!” (ApG 2,38).
1.
Det første er, hvad der står først i søndagens evangelium: ”Hvis Ikke omvender jer, skal I omkomme ligesom de!”
Ordet ”omvender jer” betyder ordret TÆNKER EFTER, tænker på noget, efter det er sket. Gør det bagefter, når det er for sent for at undgå konsekvenserne! Tænk over det, du har gjort! Tænk anderledes om det, end da du gjorde det. Og du vil mærke skyld, føle anger og blive ked af det. Det er, hvad Jesus siger, de skal. Og det skal vi også.
Jesus nævner ikke noget bestemt, de har gjort forkert, men siger, at de alle skal tænke efter og se tilbage, så de kan mærke skyld, blive ked af det og angre.
Når vi får sådan en opfordring og følger den, da er der jo nok at angre. Der er meget, som vi har tænkt, talt og gjort forkert, og det er for sent at ændre på noget af det. Det er jo sket. Du er skyldig. Men måske vi er overfladiske og forsvarer os med undskyldninger. Derfor skal vi lytte til Guds vilje med os, hvis vi skal angre.
Og så står vi med skylden og begynder at føle os skyldige. Hvad nytter det? Nej, det nytter ikke i sig selv. For skylden er en realitet. Men selv om angeren ikke nytter i sig selv, så skal vi alligevel angre. For din Gud og Herre siger, at vi skal.
2.
Hør nu anden del af hans budskab til os: ”For Himmeriget er kommet nær!” ”Tro på evangeliet!” ”Og lad jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse!” Frelseren er kommet. Han er her. Hos dig.
Jesus Kristus har gjort noget for os, længe før vi gjorde det, der nu har ramt os med skyld. Han er kommet dig og alle os andre syndere i forkøbet. Han fortæller dig, at han døde for dine synder og tilgiver dig lige nu.
Omvendelse er ikke at gøre sig selv til et bedre menneske. Omvendelse er at se tilbage på det, du gjorde forkert og fortryde, angre, påtage dig skylden og råbe om nåde. Hos ham. I Herrens nærvær. Hos Jesus. Hos Gud den almægtige!
Det bliver meget tydeligt, når vi lytter til det ord, Gabriel brugte, da han fortalte gamle Zakarias om hans søns gerning prædiken: Mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. (Luk 1,16). Han skal gå foran Herren (Jesus) ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn (Luk 1,17).
Her beskrìves omvendelsen med billedet af en far og hans søn. Faderens hjerte vender sig til sit barn, så de finder hinanden, og så mennesker vender sig til Gud, fordi Gud er kommet til dem. Her er det ikke tanker om synd og skyld, der frelser, men fællesskab med Gud, som tilgiver. Mellem en far og hans søn. Mellem Gud og hans menneske.
Omvendelse er at fortryde. Alt tyder på, at det er for sent. For gjort er gjort. Men Gud giver mig m håb, fordi han nu står her hos mig, døber mig, tilgiver mig, griber fat om mig. Han taler lige ind i min samvittighed og viser mig det forkerte, jeg tænkte, sagde og gjorde i går og forgårs. Jeg ser det jeg burde have gjort, men undlod at gøre. Og han viser han mig i Skriften, at det sidder så dybt i mig, og at jeg havde synden fra min undfangelse og fødsel. Men Jesus kom. Han gav mig anger og bliver ved med det. Og han gav mig tro og bliver ved med det.
Det viser Jesus os i lignelsen om en mand, der havde et figentræ, som ikke bar frugt, og om gartneren, som bad for figentræet, så det ikke skulle hugges om på stedet. Og gartneren er Jesus. Gud sendte sin søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Anger og tro.
Anger: Se tilbage, tænke efter, tage det ind over os. Jeg er skyldig. Jeg har syndet i tanker ord og gerninger og er uden undskyldning.
Det nytter ikke noget i sig selv at tænke disse tanker, hvis det fx er ens ægtefælle man har svigtet og syndet imod. Vi skal tage ægtefællen i hånden og indrømme. Da afhænger alt af om ægtefællen vil tilgive os. Det er sådan vi frelser hinanden i familien. Anger og Tilgivelse.
Og sådan endnu mere i Guds familie, i den kristne menighed. Derfor siger vi det igen og igen. Vi angrer og bekender vore synder. Men det i sig selv hjælper ingen. Det er Gartneren, som er vores hjælper, Jesus Kristus, vor Frelser. Gartneren gøder og vander og passer os, så vore hjerter åbner sig for ham. Han viser os sine hænder og side, at han bar vore synder. Han siger det til os. Og vi bliver glade. Meget glade. Troens glæde!
Amen