De skriftkloge og en enke - og barmhjertighedens Jesus
Salmer: 295, #10, 748, 598 // 305, 430, 44
Evangelium: Markus 12,38-44
I sin undervisning sagde han: "Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere." Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: "Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af."
Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.
1.
Jesus underviser og fortæller om skriftkloge mænd. ”De æder enker ud af huset.” – Lad os prøve at forestille, hvordan det kunne gå til!
En enke er kvinde, som har mistet sin mand. Hun har stadig huset, hvor de boede sammen, men der er fare for, at hun mister det. For hun har en stor gæld efter sin kære mand. Måske manden havde en lidelse, så han ikke kunne arbejde? Måske han drak og lånte penge af andre i byen. Det blev til en del i årenes løb. Gælden voksede sig stor. Men han var elsket af sin kone alle årene. Hun viste trofast omsorg og sørgede for mad, hvis der ellers var penge i huset. Hun havde ikke mange ord. For hvad hjælper ord mod misbrug eller kronisk sygdom? På en måde havde hun givet op. Men hun havde ikke opgivet at elske sin mand med omsorg. Nu var han død. Hun sad alene i hus med gælden.
En formiddag bankede det på døren. Det var en af dem, hendes mand havde lånt penge af, en af de mere velhavende i byen, en skriftklog. Den skriftkloge havde gjort sig mange overvejelser. Men i dag tog han sig sammen. "Jo, enken måtte betale sin dårlige mands gæld." Det sagde han til hende. Han forklarede: ”Du bliver nødt til at sælge huset, så din sølle mands gæld kan blive betalt.” - Hun sad tavs, men den skriftkloge holdt fast. Det endte med, at hun solgte huset og betalte gælden. Hvor mon hun nu skulle bo? … Det var ikke den skriftkloges hovedpine.
2.
Søndagens evangelium fortæller os også, at Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke.
En af dem, der gav meget, var måske den skriftkloge mand, som havde ædt enken ud af huset. Han kom i sin lange og smukke kappe. Det var mærkevare, syet hos den bedste skrædder i byen. Det kunne vel ikke være forkert at klæde sig ordentligt! Han var skriftklog og vidste, at man skulle betale tiende, dvs. ti procent. Ja, han gav mere. Pengene i tempelblokken eller kirkebøssen gik til vedligeholdelse af Guds hus. Det var også levit-præsternes løn. Og pengene blev brugt til hjælp for enker, faderløse og fremmede. Jo, den skriftkloge deltog og gjorde sin pligt.
Men havde han ikke dårlig samvittighed i forhold til enken? Hvis man spurgte ham, ville han måske sige: ”En enke? Hvilken enke? … Nåh hende, hvis mand havde sat sig i stor gæld; hende med det lille hus.” ”Men hun betalte jo ikke andet, end hendes afdøde mand skyldte mig. Det var helt efter reglerne. Derfor har jeg ikke dårlig samvittighed. Og mon ikke der bliver sørget for, at hun får mad fra templet med gaven, jeg lige har givet?”
Er det ikke i orden at være rig, hvis man følger reglerne? Kan vi bruge vore penge på os selv? Er ikke OK, at vi bruger det, vi tjener, på os selv, hvis vi ellers betaler vor skat og bidrager lidt til kirken?
3.
Jesus tager eksemplet frem og siger om de skriftkloge, som følger reglerne: ”De skal dømmes så meget hårdere.” For Gud dømmer ikke efter regler. Han dømmer ud fra sin barmhjertighed. Barmhjertigheden er målestokken. Gud kræver barmhjertighed. Han kræver, at vi elsker ham af hele vort hjerte, og at vi elsker vor næste som os selv. Og vor næste er også enken, den faderløse og den fremmede. De er et trekløver i Skriften. Hvis man er skriftklog, ved man det.
Hør, hvad Gud sagde, da han gav os de 10 bud: Enken og den faderløse må I ikke behandle hårdt. Hvis du alligevel gør det, vil jeg høre, når de råber til mig, og da flammer min vrede op, og jeg dræber jer med sværd, så jeres koner bliver enker og jeres børn faderløse. (2 Mosebog 22:21-23).
Og hør, hvad Moses senere sagde til Guds folk: Herren jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, den vældige og den frygtindgydende Gud, som ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men som skaffer den faderløse og enken ret, og som elsker den fremmede og giver ham føde og klæder. Derfor skal I elske den fremmede, I var jo selv fremmede i Egypten. Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene, ham skal du holde fast ved, og ved hans navn skal du sværge. Han er din lovsang, og han er din Gud. (5 Mosebog 10,17-21).
4.
"Han er din lovsang. Han er din Gud!" Men hvordan kan Gud være vores lovsang, hvis han dømmer os? Fordi Gud dømmer med barmhjertighedens målestok på to måder. Den ene måde er, at han dømmer os, når vi lever i vantro og roser os af at overholde regler. Da dømmes vi hårdt.
Den anden måde er, at han dømmer os med tilgivelse. Når du har svigtet, når du gjort andre ondt, når du har været kold og ufølsom og krævet din ret og været ubarmhjertig, da står du foran Gud som en fattig enke, der har mistet det hele. Og du må tigge ham om tilgivelse og nåde. Da dømmer Gud dig i barmhjertighed. For han er en barmhjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab, og han tilgiver dig alle dine synder.
Hør hvad Gud siger til os gennem profeten Esajas: I overstrømmende vrede skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig, men i evig troskab viser jeg dig barmhjertighed, siger Herren, der løskøber dig (Es 54,8). Og hør apostlen Paulus: For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed (Rom 11,32).
Den hårde dom, Jesus taler om, den dom tog Jesus på sig i vores sted. Da han blev korsfæstet og døde, blev han dømt for vore synder og for vor mangel på barmhjertighed. Derfor dømmer Gud os i barmhjertighed med tilgivelse og frelser os. Derfor kan vi lovsynge Gud.
5.
Jesus fortæller til sidst i evangeliet, hvordan en fattig enke midt i sin fattigdom takkede Gud. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. … Hun gav af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.
Hvordan kunne hun det? Fordi hun vidste at Gud er faderløses beskytter, enkes hjælper og fremmedes forsvarer. Og det gjorde Gud bla med de gaver, der blev lagt i tempelblokken, deres kirkebøsse. Enken kunne ikke længere sørge for sig selv. Ikke engang med de to mønter, hun havde tilbage. Men Gud ville sørge for hende gennem den levit-præst, som kom med mad. Det stolede hun på. Og hvis ikke, så var Gud stadig hendes barmhjertige Herre og Frelser. Hvis hun blev svigtet, var det levit-præsten og de skriftkloge, der svigtede. Ikke Gud. Må Gud hjælpe dem i dommen! - Sådan opmuntrer kvinden os til at tro og stole på Gud. Men også til at hjælpe hinanden og andre.
Lad os da gå sammen med enken ind i kirken og lytte til evangeliet. Jesus er her. Vi hører om offeret, Jesus bragte. Han underviser om den strenge dom der rammer os, når vi er ubarmhjertige. Og han fortæller om dommen, han tog på korset. Han gav sit liv for os i barmhjertighed.
Sådan gør Jesus os kloge på Skriften, og særligt på barmhjertighed og tilgivelse, så vi lever i tilgivelsen og hjælper hinanden og andre. Amen.