Salmer: Kbh. 678, #3, 675, 454 // 176, 430, 11. Årh: 478v1-3, #3, 454, // 176, 478v4-6
Evangelium: Markus 2,14-22
Da han gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!" Og han rejste sig og fulgte ham.Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: "Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?" Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere."
Johannes' disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: "Hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?" Jesus svarede dem: "Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste.
Nåde være med jer, og fred! fra Gud vor Fader og fra Jesus Kristus, vor frelser. Amen
1) Om ”at sidde fast”
> Godt at sidde fast i noget, der er til gavn.
Levi, Alfæus’ søn sad ved toldboden. Han sad i sit arbejde som tolder. Her tjente han sine penge. Måske havde han et fint hus. For som tolder tjente han godt. Han sad godt i det. Men han sad også fast – var nødt til at tjene pengene for at blive i sit fine hus.
Det var ikke i sig selv forkert at være tolder. Johannes Døber sagde toldere, som blev døbt af ham: vær ærlige toldere. ”Opkræv kun det, der står i reglerne. Tag ikke ekstra til jer selv!” Og Jesus sagde: ”Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.” Man kunne godt arbejde for kejseren.
Det er en gave fra Gud at have et kald og en opgave og et arbejde. Også selv om du må tjene dit brød i dit ansigts sved med tidsler i marken og kriser på arbejdspladsen. Det er normalen her i verden. Når du synes at du sidder fast, da husk: Du arbejder for din Herre i himlen. Du tjener pengene for at kunne bruge dem til gavn for familie, kirke og andre.
Vi kan også sidde fast i et vanskeligt forhold til mennesker, vi er knyttet tæt sammen med i ægteskab, familie og menighed. En mor kan føle, at hun sidder fast med amning og har mange nætter uden søvn. I kan også føle, at I er kørt fast i ægteskabet. Eller dit barn er alvorligt sygt eller en gammel i familien er dement og urimelig. Eller der er dårlig trivsel i din menighed. Du sidder fast og ønsker noget bedre. Da husk: denne jord er ikke himlen. Gud har giver ægteskab, familie og menighed, hvor der er stor nød. Vi har selv brug for hjælp og tilgivelse. Og vi må hjælpe og tilgive hinanden, som Gud tilgiver os for Jesu skyld.
Vi er, hvor vi skal være, når vi lever og forbliver i ægteskabet, i familien og i den kristne menighed, så i ringe den end er. Det driver jer sammen og ind i bøn til Gud. Hvilken gave!! Det er godt at sidde fast, når vi er, hvor Gud har sat os.
> Dårligt at sidde fast i noget, der er til skade.
Men vi kan også sidde fast i noget, som er dårligt, og som vi ikke skulle være i.
Du har det, som om du er kørt ud i en sump med din bil. Du sidder fast. Du mærker griskhed, utugt og hovmod. Du mærker din vrede og utålmodig-hed. Du har et arbejde, hvor du dagligt må bryde Guds bud, uærlighed og utroskab. Du kan ikke befri dig selv! Det er håbløst. Hvad skal du da gøre?
Da kommer Jesus forbi. Han har den store jeep, som kan trække dig ud af sumpen.
Da Jesus gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!" Og han rejste sig og fulgte ham. Det var ikke fordi Levi, Alfæus’ søn, berigede sig selv på andres bekostning. Jesus ville gøre ham til sin discipel og apostel. Han skulle i lære og blive den, der senere skrev Matthæus-evangeliet til den kristne kirke.
Og da kommer vi til det andet i teksten:
2) Om ”at side hos”
Senere sad Jesus til bords i hans hus.
Da Levi har forladt sit gamle arbejde, sidder Jesus hos ham.
> Først må Jesus knytte os fast til sig
Man kunne måske tænke, at Jesus straks gav Levi opgaver og satte ham i arbejde. Men det første Jesus gjorde var at besøge Levi og sidde til bords i hans hus. Ligesom da Jesus besøgte Martha og Maria for nogle søndage siden, og Jesus underviste og forkyndte evangeliet for dem.
Sådan begynder det for en kristen. Og sådan fortsætter det. Jesus vil være hos os. Det er det vigtigste. Være, hvor 2 eller 3 er forsamlet i hans navn. Være hos os med sit Ord og lære os alt det, han lærte apostlene. Og give os sit legeme og blod i den hellige nadver. At efterfølge Jesus er først og fremmest at være sammen hos ham. Han går foran og vi er bagefter. Han gør det hele, og hører og ser, at han er vores frelseren.
Sådan fortsætter Markus også og fortæller, at og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Levi sad ikke alene med Jesus. Nogle af hans kolleger i de andre fine villaer, sluttede sig til ham og Jesus. Og de sammen med ”syndere”. Syndere var dem, som havde brudt de 10 bud. De sad ikke i gode villaer. Jesus samlede dem. For der var mange, som fulgte ham. Levi fik troen. Hans kolleger blev draget med. Det er mission. Det er evangelisation. Jesus gjorde det.
Derfor sidder vi sammen i en kristen menighed til gudstjeneste og lytter til, hvad Gud har givet os i Den hellige Skrift. Det handler om Jesus og os. Når andre ser, hvor ringe menigheden er, at den består af toldere og syndere, og at den korsfæstede lever hos os, da kan det ske, som også skete i evangeliet:
3) Jesus er læge; toldere og syndere er syge
Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: "Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?"
De skriftkloge spørger, fordi troende jøder ikke spiste sammen med hvem som helst. De havde heller ikke fællesskab med jøder, som var åbenlyst frafaldne og levede i strid med de 10 bud.
I epistlen hørte vi: Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod, nemlig dem, der tvivler; nogle skal I frelse ved at rive dem ud af ilden; andre igen skal I være barmhjertige imod, men med frygt, så I endog skyr den kjortel, der er plettet af deres syndige krop. Den, som vil leve i frafald fra Gud, skal vi være barmhjertige imod med frygt. (Judasbrevet)
Det samme har Jesus lært os, når han fortæller om det fortabte får, som hyrden går ud og leder efter. Og han fortæller også, at den, der lever i frafald fra Gud, skal advares, og regnes for en tolder og hedning, hvis han ikke vil bekende sin synd og modtage tilgivelsen. (Matt 18:12-20).
Når de skriftkloge blandt farisæerne fandt det forkert at Jesus spiste med toldere og syndere, var det, fordi de ikke forstod, at der skal vises barmhjertighed mod dem, som råber om hjælp, men mente, at syndere og toldere skulle overholde Guds Lov, før man spiste sammen med dem. Men Gud krav til os kan ikke forbedre os. Det kan kun Guds tilgivelse og nåde. Og det viser Jesus os nu:
> Jesus viser os, at vi er syge, og han er lægen
Jesus svarer: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere."
Overfor de skriftkloge omtaler Jesus toldere og syndere som ”syge mennesker”. ”De er syge og uretfærdige.” Kan man tale sådan om andre? Jesus kan. Og han gør det. Så tydeligt skal det også siges i den kristne menighed: At vi er syge. At synden slår os ihjel. At syndens løn er døden. Vi har i vores arbejdsliv og familieliv og menighedsliv været uretfærdige. Synden bor i dig. Du er syg! Meget syg. Døds syg.
Men Jesus er kommet til os og har samlet i sin menighed og kirke. Han siger, at vi har brug for ham som vor læge. Han helbreder os fra syndens sygdom ved at tilgive os, så vi kan få evigt liv. Og han renser os og vi bliver iklædt ham. Sådan bliver vi retfærdige. Vi bliver ikke kristne og retfærdige ved det gode, vi har gjort eller måske kan gøre en gang i fremtiden. Vi bliver kristne og retfærdige mennesker, når Gud tilgiver os ved nåden i Jesus Kristus. Derfor er vi så glade for Bibelen og dåben og nadveren.
Afslutning
Og for at vi skal vide, at livet dermed bliver let, siger Jesus til sidst i søndagens evangelium: Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Der vil komme dage, hvor kristne rammes af stor sorg, så de må faste og søge ind til Gud i stilhed. Sådanne dage har ramt os i den sidste uges tid, da vor kære Ejvind døde. Da føler vi, at Herren er taget fra os. Hvor er han? Ligesom da Jesus døde langfredag. Da fastede disciplene. Men han stod op igen og lever.
Når sådanne tider kommer i vores familie og menighed, da må vi faste og bede i tro på Jesus, som er vor Frelser. Amen.