Store, skuffende og større gerninger

Af Leif G. Jensen – 24. søndag efter Trinitatis – Søndag, 15. november 2026
Prædiken 24. søndag e. trinitatis i Kbh. og Aarh. 15.11.2026, LGJ

Salmer: 366, #11, 637, 53, 650v1-7, 430, 650v8-9 

Evangelium: Johannesevangeliet 5,17-29
Men Jesus sagde til dem: "Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også." Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig. Jesus sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. For ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil. Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen, for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, der ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som har sendt ham. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Og han har givet ham magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem - de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.

 

Det er dejligt at undre sig. Og det får vi lov til i dag. Jesus siger i evangeliet, at vi skal undre os, fordi Faderen skal vise Sønnen endnu større gerninger. Større end hvad? 

1. Store gerninger

Større end noget, som er stort. Det var sabbatsdag, den dag jøderne skulle hvile og høre om Guds gerninger, så Gud kunne give dem tro, håb og liv. Den dag skulle de ikke selv arbejde, men give plads til at Gud arbejdede med dem. Det er, hvad hviledagen er beregnet til. Og det var, hvad Jesus netop havde gjort: Han havde arbejdet på sabbatsdagen for en mand, som havde været lam i 37 år. Det skete i Jerusalem ved Bethesdas dam. Jesus talte, og så skete det. 

Det er stort, når du har været på sygehuset og er blevet rask. Og lad os et øjeblik se, hvad Gud gør for os. Gud har givet os legeme og sjæl, øjne, ører og alle lemmer, fornuft og alle sanser. Vi lever også i dag, fordi Gud holder os i live, simpelthen. 

Det er et dagligt under, at frø, frugter, kartofler, kål, kød og mælk kan spises og smager godt. Og det er et mirakel, at det kan fordøjes, give os kræfter og holde os i live. Tænk også på søvnen. Er det ikke et under, at søvn gør godt. Vi kender også til at det er godt med en hel hviledag om ugen. Her får vi kræfter til at leve. Og hvis vi går i kirke og hører Jesu ord, får vi tro og håb, som gør det muligt at tjene andre i kærlighed. Det burde vi undre os over og takke Gud for hver eneste dag. Men fordi Gud gør det hele tiden, anser vi det måske for det normale, sådan at vi ikke undres og ikke takker Gud. Men, desværre: vi voksne har ikke barnets evne til at undres over de ting i livet, som vi har vænnet os til. I stedet for at takke for, hvad vi allerede har, stræber vi efter det ekstraordinære og særlige, fordi vi ikke ser, hvor stort det er at være rask og få dagligt brød. 

Evangeliet fortæller os, at Jesus stod bag helbredelsen af den lamme, og hvem der står bag vores liv. Jesus siger: Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også. Det er ham, Jesus, Guds Søn, som gjorde det og gør det også i dag. Jesus forklarer det sådan: for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen. For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør. Og her føjer Jesus til og siger: og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer., 

Hvis det undrer os, hvad Gud gør for os og med os som vores skaber og livgiver, hvad mon det så er han viser Sønnen som er større. Hvad er større end at leve? 

2. Skuffende gerninger

Men før, vi hører, hvad det, der er større, end at Gud velsigner os og holder os i live, er der noget i teksten, som vi er nødt til at høre, nemlig at jøderne ville slå ham ihjel. Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig. Det er meget skuffende, ja, chokerende. Mærkeligt, at de ville dræbe Jesus ihjel, fordi han på hviledagen havde givet en mand hvile fra 37 års sygdom. Hvorfor? - Fordi de var mere optaget af at overholde regler og krav og pudse deres fromhed, end at redde nogen ud af lidelse. Det er skuffende. Og det bliver endnu værre, når vi hører, at de ville slå Jesus ihjel, fordi han gjorde sig selv Gud lig. 

Sådan er mennesker ikke, når de tror på Jesus. Vi ærer Jesus fordi han døde for os og sejrede over døden påske morgen. Vi tilbeder Jesus, fordi han ikke kun gjorde sig selv Gud lig men var Gud – Søn af Faderen i Evighed. Men alligevel er der meget skuffende i vores liv: Synd. Lad os overveje, hvordan det virker hos os. 

Når et menneske rækker ud efter dig i sin nød, er du så klar til at være hos ham eller hende i lidelsen? Hvis vedkommende bærer på skyld, kan du så tilgive? Og hvis der er noget at skamme sig over, er du da klar til at dække over skammen med kærlighed? 

Vi kan prøve os selv på de 10 bud. Her er nogle eksempler: 

  • Ikke have andre guder, dvs. over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Gør du det? Eller er du bekymret for alt muligt, hvor du skulle stole på ham?
  • Huske hviledagen og holde den hellig. Det er indbydelse til at holde pause og hvile ud samtidig med at Gud arbejder for os og giver os tro og håb – og sender os tilbage i hverdagens liv med kærlighed. Er det sådan, du bruger søndagen? 
  • Ære sin far og mor. Gjorde vi det som børn? Som unge? Som voksne? Sårede vi dem og svigtede dem?
  • Selv om vi ikke har myrdet nogen, hvad har vi da gjort i ægteskab og menighed, når vi mødte andre med dræbende tavshed og vrede ord i stedet for at åbent øre og hjælpsomhed? 
  • Og er der grund til at være skuffet, hvis vi ikke har elsket og æret hinanden i ægteskabet, men brugt skældsord og krævet og været uforsonlig? Er du skuffet over at du har været troløse i tanke eller i handling? 

Når vi overvejer Guds bud, må vi nogle gange sige: ”Jeg forstår ikke, hvorfor jeg gør, som jeg gør.” Det er skuffende for andre. Og det er skuffende for os selv. 

3. Større gerninger

Da er det vores redning, at Jesus siger, at der er noget, der er større end underet ved Bethesdas dam, hvor en lam blev helbredt efter 37 års lidelse. Der er noget, der er større, end alt det underfulde Gud gør i vores liv, som vi måske har glemt at takke Gud for. 

Jesus siger: For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og han skal vise ham endnu større gerninger, så I skal undre jer. Det, som er større, stammer fra, at Faderen elsker Sønnen. Altså fra Guds kærlighed. Det kommer ikke fra os, men fra Faderen og Sønnen. Faderen elsker Sønnen. Og Faderen og Sønnen elsker alle mennesker i verden. Han vil redde dem fra dommen.

Det, som han taler om her, er hovedsagen og centrum i hele bibelen. Også i Johannes-evangeliet. Det er, at Jesus skal dø og bære straffen for vore synder. Jesus sagde det en del gange og på mange måder: Fx i Joh 8,28-29: «Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.»  Og i kap 12,32: Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig. 

Det er stort at sige til en mand, der har været lam i 37 år: ”Tag din seng og gå!” og at han så rejser sig og går. Men det er større, hvad Jesus siger i evangeliet til jøderne og til os: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv. Jesus omtaler her os, som hører evangeliet for første gang for at være døde. Det er større at få troens liv, end at blive helbredt for en kronisk sygdom i kroppen.

Og Jesus går endnu videre, når han siger: den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem - de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom. Det er større at døde bliver rejst op fra graven, end at vi her i livet bliver repareret for den ene eller anden lidelse. 

Dør vi borte fra Jesus – uden tro – da opstår vi til dom. Men dør vi i troen på ham, da kommer vi ikke for dommen. Det siger Jesus i dag. For vi blev tilgivet og renset for al synd i dåbens bad og ved det ord, som giver os tro og tillid. Derfor kommer en kristen ikke for dommen. Alt det skuffende og forkerte og onde i mig og dit liv, er tilgivet og fjernet så langt fra os, som øst er fra vest. Det er sænket i havets dyb. Derfor er der kun det tilbage, som Gud skabte i os ved troen. Og derfor nævner Jesus også kun det hos dem, som opstår til evigt liv.

Så har vi meget at undres over. Og meget at takke for på grund af Faderens kærlighed til Sønnen, og deres kærlighed til os. Amen.