21. e. trinitatis, 25.10.2026, Martinskirken. LGJ
Salmer: 12, #7, 560, 292 // 25, 430, 176v1
Prædiketekst 2. tekstrække, i tidligere alterbog
Johannes 4,34-42
Jesus sagde til dem: "Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning. Siger I ikke: 'Der er endnu fire måneder, til høsten kommer?' Se, jeg siger jer: opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten. Allerede får den, der høster, løn og samler frugt til evigt liv, så de kan glæde sig sammen, både den, som sår, og den, som høster. Thi her er det ord sandt: 'En sår, en anden høster.' Jeg har sendt jer ud for at høste det, som I ikke har arbejdet med; andre har arbejdet, og I er gået ind i deres arbejde."
Fra den by kom mange af samaritanerne til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort." Da samaritanerne kom, bad de ham derfor om at blive hos dem; og han blev der to dage. Og mange flere kom til tro på grund af hans ord. Og de sagde til kvinden: "Nu er det ikke længer på grund af din tale, vi tror; thi vi har selv hørt ham og ved nu, at han i sandhed er verdens frelser.
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen.
Det er dejligt med en god udsigt. Udsigt hvor man bor, så man kan se lidt andet end ens egne gardiner og problemer. En god udsigt kan inspirere og gøre glad. Men det er måske endnu vigtigere med indsigt. Indsigt, visdom, erkendelse. Søndagens tekst handler om begge dele og vil give os både en bedre udsigt og en bedre indsigt!
Udsigt
Det første er “udsigt”: Jesus siger: "Opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høst!" Han og disciplene var på vej gennem landsdelen Samaria. Og Samaria var et trist syn for jøder, også for Jesu disciple. I Samaria boede nemlig mennesker, som ikke var ægte jøder, men et blandingsfolk. Her havde man også en blandings-religion. Der var fjendskab mellem jøder og samaritanere. Det kunne være farligt at færdes i Samaria som jøde. Det var ikke et område, jøder besøgte for udsigtens skyld, men kun når de rejste fra Galilæa til Jerusalem. Ofte tog man en omvej øst for Jordan på vandringen til Jerusalem for at undgå samaritanerne. De havde dårligt ry blandt jøder.
Jesus ser noget andet end problemer og dårlige mennesker i Samaria. Han ser marker, der er hvide til høst. Håb. Fremtid for landet og for menneskene i Samaria. Der skal høstes, når det er høsttid. Og han siger “Se!” Han viser disciplene denne udsigt, som de slet ikke så.
Hvordan er udsigten i din hverdag: Vi ser mennesker på arbejde og i skole, vi ser naboer og handlende i Netto, vi møder mennesker i Metroen. Er det en god udsigt? Eller er det måske som at se indbyggerne i Samaria? Den unge medarbejder ved kassen i Supermarkedet siger “Hav en god dag!” er måske det nærmeste vi i hverdagen får kontakt til fremmede.
Disciplene og Jesus er på vandring og kommer til en by i Samaria. Jesus bliver ved en brønd udenfor byen, mens disciplene går ind i byen for at købe mad. En kvinde kommer til brønden i middagsheden, og Jesus beder hende om vand. En jødisk mand taler med en samaritansk kvinde. Det er uhørt. Hun åbner sig. Og stilfærdigt fortæller Jesus hende alt om hendes liv, uden at han som menneske kunne vide det. Men han ved det. Jesus kender mennesket, mig og dig. Alle er vi jo skabt ved ham og til ham. Og med den sparsomme viden kvinden har fra profeter i Gamle Testamente fornemmer hun, at manden er Kristus, Messias, hendes Frelser.
Nu kommer disciplene tilbage med mad fra byen. De ser hvem han taler med og er dybt forundrede. Kvinden skynder sig væk og glemmer endda sin vandkrukke. Hun skal ind og fortælle noget i byen til dem, hun ellers gemte sig for. Og Jesus forudser, hvad der vil ske. Han giver disciplene denne udsigt:Siger I ikke: 'Der er endnu fire måneder, til høsten kommer?' Se, jeg siger jer: opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten.
Vi er med på, at en bølgende og moden kornmark er et godt syn. Men hvordan kan den udsigt sammenlignes med mennesker, som bor i Samaria eller med mennesker ved et busstoppe-sted og cyklister og bilister en tidlig morgen på vej i oktober-regnen i København?
Jesus sagde til sine disciple: "I siger, at der endnu er længe til høsten.” Men det var nu, at mennesker i Samaria skulle høstes ind i Guds rige. De var mennesker med en evig sjæl, skabt af Gud, og som nu ville få troen på Jesus som Kristus.
Guds hjerte banker for hvert eneste menneske, han har skabt. Han har skabt os. med legeme og sjæl. Ethvert menneske er uendeligt meget værd for ham, uanset om vi er samaritanere eller jøder, danskere eller kinesere, kvinder eller mænd, voksne eller børn. Guds udsigt er kostelig, hver gang han ser et menneske. Og han har vist os det ved at sende sin egen Søn til jord for at være menneske, være hos mennesker, og være frelser for alle mennesker. Sejre over synden, døden, helvede, djævelen. - Løft jeres øjne! Se menneskets værdi for Gud! Se værdien gennem Jesus Kristus.
Når det bliver vores udsigt, kan det præge vores blik og smil, og får os til at gøre noget for andre, som vi ellers ikke havde gjort. Nu er der kærlighed i udsigten. Guds kærlighed til os og andre. Den gælder dig og mig! Den gælder også de andre. Og det lyder i dag: "Løft dine øjne og se!" - Der skal høstes.
Jesus hjalp disciplene til at se sådan på andre mennesker. Og han hjælper os. Sådan gør han os til en menighed, der ser markerne, menneskene, høsten i lyset fra hans kærlighed til hvert eneste menneske uden undtagelse. Og vi ser, at det er hans mad at gøre Guds vilje, dø på korset for os og dem – og vinde over døden for os og dem.
Indsigt
Det andet er “indsigt”. Hvis en god udsigt betyder meget for os, da betyder indsigt måske endnu mere. Indsigt er også nødvendig, hvis vi skal have den rette udsigt og det rigtige syn på vore medmennesker. Selvindsigt.
Johannes fortæller, at kvinden ved brønden fik selvindsigt: Fra den by kom mange af samaritanerne til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort."Her er en kvinde, som fik den mest afgørende indsigt, som vi mennesker kan få. Hun plejede at hente vand på et tidspunkt, hvor ingen andre var ved brønden. Hun undgik andre, for at de ikke skulle kigge ind i hendes liv. Der blev sladret nok i forvejen. Og nu mødte hun Jesus. Han blandede sig. – Hvorfor?
Jesus forklarer: "Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.” Mad er det, vi behøver for at leve. Vi lever af mad. Jesus lever for kvinden og samaritanerne og jøderne – og alle hedninger. Hans mad er at sætte sig hos os, gå ind i vore liv, og gøre noget helt særligt for os. Han giver os indsigt i det aller inderste hos ham selv og hos os selv.
Han var sendt til kvinden. Og han er sendt til os for at gøre Guds vilje for os og med os. Det er hans mad: at give os indsigt. Og han vil fuldbyrde sin Fars gerning. Det gør han på korset. Dér siger han jo: “Det er fuldbragt!” Det er hans mad. Det er det han levede af og levede for her jorden. Og i dag lader han det blive forkyndt gennem sin kirke.
Det mærkede kvinden. Sådan fik hun hjælp til at se ind i sit eget liv. Hun fik indsigt i Guds kærlighed. Og det gav hende selvindsigt. Og senere vidnede hun for de andre i byen: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort!" Hun vidste det sådan set godt i forvejen. Men først i mødet med Jesus blev det til indsigt, dvs noget hun indså!
Enhver af os ved mere om os selv, end andre her i menigheden. Men dermed er det ikke givet, at vi indser, hvordan vi er. Ofte er betyder det mest, hvad andre synes om os. Vi er tilbøjelige til at skjule vore dårlige sider for andre mennesker. Og vi kan gå så langt, at vi også lyver for os selv og skjuler sandheden for os selv. Men betyder det ikke mere for dig, hvem du egentlig er, og hvordan det egentlig er med dig helt inde, hvor andre mennesker ikke kan se dig? Jo, det er vigtigere for os, at vi selv indser, hvem vi er, og hvordan vi er. For sådan får vi brug for Jesus Kristus som vores Frelser. Den kvinde, Jesus mødte i Samaria og talte med, levede sammen med en mand uden at være gift med ham. Hun havde haft syv. Var gået på omgang mellem forskellige mænd. Og hun vidste godt, at det var forkert. Men hun indså det ikke for alvor. - Sådan kan der være noget i dit liv, som du godt ved om, men alligevel ikke indser. Og derfor lader du stå til. Du ønsker ikke tilgivelse, du tror, at det går nok. Men Gud har indsigt i dit liv og rækker ud med tilgivelse.
Jesus havde indsigt i kvindens liv. Han fortalte hende alt, hvad hun havde gjort – i omsorg og kærlighed. Sådan erkendte hun, at var Messias, Kristus, Frelseren. Det fortalte hun inde i byen. Og det fik næsten hele byen til at gå ud til Jesus ved brønden. Og senere sagde de: "Nu er det ikke længer på grund af din tale, vi tror, for vi har selv hørt ham og ved nu, at han i sandhed er verdens frelser."
Sådan kan vi også sige i dag. Vi tror, fordi andre har fortalt os om Jesus. Men mest fordi vi selv har hørt ham, også i dag. Han bliver ved at vise os udsigten til hinanden og til fremmede. Og han giver os selvindsigt og indsigt i hans kærlighed til os.
Det ændrede meget i byen i Samaria. Og det ændrer også meget hos os på Martinsvej og hvor vi ellers bor. Amen.